Proshop-direktør fyrer seks ansatte

Sammenlægning af onlinebutikkerne SHG og PRC Data koster seks ansatte deres job. Poul Thyregod satser på mere B2B-salg.

En fusion af de to online-forhandlere SHG og PRC Data koster nu seks medarbejdere deres job. Begge webshops blev sidste år købt af Proshop, men har i stigende grad arbejdet sammen siden opkøbet. Nu har Proshops direktør Poul Thyregod taget konsekvensen af det øgede samarbejde og gennemfører en formel fusion af de to selskaber.

I forbindelse med fusionen mister PRC Data i Viborg sin hidtidige direktør, Torben Hjort Pedersen og tre andre medarbejdere deres job i Viborg, mens en indkøber og en bogholder hos SHG i Århus også må sige farvel til jobbet.

Med til Proshop-familien af webbutikker hører også Merlin.dk og Happii.dk, og dermed har Poul Tyregod opsyn med i alt fem forhandlerkoncepter, og det er dyrt at have flere koncepter, der minder om hinanden, vurderer han.

»Det er oplagt, at lægge de SHG og PRC-Data sammen, fordi de ligner hinanden og betjener de samme kundegrupper,« siger Poul Thyregod.

Erhvervssalg

Fusionen har været planlagt i noget tid, og SHG har allerede i næsten et år pakket og sendt hovedparten af varerne for PRC. Derudover har de to kundeservice afdelinger i flere måneder arbejdet tæt sammen, så hele organisationen er forberedt på at fusionere. Fremover vil administrative funktioner som indkøb samt kundeservice blive samlet i en enhed.

Begge webshops har ifølge Poul Thyregod » et stort salg til erhvervskunder«, og det fusionerede selskab skal fremover satse på salg til erhvervskunder.

»Jeg forventer stor vækst på erhvervssalget, hvor vi sammen kan lægge endnu mere energi i at give en god service og målrettede tilbud,« siger direktør Poul Thyregod.

Annonceindlæg fra Barco

Hvorfor enkelhed er den stille drivkraft bag succes på hybride arbejdspladser

Hvordan usynlig teknologi forvandler sikkert hybridarbejde til en daglig virkelighed

Navnenyt fra it-Danmark

Pinksky ApS har pr. 1. maj 2026 ansat Dan Toft, 29 år,  som Rådgivende konsulent, Partner. Han skal især beskæftige sig med digitalisering med Microsoftplatformen. Han kommer fra en stilling som Microsoft 365 & SharePoint Specialist hos Evobis ApS. Han er uddannet datamatiker. Han har tidligere beskæftiget sig med Microsoft 365 og SharePoint udvikling. Nyt job

Dan Toft

Pinksky ApS

Pentos har pr. 2. juni 2025 ansat Jonas Kyhnau som Seniorkonsulent. Han skal især beskæftige sig med at rådgive virksomheder om HR digitalisering og implementering af SAP SuccessFactors og SmartRecruiters. Han kommer fra en stilling som Seniorkonsulent og PMO lead hos Gavdi. Han er uddannet Cand.merc Human Resource Management fra Copenhagen Business School. Han har tidligere beskæftiget sig med med Onboarding, Employee Central (Core HR). Nyt job

Jonas Kyhnau

Pentos

Sharp Consumer Electronics har pr. 1. april 2026 ansat Daniel Eriksson som salgsdirektør for de nordiske lande. Han skal især beskæftige sig med at accelerere virksomhedens vækst i Norden. Han kommer fra en stilling som nordisk salgsdirektør hos Hisense. Han har tidligere beskæftiget sig med detailhandel, kommerciel strategi og markedsudvidelser med bemærkelsesværdige resultater til følge. Nyt job

Daniel Eriksson

Sharp Consumer Electronics