Yahoo-topfolk flygter i frygt for degradering

Yahoo vil gennemføre en omfattende reorganisering af ledelsesstrukturen, der giver de fleste topfolk mindre ansvar og indflydelse. Lederflugten fortsætter.

Fem Yahoo-topfolk har valgt at sige op inden for de seneste ti dage. Nu har yderligere tre ledere valgt at forlade skuden af frygt for en degradering, skriver Wall Street Journal.

Kilder "med kendskab til begivenhederne" afslører over for den amerikanske avis, at Yahoos øverste top - med Yahoo-præsident Susan Decker i spidsen - diskuterer en omfattende reorganisering af firmaet, der vil betyde, at en stor del af Yahoos hundredvis af topfolk vil opleve en større eller mindre degradering.

Helt konkret ønsker Susan Decker at sammenlægge flere af produktafdelingerne, såsom mail-, søge- og hjemmeside-divisionerne, til én global produktorganisation.
Målet er at øge både omsætning og selskabets markedsværdi ved at forbedre kommunikationen mellem produktafdelingerne og salgsorganisationer i udlandet

Ifølge Wall Street Journal har nogle af de topfolk, der vil blive påvirket af reorganiseringen, bestemt sig for at forlade Yahoo. Det drejer sig om Qi Lu, vicepræsident for teknologiafdelingen på søge- og annonceområdet, og Vish Makhijani, vicepræsident for søge-divisionen.

Derudover kan The Inquirer berette, at vicepræsidenten for kommunikation og communities, Brad Garlinghouse, vil forlade Yahoo. Han har ansvaret for nogle af de mest centrale dele af firmaets forretning, deriblandt Mail, Messenger og Flickr.

Desuden offentliggjorde Joshua Schachter - grundlæggeren af det populære bogmærke-site delicious, som Yahoo købte i 2005 - i går, at han ligeledes har valgt at opsige sin stilling i internetfirmaet.

»Vi vil fortsætte med at rekruttere enestående talent,« lyder det med optimisme i en pressemeddelelse fra Yahoo.

Ifølge Wall Street Journals kilder kan nogle af detaljerne om den forestående reorganisering blive offentliggjort allerede i næste uge.

Læses lige nu

    Event: Platform X 2027: Forretning, teknologi og transformation

    It-løsninger |

    Mød verdens stærkeste og mest effektive platforme der driver den digitale transformation samlet i København - og dyk ned i den nyeste teknologi.

    29 april 2027 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Steen Marquard,  Jabra, er pr. 15. juni 2026 udnævnt som Regional President for Norden og UK. Han er uddannet HD(O). Han beskæftiger sig med I sin nye rolle får Steen ansvar for at videreudvikle salget af virksomhedens professionelle lyd- og videoløsninger, samt styrke samarbejdet med channel teams og partnere på tværs af regionen. Udnævnelse
    Tinne Schjoldan Gyllich, Director, CX & Services (Customer Adoption) hos TDC Erhverv, er pr. 1. juni 2026 forfremmet til Senior Director, Head of Partnerships. Tinne skal fremover især beskæftige sig med at drive strategiske partnerskaber, styrke økosystemet og skabe vækst gennem partnerbaseret omsætning. Forfremmelse
    Norriq Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Kristoffer Hyltoft Overlund som Consultant ERP. Han skal især beskæftige sig med understøtte vores kunders forretning og vækstambitioner. Han kommer fra en stilling som Salgskonsulent hos D´Wine. Han er uddannet hos Aalborg Universitet hvor hvor han har taget en cand.it, IT-ledelse. Nyt job

    Kristoffer Hyltoft Overlund

    Norriq Danmark A/S

    Freja Egelund Grønnemose, junior automation developer hos WITRICS A/S, har pr. 16. juni 2026 fuldført uddannelsen diplomingeniør i softwareteknologi (B.Eng Software Technology) på Danmarks Tekniske Universitet - DTU. Færdiggjort uddannelse