Ulandsstøtte til Zepto i Ghana

Rigmanden Karsten Rees forsøg på at genstarte pc-producenten Zepto i Ghana har fået lovning på 61.000 kroner i støtte fra Udenrigsministeriet.

Udenrigsministeriets bistandsorganisation Danida har bevilget 61.000 gode danske skattekroner i støtte til rigmandens Karsten Rees forsøg på at genstarte den krakkede pc-producent Zepto.

Blot en måned efter at Zepto i Danmark i november i fjor gik ned med flaget, rejste Karsten Ree sammen med sin søn Christian Ree og Zepto-direktør Ole de Leneer på studietur til Ghana for at lede efter lokale partnere til deres afrikanske eventyr. Med i kufferten havde de tre et tilsagn fra Danida om at dække rejseudgifterne for to af de tre deltagere på turen, ligesom Danida havde givet grønt lys til gratis konsulentbistand fra den danske ambassade i den ghanesiske hovedstad Accra.

Ifølge Udenrigsministeriet er pengene bevilget under Danidas særlige B2B-program, som sigter på at støtte vækst og beskæftigelse i udviklingslande. Tiskuddet til rejsen løber op i næsten 39.000 kroner. Desuden dækker Danida konsulentudgifter på 22.500 kroner.

Christian Ree bekræfter over for CRN, at Zepto har været i dialog med Udenrigsministeriet, og at man har fået bevilget støtte til opstarten af projektet. Zepto har dog ifølge Christian Ree opgivet at få flere ulandspenge ud af Danida, fordi man vurderede at det ville være for bureaukratisk.

Siden januar er der ansat 15 lokale medarbejdere i den ghanesiske udgave af Zepto, som har startet en lokal produktion af pc’er og fladskærme.

Karsten Rees holdingsselskab har undervejs blandt andet købt en række aktiver ud af konkursboet efter det danske Zepto. Christian Ree understreger dog at det er sket til markedspris.

»Det har været vigtigt for os, at vi ikke sender et signal om. at vi profiterer på konkursen i det gamle selskab. Men det er ingen hemmelighed, at vi arbejder videre med en del af det produktionsmateriel, som vi brugte i Danmark. Det var nærliggende at tage det med, så vi købte de ting ud, som vi mente kunne bidrage til vores nye forretning,« siger Christian Ree til CRN.

Annonce

Event: Årets CISO 2026

Sikkerhed | Kongens Lyngby

Årets CISO 2026 hylder de sikkerhedsledere, der skaber robusthed i et sikkerhedslandskab under pres – og som formår at løfte cyber- og informationssikkerhed fra teknisk disciplin til strategisk ledelsesopgave.

22. oktober 2026 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Genetec har pr. 1. august 2026 ansat Jan Julin som Channel Account Executive. Han skal især beskæftige sig med styrke samarbejdet med partnere og kunder i Danmark, Finland og Baltikum. Han kommer fra en stilling som Senior Business Development Manager hos Dahua Technology. Han har tidligere beskæftiget sig med videoovervågning, adgangskontrol, sikkerhedsteknologi, salg og forretningsudvikling. Nyt job

Jan Julin

Genetec

Arctic Wolf Networks har pr. 3. august 2026 ansat Johnny Krogsboll som Head of Sales Engineering for Norden.Med base i Stockholm får han ansvaret for Arctic Wolfs samlede Sales Engineering-organisation i den nordiske region.<br /><br />Johnny Krogsboll skal være med til at udbygge Arctic Wolfs tilstedeværelse i Norden og hjælpe virksomheder og organisationer med at stå stærkere over for et stadig mere komplekst cybertrusselsbillede. Det skal blandt andet ske i tæt samarbejde med Arctic Wolfs vigtigste kanalpartnere i regionen.<br /><br />Gennem sin karriere har Johnny Krogsboll arbejdet med og rådgivet virksomheder hos blandt andre Hewlett-Packard, Trend Micro og Palo Alto Networks med fokus på at skabe konkret værdi af deres teknologiinvesteringer. Nyt job

Johnny Krogsboll

Arctic Wolf Networks

Norriq Danmark A/S har pr. 2. februar 2026 ansat Andreas Dyngberg Pedersen som Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sætte de overordnede rammer for leverancerne med afsæt i best practice og skalerbarhed. Han kommer fra en stilling som Solution Architect hos Impact commerce. Han er uddannet Hos EUC Syd som Datatekniker og Programmering. Nyt job

Andreas Dyngberg Pedersen

Norriq Danmark A/S

Arctic Wolfs Network har pr. 1. september 2026 ansat Victor Dohlmann som Sales Director for Nordics. Nyt job

Victor Dohlmann

Arctic Wolfs Network