IBM server trodser totalbrand

En voldsom brand hos Skagerak Fiskeeksport udsatte den altafgørende server for røgskader, flere centimeter vand og temperaturer høje nok til at smelte printere.

Da it-chefen for Skagerak Fiskeeksport Mogens Christensen bliver vækket midt om natten en kold nat i november, bliver han hurtigt klar over at en katastrofe er under opsejling.

En voldsom brand hærger hele administrationsbygningen og herunder it-rummet med den uundværlige server, der styrer både produktion og administrationen.

Hvis den server går ned kan produktionen ikke fortsætte, hvilket ville betyde et seks-cifret tab for virksomheden for hver dag produktionen stod stille.

»Jeg var meget bekymret for serveren, der var ingen tvivl om, at det her ville betyde en masse ekstraarbejde«, siger Mogens Christensen.

It-chefen springer derfor straks i tøjet, og kører til administrationsbygningen ligesom resten af ledelsen.

Da de når frem, er brandvæsenet kun lige begyndt på slukningsarbejdet, men Mogens Christensen når at kigge ind i serverrummet, før han bliver gennet væk af brandfolk.

»Det så meget grimt ud. Serverne stod i fem centimeter vand, væggene var dækket af sod, og selvom der ikke havde været direkte flammer derinde, så havde der været varmt nok til at smelte vores printer og en del af varmeanlægget«, siger Mogens Christensen.

Heldigvis havde Skagerak Fiskeeksport en recovery aftale med IBM; som straks gik i gang med at sætte en ny server sammen før branden var slukket. IBM sender også straks to teknikere ud for at inspicere skaderne.

»Det stank forfærdeligt og rummet var fuldkomment røgskadet. Der stod flere centimeter vand på gulvet, og vi tvivlede stærkt på at den server nogensinde kom til at fungere igen«, siger IBMs servicechef Ole Rüsz.

Men til teknikernes store overraskelse var AS 400 serveren langt mere robust end ventet.

»Det krævede faktisk kun at vi udskiftede netkortet, backupdrevet og vaskede soden af den, så vi kunne levere den tilbage til kunden kun 12 timer efter branden startede«, siger Ole Rüsz.

Han fraråder dog kunderne, at stole på serverne kan holde til hvad som helst.

»Der er ingen tvivl om AS 400 er solid og kan holde til lidt af hvert, men jeg vil nu råde vores kunder til at vælge vores recovery løsning alligevel«, griner Ole Rüsz.

Annonce

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Thomas B. Steffensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Senior IT/OT Network Consultant hos Frontmatec. Nyt job
Netip A/S har pr. 1. september 2026 ansat Michelle Sørensen som Operation Coordinator ved netIP's kontor i Hernng. Hun kommer fra en stilling som Koordinator hos Norlys koncernen. Nyt job

Michelle Sørensen

Netip A/S

Genetec har pr. 1. august 2026 ansat Jan Julin som Channel Account Executive. Han skal især beskæftige sig med styrke samarbejdet med partnere og kunder i Danmark, Finland og Baltikum. Han kommer fra en stilling som Senior Business Development Manager hos Dahua Technology. Han har tidligere beskæftiget sig med videoovervågning, adgangskontrol, sikkerhedsteknologi, salg og forretningsudvikling. Nyt job

Jan Julin

Genetec

Norriq Danmark A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Allan Kimmer Jensen som Lead Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sikre vores kunder får en verdensklasse brugeroplevelse gennem stærk frontend-arkitektur og kodekvalitet. Han kommer fra en stilling som Freelance Consultant hos Remmik. Han er uddannet hos Center for Medie og Kommunikation, Roskilde. Nyt job

Allan Kimmer Jensen

Norriq Danmark A/S