Små huller i Googles sky

Googles onlinetjenester har oplevet flere nedture i år. Nu er den gal igen med sikkerheden i Google Docs & Spreadsheets.

Årets første måneder har budt på en del uheldige episoder for søgegiganten Google. Og episoderne er åbenbart ikke et overstået kapitel.

For nogle uger siden blev dokumenter uhensigtsmæssigt delt med andre brugere, og i slutning af februar havde Gmail sit største nedbrud til dato.

Nu påpeger sikkerhedsekspert Ade Barkah, at der kan være nye brister i Googles kontorpakke - Google Docs & Spreadsheets.

I sin blog skriver han, at det er så som så med sikkerheden. Hvis man for eksempel indlejrer et billede i et udelt dokument, så kan andre alligevel se billedet, hvis de kender url'en. I det konkrete tilfælde var der faktisk stadig adgang til at se billedet, selv om det dokument, som det lå i, var blevet slettet.

Han peger også på et hul, hvor brugere, der egentlig er blevet fjernet som brugere af et dokument, selv kan skaffe sig adgang igen, uden at ejermanden nogensinde finder ud af det.

Sikkerhedseksperten har desuden fundet frem til, at andre brugere kan se tidligere versioner af indsatte diagrammer, som ellers er overskrevet. Det gøres simpelthen ved at ændre tallene i url'en.

Navnenyt fra it-Danmark

IFS Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Marlene Gudman som HR Business Partner. Hun skal især beskæftige sig med HR i Danmark og Norden og lede udvalgte internationale HR-projekter. Hun kommer fra en stilling som Nordic Lead HR Business Partner hos Salesforce. Hun har tidligere beskæftiget sig med international HR med fokus på udvikling af og udfordringer i HR ud fra et forretningsperspektiv. Nyt job

Marlene Gudman

IFS Danmark A/S

Freja Egelund Grønnemose, junior automation developer hos WITRICS A/S, har pr. 16. juni 2026 fuldført uddannelsen diplomingeniør i softwareteknologi (B.Eng Software Technology) på Danmarks Tekniske Universitet - DTU. Færdiggjort uddannelse
Pinksky ApS har pr. 1. maj 2026 ansat Dan Toft, 29 år,  som Rådgivende konsulent, Partner. Han skal især beskæftige sig med digitalisering med Microsoftplatformen. Han kommer fra en stilling som Microsoft 365 & SharePoint Specialist hos Evobis ApS. Han er uddannet datamatiker. Han har tidligere beskæftiget sig med Microsoft 365 og SharePoint udvikling. Nyt job

Dan Toft

Pinksky ApS

Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Steffen Bendix Søjberg som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Rødekro. Han kommer fra en stilling som Systemadministr,og har været i branchen i mange år. Nyt job