Alle danskere skal kunne få 100 Mbit/s download om 10 år.
Sådan proklamerede videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen (K) tidligere i år, og et middel til at opnå en bedre dækning kan være at lægge dækningskrav ind i kommende licensauktioner, så der kan komme brugbart mobilt bredbånd ud i hele Danmark. Det sagde ministeren.
Nu begynder IT- og Telestyrelsen arbejdet med at finde ud af, hvordan dækningskrav kan puttes ind i auktionen over 800 MHz-båndet, som kan bruges til mobilt bredbånd med den nye teknologi Long Term Evolution (LTE). Teknologien tillader meget hurtige svartider og større båndbredder end eksempelvis 3G og EDGE.
”Vi er gået i gang med at hyre konsulenter, der skal belyse, hvordan der kan stilles dækningskrav ved auktionen,” forklarer vicedirektør Finn Petersen hos IT- og Telestyrelsen.
Auktion i 2011
I løbet af foråret 2011 vil IT- og Telestyrelsen fremlægge forskellige scenarier for bredbåndsdækningen i Danmark. Informationen er rettet til videnskabsministeren og politikerne i Folketinget, som kan diskutere målene med frekvenspolitikken forud for en offentlig høring. Til sidst skal politikerne træffe en beslutning om dækningskrav i 800 MHz-båndet.
Auktionen vil være afsluttet inden udgangen af 2011, forventer Finn Petersen. Dermed har licensvinderne et år til at bygge et net op, inden de kan udnytte frekvenserne, som først er ledige den 1. januar 2013.
Overskud eller dækningskrav?
Blokken er en stor frekvensklump på 2x30 MHz, der indtil 2013 bliver brugt til tv-signaler. Det helt store spørgsmål er, hvordan blokken skal udnyttes. Politikerne kan eksempelvis vælge at splitte den op i tre blokke på 2x10 MHz hver og så lade de fire store teleselskaber byde hinanden op om de frie frekvenser. Det vil sandsynligvis skæppe godt i kassen og få Finansministeriets regnedrenge til at klappe i hænderne.
Myndighederne kan i stedet stille strenge dækningskrav til frekvenstilladelserne, hvilket til gengæld vil give et mindre overskud til statskassen. De store teleselskaber har meldt ud, at de ikke vil bruge deres nuværende LTE-frekvenser til at bygge et supernet i mindre byer og landområder. Årsagen er, at frekvenser i 2,5 GHz-båndet ikke kan række langt ud i landskabet på grund af de høje LTE-frekvenser. Derfor skal der stilles mange dyre master op for at tilbyde LTE-internet med de høje frekvenser. Derimod vil 800 MHz-båndet være billigere til et tætdækkende LTE-net, fordi de lavere frekvenser har en større rækkevidde. Til gengæld er båndbredden knap så stor.
Ved 3G-auktionen i 2001 måtte teleselskaberne acceptere at dække 30 procent af befolkningen i 2004 og senere 80 procent af befolkningen i 2008. Ved den store LTE-auktion, der blev afsluttet i maj, havde telemyndigheden ikke dækningskrav knyttet til licenserne, der indbragte staten lidt over en milliard. Pengene røg direkte i statskassen i modsætning til 3G-milliarderne, der løbende bliver brugt til forskning.
Blokstørrelse spiller ind
Båndbredden kommer dog også an på, hvor store frekvensblokke, der kan bruges til at sende med. Jo større frekvensblok, jo større båndbredde. Der er dog også tekniske hindringer for, hvor store en frekvensblok, man kan bruge i en transmission. Det ændrer sig dog som regel med den teknologiske udvikling.
De konsulenter, som IT- og Telestyrelsen hyrer, skal kigge på alle disse spørgsmål og sætte nogle scenarier op. De skal desuden med inddragelse af telebranchen og tv-branchen kigge på, hvordan telelicenser i 800 MHz-båndet kan indrettes, uden at de forstyrrer andre signaler i nærheden.
