Udgangspunktet for Comwir var måske allerede fra starten et fejlskud. Ambitionen var stort set at spille i Champions Leaque fra starten. Stifter Jakob Thye Keil var ubeskeden i sine udmeldinger, der lød på at Comwir gik efter en omsætning på 3,4 milliarder inden for tre år. Fra starten skulle alle Comwirs sælgere også ud og køre i dyre BMW'er. Måske var bilerne lokkemad for de sæl¬gere, som Jakob Thye Keil huggede hos konkurrenterne i stor stil - og sikkert ikke til små lønninger.
Men virkeligheden ramte hurtigt Comwir. Første regnskab viste et underskud på 54 millioner kroner. Det næste viste et underskud på 34 millioner kroner. Samtidig blev det klart at Comwir aldrig fik sparket dørene op til de helt store kunder.
Men dødskampen blev noget længere end ventet - fordi investorerne bag selskabet var villig til at komme med den ene kapitalindsprøjtning efter den anden.
Nu hvor døden er en realitet, og vi står på sidelinien og venter på gribbene, er det tid til refleksion. Selve Comwir-projektet virkede fra starten som et projekt, der var for tungt til at flyve. I en kanal, hvor marginalerne er så små, er de store armbevægelser med dyre biler og høje lønninger i stor skala fuldstændig hen i vejret.
Men selv om døden nærmest har været annonceret, så bliver den i den nuværende situation desværre bare et symptom på, at laget af forhandlere under gigantiske Atea har meget svært ved at overleve. Her frygter jeg nemlig, at Comwir ikke bliver det sidste dødsfald vi ser fra den kant. Flere er på vej.
Det er en af de største trusler for den forsat fri konkurrence i øjeblikket. For ikke alene slår Atea hårdt ned, når det gælder kontrakter til de store spillere i Danmark, Atea står efterhånden også tilbage som den eneste spiller, der kan sælge til det offentlig efter at Finansministeriet har besluttet at lave eneforhandlingsaftaler.
Derfor frygter jeg, at Comwirs længe ventede død kun er et forvarsel om flere dødsfald, der bestemt ikke har været ventet. Lad os håbe, det ikke går så skidt.
