Robotlagre lægger kanalen ned

Flere distributører og forhandlere vil lade robotter arbejde på deres lager. Nogle har allerede dyrekøbte erfaringer med den nye teknologi.

Hos norske Komplett trækker indførelsen af et nyt lagersystem tænder ud. I øjeblikket arbejder lagermedarbejderne næsten døgnet rundt for at dække alle ordrer, forklarer koncernchef Eric Sandtrø. Lageret ekspederer en million ordrer hvert år. Her har man undskyldt over
for alle kunder, der skal vente på deres varer.

»Indførelse af robotteknologi er en krævende udfordring, fordi kunderne hele tiden skal have varer. Vi kan jo ikke bare lukke ned, når vi skal indrette et nyt lager,« siger Eric Sandtrø.

På trods af de dårlige erfaringer fra Norge og Århus, er nordjyske Rosenmeier Electronics ikke skræmt væk fra tanken om en lagerrobot. Direktør Jørn Rosenmeier har 3000 kvadratmeter højlager under projektering og siger, at han er mere ambitiøs end Shg.

»Jeg agter at gå længere end både Shg og Tech Data med både automatisk transport fra pluk til pak og små plukkerobotter,« siger han.

Han har afsat 30 millioner kroner til byggeriet, der gerne skal stå klar i sommeren 2008. Det er nødvendigt for at undgå sidste vinters problemer.

»Vi havde forfærdelige kapacitetsproblemer sidste vinter. Hver dag kom vi 20 procent bagud, fordi det tog tid at plukke varerne,« siger han.

Jørn Rosenmeier forklarer, at det er nødvendigt at indføre lagerrobotter, fordi der også i fremtiden vil være mangel på arbejdskraft.

»Fremover får jeg sværere ved at fastholde folk, der gider arbejde på dumme tider om aftenen,« siger Jørn Rosenmeier.

Læs mere om lagerrobotter hos Shg og Rosenmeier Electronics i det trykte CRN, der udkommer onsdag den 3. oktober.

Se en reklamepræsentation af Kompletts nye lagerrobot på www.youtube.com her

Annonceindlæg fra HP

En AI-specialist værdsætter dokumenteret ydeevne og lokal computerkraft

Forsker og ingeniør inden for AI Robert Luciani arbejder med det nyeste i kunstig intelligens.

Navnenyt fra it-Danmark

Pinksky ApS har pr. 1. maj 2026 ansat Dan Toft, 29 år,  som Rådgivende konsulent, Partner. Han skal især beskæftige sig med digitalisering med Microsoftplatformen. Han kommer fra en stilling som Microsoft 365 & SharePoint Specialist hos Evobis ApS. Han er uddannet datamatiker. Han har tidligere beskæftiget sig med Microsoft 365 og SharePoint udvikling. Nyt job

Dan Toft

Pinksky ApS

Guardsix har pr. 1. april 2026 ansat Annbritt Andersen som Global Chief Revenue Officer (CRO). Hun skal især beskæftige sig med at geare organisationen til en markant skalering i Europa. Hun har tidligere beskæftiget sig med globale kommercielle strategier for nogle af branchens allerstørste spillere, herunder Microsoft. Nyt job
Comsystem A/S har pr. 15. april 2026 ansat Iver Jakobsen som Technical Key Account Manager. Han skal især beskæftige sig med teknisk løsningssalg. Iver Jakobsen har 25 års erfaring fra TelCo-branchen. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos E.ON Drive ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med rådgivning og løsningssalg. Nyt job

Iver Jakobsen

Comsystem A/S