It-fusion skal sætte skub i banker: SDC og BEC går sammen

Første skridt mod fælles bank-it: Nyt selskab skal begrænse omkostningerne på handelsområdet.

(opdateret) De to store bankcentraler SDC og BEC tager nu første skridt i retning af en fusion. CRN's søstersite ComOn erfarer, at selskaberne har meldt ud internt, at de vil gå sammen om at stifte og drive et fælles it-selskab.

Det fælles selskab skal i første omgang drive det it-system, som bankerne anvender på handelsområdet, som for eksempel omfatter aktiehandlen.

BEC tog i foråret et nyt system kaldet Calypso i brug på handelsområdet, men har haft en del udfordringer med systemet, erfarer ComON. Ifølge ComONs oplysninger skal det fælles selskab videreudvikle Calypso for både BEC og SDC.

SDCs direktør Henrik Jakobsen var allerede i 2007 ude med en konkret oplæg til de tre øvrige bankcentraler (Bankdata og Jyske Banks JN Data samt BEC) om at fusionere selskaberne og lægge it-ydelserne sammen på een fælles platform, som blandt andet ville give slutbrugerne én og samme netbank. Først nu ser det ud til, at hans forslag er ved at føre til konkrete samarbejdsaftaler, men altså forleøbigt kun med en enkelt af konkurrenterne.

Begge de to bankcentraler har været relativt hårdt ramt af bankkrisen, idet de kriseramte banker stort set alle har været kunde i enten BEC eller SDC.

BEC (Bankernes EDB Central) er en forening af 67 pengeinstitutter. Centralen har dog også en gruppe finansielle kunder uden for ejerkredsen. Produktsortimentet består primært af it-løsninger til pengeinstitutter og pensionskasser.  BEC har 900 ansatte fordelt i Herning og Roskilde. Omsætningen i 2008 var 1,153 mia. kr.

SDC, der sidste år omsatte for 1,1 milliarder kroner, beskæftiger 340 medarbejdere samt et større antal eksterne konsulenter.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Cyber Security Summit 2025: Her er truslerne – og sådan beskytter du dine kritiske data

Deltag og få værktøjer til at beskytte din virksomhed mod de nyeste cybertrusler med den rette viden og teknologi.

19. august 2025 | Læs mere


Cyber Security Summit 2025 i Jylland

Deltag og få værktøjer til at beskytte din virksomhed mod de nyeste cybertrusler med den rette viden og teknologi.

21. august 2025 | Læs mere


AI i det offentlige: Potentiale, erfaringer og krav

Hør erfaringerne med at anvende AI til at transformere og effektivisere processer i det offentlige – og med at sikre datakvalitet, governance og overholdelse af retningslinjer.

27. august 2025 | Læs mere