Jacob Masters QXL.dk efter otte år

Direktør Jacob Masters var med til at gøre QXL til en sund forretning. Nu har han forladt skuden.

For lidt over en måned siden fik de ansatte i QXL.dk nye ejere, da moderselskabet blev solgt til sydafrikanske Naspers for 10 milliarder kroner. Nu skal de ansatte også vænne sig til en ny chef.

QXLs administrerende direktør gennem otte år, Jacob Masters, har nemlig haft sin sidste arbejdsdag.

Masters var med til at løfte den underskudsgivende krammerforretning til en netportal med bred appel og sund indtjening. Han afløses af Peter Arbs, der senest har været direktør for Fair Forsikring, markedschef hos TDC og koncernmarketingchef hos Topdanmark.

Hvad bliver dine første opgaver?

»I første omgang skal jeg lige lære organisationen at kende. Jeg kommer jo fra en lidt anden branche, så jeg har helt sikkert meget at lære. Så indtil videre vil jeg suge til mig og holde mine gode idéer for mig selv,« siger Peter Arbs hemmelighedsfuldt.

Grundlæggende håber han dog, at han kan være med til at fortsætte portalens vækst, og at QXL på længere sigt bliver stedet, hvor danskerne altid tjekker priser, inden de foretager deres køb.

Den nu afgåede direktør glæder sig over, at han efterfølges af en erfaren herre på posten. Og han afviser, at afskeden er sket under dramatiske forhold.

»Der er ikke noget mystisk i, at vi skilles nu. Det passer både mig og QXL fint. Men det har været rigtig spændende at stå i spidsen for QXL og blive solgt for et astronomisk beløb, så det bliver svært at finde noget, der er lige så spændende,« siger Jacob Masters.

Han ved dog heller ikke, hvad fremtiden skal byde på. I første omgang står den på en længere ferie med familien.

QXL.dk har 500.000 registrerede medlemmer, der hver uge sætter 1.400.000 varer til salg.

Navnenyt fra it-Danmark

WITRICS A/S har pr. 1. juli 2026 ansat Tim Meicker som Sales & Marketing Manager. Han skal især beskæftige sig med marketingstrategi, salgsaktiviteter, samt virksomhedens kommercielle vækst. Han kommer fra en stilling som projektansat hos WITRICS A/S. Han er uddannet BA (hons) Strategic Management og MBA fra Syddansk Universitet. Nyt job

Tim Meicker

WITRICS A/S

IFS Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Lasse Hounsgaard som AI Account Executive. Lasse skal især beskæftige sig med udrulning af IFS.ai Logistics i Norden. Lasse kommer fra en stilling som Manufacturing Account Executive hos Autodesk ApS. Lasse er uddannet cand.merc. i International Virksomhedsøkonomi. Lasse har tidligere beskæftiget sig med digitalisering af danske og nordiske virksomheder. Nyt job

Lasse Hounsgaard

IFS Danmark A/S

Sharp Consumer Electronics har pr. 1. april 2026 ansat Daniel Eriksson som salgsdirektør for de nordiske lande. Han skal især beskæftige sig med at accelerere virksomhedens vækst i Norden. Han kommer fra en stilling som nordisk salgsdirektør hos Hisense. Han har tidligere beskæftiget sig med detailhandel, kommerciel strategi og markedsudvidelser med bemærkelsesværdige resultater til følge. Nyt job

Daniel Eriksson

Sharp Consumer Electronics