Mindre forhandlere frygter ikke Atea

De mindre forhandlere har respekt for Ateas indtog på SMB-markedet, men de frygter ikke at blive udkonkurreret. Det er der heller ingen grund til, vurderer IDC.

De små forhandlere i SMB-markedet behøver ikke at frygte for livet, fordi sværvægteren Atea – tidligere Topnordic - per 1. februar går ned i markedet og åbner en web-shop, der skal kapre kunder blandt de små og mellemstore virksomheder med under 100 ansatte. De betryggende ord til de mindre forhandlere kommer fra senioranalytiker i analyseinstituttet IDC, Anders Elbak.

»Det er helt naturligt, at Atea vælger at satse på SMB-markedet nu, de sidder meget tungt på de større virksomheder, så hvis de vil udvide, skal det være her. Men SMB-markedet er meget rummeligt, og der er stadig nogle milliarder at komme efter, så Ateas satsning vil ikke koste forhandlere livet det første stykke tid,« siger Anders Elbak.

Han vurderer, at Atea via deres store volumen vil være i stand til at presse priserne på markedet, men han mener absolut ikke, at de mindre forhandlere i markedet har grund til at gå i panik, hvis de blot formår at udnytte de fordele, de har.

»Man skal huske på, at de mindre og lokale forhandlere kan levere en langt mere intim service end en gigant som Atea, og samtidig har de fleste virksomheder den holdning, at så længe deres eksisterende it-leverandør ikke gør noget galt, er der ingen grund til at skifte ud,« siger Anders Elbak.

Hos Kontor Syd, som både sælger via nettet og fysiske butikker får den administrerende direktør Svend-Aage Kjær da heller ikke kaffen galt i halsen, da han hører om offensiven.

»Det er ikke noget jeg frygter, men man skal selvfølgelig have respekt for en konkurrent af deres størrelse,« konstaterer han.

Det er Svend-Aage Kjærs erfaring, at det ikke er afgørende om kunderne skal betale 4.400 eller 4.600 kroner for en bærbar, hvis de ved, at man som forhandler kender deres behov og tilbyder god rådgivning og hjælp.

»Nærhed er enormt vigtigt, når man sælger hardware, så kunden ved, at der er hjælp at hente til at få det optimale ud af produkterne, « siger Sven-Åge Kjær.

»Men det er da klart, at hvis Atea kan tilbyde produkterne 20-30 procent billigere via af deres web-shop, så får vi da et problem,« vurderer han.

Hos Dustin –tidligere Computerstore – der sælger it-infrastruktur til SMB-markedet via nettet i både Danmark og Sverige er koncerndirektør Per Ericsson ikke overrasket over, at Atea bevæger sig ned i markedet.

»Det er et nødvendigt træk, hvis de fortsat vil øge deres omsætning, og de er absolut en konkurrent, som vi skal tage seriøst. Men vi står utroligt stærkt både i Danmark og Sverige med hurtig levering, stort sortiment og gode priser, så jeg er ikke bekymret,« siger Per Ericsson.

 


Læs mere i CRN nr. 4/2009, som udkommer i denne uge,

Navnenyt fra it-Danmark

Lauren De Ventura,  emagine Expertise A/S, er pr. 1. juli 2026 udnævnt som Chief People Officer, fast del af den globale ledelse og bestyrelsesmedlem. Hun er uddannet HR-ledelse på tværs af konsulent-, staffing- og IT-branchen. Hun beskæftiger sig med skabe rammerne for emagine som et sted, hvor IT-talenter kan opbygge meningsfulde karrierer. Udnævnelse

Lauren De Ventura

emagine Expertise A/S

Tinne Schjoldan Gyllich, Director, CX & Services (Customer Adoption) hos TDC Erhverv, er pr. 1. juni 2026 forfremmet til Senior Director, Head of Partnerships. Tinne skal fremover især beskæftige sig med at drive strategiske partnerskaber, styrke økosystemet og skabe vækst gennem partnerbaseret omsætning. Forfremmelse
IFS Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Lasse Hounsgaard som AI Account Executive. Lasse skal især beskæftige sig med udrulning af IFS.ai Logistics i Norden. Lasse kommer fra en stilling som Manufacturing Account Executive hos Autodesk ApS. Lasse er uddannet cand.merc. i International Virksomhedsøkonomi. Lasse har tidligere beskæftiget sig med digitalisering af danske og nordiske virksomheder. Nyt job

Lasse Hounsgaard

IFS Danmark A/S

Freja Egelund Grønnemose, junior automation developer hos WITRICS A/S, har pr. 16. juni 2026 fuldført uddannelsen diplomingeniør i softwareteknologi (B.Eng Software Technology) på Danmarks Tekniske Universitet - DTU. Færdiggjort uddannelse