Koster it-terrorovervågning for meget?

En række danske eksperter skal nu svare på, om vi får nok terror-beskyttelse ud af den øgede overvågning, eller om prisen i form af nedsat privacy er for høj i forhold til udbyttet.

I august kom det frem, at den britiske efterretningstjeneste MI5 trods sit massive og højteknologiske overvågningsapparat stadig ikke er i stand til at tegne profiler på mulige terrorister.

Og i sidste uge erklærede en officiel amerikansk rapport, at datamining af tonsvis af terabytes information om folks adfærd og færden kun er af tvivlsom værdi for efterretningstjenesterne, men til gengæld giver stor risiko for at ramme uskyldige.

»Indgreb mod folks privatliv bliver stadigt voldsommere, men nu er det kommet frem, vi ikke nødvendigvis får bedre terrorbeskyttelse ud det,« siger Mikael Hertig, direktør for firmaet Nensome.

Han er blandt arrangørerne af en storstilet dansk konference om privay-problemet. Bag konferencen "Pyt med privatlivet?", som løber af stabelen i næste måned, står desuden Teknologisk Institut, Alexandra Instituttet, Delta, samt den nystiftede forening Dansk Privacy Netværk.
Baggrunden for konferencen er den øgede overvågning, som både i det skjulte og i det åbne påvirker folks privatliv.

Siden kampen mod terror blev bombet ind i en helt ny fase den 11 september 2001 har Big Brother sluppet de fleste hæmninger og i dag holder han uhildet øje med danskerne gennem for eksempel terrorlovens logningsbekendtgørelse, der dikterer monitorering af al tele- og internet-trafik.

»CIA konfiskerer en betaling fra en dansk kjoleforretning i Maribo, og persondataloven tilsidesættes så fotoregistreringen over Storebælt bliver brugt til at afgøre om en sygemelding er lovlig. Hvornår støtter teknologien vores hverdag og hvornår begrænser den vores privatliv?« hedder det i oplægget til konferencen, der betegnes som det største og vigtigste debatforum for privacy-problemet, der hidtil er holdt herhjemme.

På konferencen vil der blive stillet skarpt på privacy ud fra et teknologisk, juridisk og etisk perspektiv. En lang række førende danske eksperter vil give svar på centrale spørgsmål som: Hvor vidt går overvågningens omfang? Hvad kan man med anvendelse af ny, moderne teknologi? Bliver terror reelt bekæmpet med overvågning af mail, telefoni og internet mv? Kan de skadelige effekter af overvågning begrænses?

»Det bliver ikke noget frelst og ubøjeligt forsvar for privacy i forhold til terror-bekæmpelse, men derimod en mere pragmatisk undersøgelse af, om vi vitterlig får nok ud af den pris, vi betaler,« fortæller Mikael Hertig om konferencen.

Konferencen "Pyt med privatlivet? - privacy by design" finder sted 12. november på Schæffergården i Gentofte.

Annonce

Navnenyt fra it-Danmark

Fellowmind Denmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Morten Jakobi som Business Unit Director. Han skal især beskæftige sig med at samle og udvikle Fellowminds forretning inden for Managed Services, Cloud Infrastructure & Security. Han kommer fra en stilling som Chief Executive Officer hos Inventio.it A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med Ledelse og udvikling af Managed Services, serviceforretninger og transformation i Norden og Benelux. Nyt job

Morten Jakobi

Fellowmind Denmark A/S

Arctic Wolf Networks har pr. 3. august 2026 ansat Johnny Krogsboll som Head of Sales Engineering for Norden.Med base i Stockholm får han ansvaret for Arctic Wolfs samlede Sales Engineering-organisation i den nordiske region.<br /><br />Johnny Krogsboll skal være med til at udbygge Arctic Wolfs tilstedeværelse i Norden og hjælpe virksomheder og organisationer med at stå stærkere over for et stadig mere komplekst cybertrusselsbillede. Det skal blandt andet ske i tæt samarbejde med Arctic Wolfs vigtigste kanalpartnere i regionen.<br /><br />Gennem sin karriere har Johnny Krogsboll arbejdet med og rådgivet virksomheder hos blandt andre Hewlett-Packard, Trend Micro og Palo Alto Networks med fokus på at skabe konkret værdi af deres teknologiinvesteringer. Nyt job

Johnny Krogsboll

Arctic Wolf Networks

Arctic Wolfs Network har pr. 1. september 2026 ansat Victor Dohlmann som Sales Director for Nordics. Nyt job

Victor Dohlmann

Arctic Wolfs Network

Norriq Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Nikolaj Henrik Pieter Jansen som Junior Consultant. Han skal især beskæftige sig med at understøtte vores konsulenter med praktiske og analytiske opgaver på diverse kundeprojekter. Han kommer fra en stilling som Digital Advisor & Account Manager hos Twentyfour. Han er uddannet hos IT-Universitetet i København. Han har tidligere beskæftiget sig med salg og projektstyring. Nyt job

Nikolaj Henrik Pieter Jansen

Norriq Danmark A/S