Politiet er længere om at rykke ud, og DSB kører med nedsat service. Det er blandt de konkrete resultater, som regeringen har opnået med indførslen af multimedieskatten, der trådte i kraft ved årsskiftet.
DSB har valgt at kompensere lokoførerne – altså dem, der styrer lokomotivet – for multimedieskatten. Men togførererne – også kaldet konduktøren - og det øvrige personale – får ikke kompensation, og mange har valgt at fravælge deres arbejdsmobil for at slippe for multimedieskatten. Det giver DSB problemer med bemandningen, fordi medarbejderne nu er langt vanskeligere at kontakte privat.
”Halvdelen af alle togførere har valgt at undgå multimedieskatten. Det har ikke betydet aflyste tog endnu, men det kommer måske. Det har i hvert fald betydet en kraftig nedsættelse af den service, vi kan tilbyde passagerne, siger underdirektør i DSB Erik Christensen, der er chef for togpersonalet, til CRNs søstermedie, ComON.
Hos politiet er situationen endnu mere alvorlig.
Ifølge DR har 550 betjente hos Nordjylland Politi - det svarer til to ud af tre - har sagt nej tak til skatten, og derfor ladet arbejdstelefonen blive på politigården.
”Folk er blevet mindre tilgængelige, og vi får sværere ved at samle folk, når vi skal rykke ud,” siger politikommissær Peter Møller Wormslev, der leder Nordjyllands Politis it- og teleafdeling, til DR.
Mens konsekvenserne for DSB er, at serviceniveauet i togene er faldet , så der for eksempel ikke kan købes aviser og kaffe når der ikke er personale nok, så er politiets problemer med multimedieskatten potentielt mere alvorlige.
Den administration og arbejdsgiverkontrol, som fravalg af multimedieskatten medfører, tærer nemlig på kræfterne hos lovens lange arm: Registrering og indberetning af ordningen bliver en tung arbejdsopgave.
”Borgerne får mindre service. Vi må tage de ressourcer ud af andre områder,” siger Peter Møller Wormslev til DR.
ComON har spurgt skatteordfører for de konservative Mike Legarth, om han stadig er lige så varm en fortaler for multimedieskatten som hidtil, nu hvor nye mere omfattende konsekvenser af skatten kommer for dagen. Svaret er, at det er han.
”Jeg forstår slet ikke problemet. Hvorfor skal de have et frynsegode gratis? Hvis arbejdsgiveren skal have fat i medarbejderen privat kan han vel bare ringe til vedkommende privattelefon,” siger Mike Legarth.
Men hvis den eneste privattelefon er en fastnettelefon, og medarbejderen ikke lige sidder hjemme i stuen, når der ringes, så fungerer det jo ikke?
”Jamen hvis det er så vigtigt for DSB og politiet at medarbejderne har en mobiltelefon, så må de jo betale det ekstra for at kompensere folk for multimedieskatten,” siger han.
Betyder det at politiet og DSB kan se frem til ekstrabevillinger for at få råd til de ekstra lønudgifter?
”Nej, det gør det ikke,” siger Mike Legarth.
Skatteordføreren siger til ComON, at han først vil se en konkret redegørelse fra politiet og DSB om problemets omfang før han tager endelig stilling til det.
