Danske biografejere havde de alvorlige miner på i Cannes. For mens filmpinger fra hele verden strålede om kap med filmfremviserne ved filmfestivallen i Cannes, var Kim Pedersen, formanden for Danske Biografer (DB), til et mere alvorligt møde. Han mødtes med biografmiljøet og EU-Kommissionen.
Kim Pedersens mål var blandt andet at få svar på, om de danske biografer kan regne med penge fra EU, når de risikerer et endeligt tæppefald, hvis de ikke inden for de næste få år har installeret dyrtkøbt digitale filmfremvisere.
Biografsammenslutningen DB vurderer, at 75 af landets 164 biografer er i fare for at lukke, hvis de ikke får støtte til at skaffe det digitale udstyr. Den visse død kommer, når filmselskaberne og distributørerne ikke længere tilbyder 35 mm-kopier. Det sker i begyndelsen af 2012, altså om to år, vurderer DB.
SF Film, der leverer filmruller til de danske biografer, kan ikke sætte årstal på 35 mm'ernes endeligt.
"Så længe filmene bliver leveret på 35 mm, og der er biografer, der kan vise dem, bliver de distribueret på 35mm. Omvendt kan det hurtigt vise sig, at filmene kun leveres digitalt, og så må vi finde biografer til disse eller med andre ord: Jeg ved ikke hvornår skiftet sker, men at det sker," oplyser Michael Fleischer, administrerende direktør for SF Film, til ComON.
I dag er 35 biografsale i Danmark digitale. De ligger i 32 forskellige biografer. De har udelukket købt teknologien for at kunne vise 3D-film, siger Kim Pedersen.
"Biograferne lavede undersøgelser på almindelige 2D-film. Publikum kan ikke se forskel. De lavede blandt andet en visning, hvor de sagde til publikum, at de skulle se en film med ny digital teknologi, og bagefter var publikum meget imponeret, men i virkeligheden var det bare almindelig 35 mm," beretter Kim Pedersen og griner let.
Manglen på forbedringer i kvaliteten har afholdt danske biografer fra selv at investere i det digitale isenkram, siger han.
"Det er rent principielt, at biograferne ikke vil investere i noget, de ikke har glæde af," siger Kim Pedersen.
Det er ikke til at sige, hvornår de amerikanske filmselskaber beslutter sig for at stoppe med at printe 35 mm-kopier, og hvornår de stopper med at printe de danske undertekster på kopierne. Men Kim Pedersen er overbevist om, at det sker. Filmselskaberne vil nemlig spare mange penge ved at gå over til digital distribution, påpeger han.
Dyr teknologi
Det er typisk små biografer, der ikke har råd til det digitale udstyr, der koster mellem 700.000 kroner og en million. Hvis biografen også skal vise 3D-film, bliver det blot endnu dyrere.
"Digital visning i en biograf kræver meget høj kvalitet. Biograferne har krævet, at den digitale kvalitet skal give mindst lige så god som ved visning af en ny konventionel 35 mm kopi," forklarer Kim Pedersen.
De høje priser skyldes, at markedet for digitalt biografudstyr er relativt lille, siger Kim Pedersen. Producenterne skal fremstille millionvis af fladskærme og har derfor kunnet presse prisen ned, så almindelige forbrugere har råd. Når det kommer til biografudstyr, er det derimod kun i tusindtallet, producenterne skal fremstille. Det gør produkterne dyrere, siger han.
Skattekroner til udstyr
Staten har hidtil afvist at give et skub til digitaliseringen, og det er kun få kommuner, blandt andet Gentofte, Værløse og Ikast, der bruger skattekroner på digitaliseringen af deres biografer.
Kim Pedersen fik en god og en dårlig med hjem fra mødet i Cannes. Den gode nyhed er, at EU-bureaukraterne ikke slog på tomme trommer, da EU-Kommissionen i sidste uges handlingsplan, Den Digitale Dagsorden, fastslog, at det er nødvendigt at støtte digitaliseringen af biografer. Til gengæld er det nogle meget små trommer, EU slår på, mener DB.
"Der er temmelig langt fra de fine ord til EU-handling," siger Kim Pedersen.
Han siger, unionen i år vil afsætte 30 millioner kroner. Spredt ud over Europas biografer, er det småpenge, mener han.
"Det er kun er en dråbe i havet i forhold til behovet," siger Kim Pedersen.
Samtidig skal pengene som udgangspunkt gå til de 817 biografer, der er med i Europa Cinemas, der er et EU-program til fremme af europæiske film. Hvis alle biograferne beder om støtte, er der omkring 37.000 kroner til hver biograf. Der er seks danske biografer med i ordningen, blandt andet Vester Vov Vov i København og århusianske Øst For Paradis.
EU vil også sætte krav til antallet af visninger af europæiske film i de biografer, der får støtte til til det digitale isenkram, oplyste EU-Kommissionen ved mødet i Cannes.
Støtte fra Hollywood
Nogle danske biografer kan se frem til hjælp fra de amerikanske filmstudier. Selskaberne har meldt ud, at de er villige til at hjælpe 15.000 ud af 33.000 biografer med tilskud til digitaliseringen, siger Kim Pedersen. Det sker ved, at de Hollywood giver penge til et 3. parts selskab, som så uddeler støtten til biograferne.
At der er to muligheder for støtte har udskudt digitaliseringen. Politikerne har godt vidst, at de amerikanske studier er villige til at støtte, men samtidig ved Hollywood, at politikerne kunne tænkes at spæde til. De to aktører har altså ventet på hinanden, vurderer Kim Pedersen.
Det er dog kun biografer, som Hollywood selv har interesse i, der kan få amerikansk støtte. Det er vigtigt, at biografen sælger mange billetter.
"En amerikanske biograf bliver betragtet, ligesom vi betragter Burger King. Den afgrundsdybe forskel spiller også en rolle her," siger Kim Pedersen.
Små biografer med få besøgende - eksempelvis nogle foreningsbiografer i landområder - er derfor primært i farezonen, vurderer Kim Pedersen.
