Norge skifter til open source

Den norske regering har netop fremlagt en ambitiøs plan for indførelse af open source i det offentlige.

I går fremlagde den norske regering en plan for indførelse af open source i den offentlige sektor i Norge. Senest i 2009 skal alt være baseret på åbne standarder.

»Proprietære formater vil ikke længere være acceptable i kommunikationen mellem borgere og regeringen,« sagde den norske moderniseringsminister Morten A. Meyers mandag ifølge nyhedstjenesten digi.no.

Efter planen skal alle virksomheder i den offentlige sektor inden udgangen af 2006 udarbejde planer for brug af åben kildekode, og senest i 2009 alle it- og informationssystemer i den offentlige sektor være baseret på åbne standarder.

Morten Kjærsgaard, der er formand for Foreningen for Open Source Leverandører i Danmark (OSL) mener, det er en meget spændende udvikling, men er samtidig bekymret på den danske it-industris vegne.

»ITEK og IT-brancheforeningen siger, at det går bedre med den danske it-ledighed, men det gør det ikke, og sandheden er, at softwareudvikling baseret på åbne standarder er mere arbejdskraftintensiv og derfor kan skabe it-arbejdpladser,« siger Morten Kjærsgaard til ComON.

Han påpeger, at åbne standarder, foruden en lavere it-ledighed, vil give interoperabilitet i den offentlige sektor og vil udvikle en hjemlig it-vidensbaseret sektor, som kan danne basis for dansk eksport af åbne systemer.

»Hvis der kom fokus på mulighederne ved åbne standarder, kunne man forestille sig, at vi ville kunne eksportere software på samme måde som vi tidligere har eksporteret sociale systemer, vindmøller eller landbrug. Men toget er snart ved at være kørt, og så mister vi de potentielle eksportordrer til for eksempel Norge eller Spanien,« siger Morten Kjærsgaard og påpeger, at der herhjemme har der været en del ord, men ikke så meget handling.

Der er Stortingsvalg i Norge den 12. september i år, og den ambitiøse målsætning om et offentligt Norge på åbne standarder vil være betinget af om Morten A. Meyers bliver siddende efter valget.

Event: Platform X 2026: Forretning, teknologi og transformation

It-løsninger | København V

Mød verdens stærkeste og mest effektive platforme der driver den digitale transformation samlet i København - og dyk ned i den nyeste teknologi.

27 maj 2026 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Lector ApS har pr. 2. februar 2026 ansat Jacob Pontoppidan som Sales Executive i Lectors TeamShare gruppe. Jacob skal især beskæftige sig med vækst af TeamShare med fokus på kommerciel skalering, mersalg og en stærk go to market eksekvering. Jacob har tidligere beskæftiget sig med salg og forretningsudvikling i internationale SaaS virksomheder. Nyt job

Jacob Pontoppidan

Lector ApS

Infosuite A/S har pr. 1. marts 2026 ansat Henrik Sandmann som Chief Operating Officer (COO). Han skal især beskæftige sig med drift, produktudvikling og skalering, herunder også procesforbedringer og udnyttelse af AI og nye teknologier. Han kommer fra en stilling som Program Director hos ADMG ApS. Han er uddannet cand. scient i datalogi og har derudover en MBA indenfor strategi, ledelse og forretningsudvikling. Nyt job

Henrik Sandmann

Infosuite A/S

Thomas Nakai, Product Owner hos Carlsberg, har pr. 27. januar 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Thomas Nakai

Carlsberg

Markus Dalsgaard Sisseck, Business Developer hos Martinsen Rådgivning & Revision, har pr. 21. januar 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aalborg Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Markus Dalsgaard Sisseck

Martinsen Rådgivning & Revision