Stabilitet i IT Business-Partner

Trods finanskrisen holder den østjyske SMB-forhandler fanen højt og præsterer endnu et millionoverskud.

Artikel top billede

Hardware, C5 og konsulentydelser er en solid opskrift for den Fredericia-baserede SMB-forhandler, IT Business-Partner, som i sit seneste regnskab præsterer endnu et millionoverskud. Knap 1,3 millioner kroner før skat lyder resultatet, hvilket er en smule bedre end året før.

Ifølge økonomichef og bestyrelsesformand Flemming Jørgensen, der ejer firmaet sammen med direktør Torben Hansen, har man i kraft af en bredt sammensat kundekreds i det lokale erhvervsliv formået at holde sammen på forretningen og holde antallet af medarbejdere konstant trods finanskrisen.

»Det ville være forkert at sige andet, end at vi har kunnet mærke afmatningen. Omsætningen på hardware har ændret sig kraftigt. Men vi er heldige at have en så bredt sammensat kundeskare, så når det går nedad for nogen, så går det op for andre, og så bor vi i en del af landet, som har været mindre hårdt ramt af krisen,« siger Flemming Jørgensen.

Han fortæller videre, at den væsentligste del af indtjeningen kommer fra de konsulenttimer, som ligger ovenpå salg af hardware, software og C5-licenser. Han ønsker dog ikke at løfte sløret for hverken omsætning eller præcis, hvor meget de enkelte poster bidrager til forretningen. Men han er ikke i tvivl om, at den stærke lokale forankring er en væsenlig forudsætning for en sund forretning.

»Det er en fordel at være lokal forhandler. Kunderne snakker med hinanden, så vi har ikke ansat sælgere. Og så ligger vi et godt sted, hvor folk kan se vores skilt, når de holder i kø på motorvejen,« slutter Flemming Jørgensen.

Læses lige nu

    Annonceindlæg fra Kommando

    Identity: Kortere levetid på certifikater øger risikoen for nedbrud

    Digitale certifikater er fundamentet for tillid. Nu ændres vilkårene, og der stilles helt nye krav til, hvordan I arbejder med overblik og styring.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Renewtech ApS har pr. 1. februar 2026 ansat Kirsten Skriver som Warehouse Team Lead. Hun skal især beskæftige sig med udviklingen af det globale lagersetup hos Renewtech. Hun kommer fra en stilling som Lagerchef hos BORG Automotive Reman A/S. Nyt job

    Kirsten Skriver

    Renewtech ApS

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. februar 2026 ansat Michael Benner som Senior Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med Microsoft Fabric Accelerator Framework herunder videreudvikling af frameworket, kundeimplementeringer og pre-sales opgaver. Han kommer fra en stilling som løsningensarkitekt hos Columbus Data & AI. Han er uddannet Økonomistyring fra Aalborg Universitet. Han har tidligere beskæftiget sig med at være ansat i revisionsbranchen hos PwC Forensic og Deloitte Forensic. Nyt job

    Michael Benner

    Norriq Danmark A/S

    Renewtech ApS har pr. 1. februar 2026 ansat Thomas Bjørn Nielsen som E-Commerce Manager. Han skal især beskæftige sig med at optimere og vækste virksomhedens digitale platforme yderligere. Han kommer fra en stilling som Operations Project Manager hos Tiger Media. Han er uddannet fra Aalborg Universitet og har en MSc. i International Virksomhedsøkonomi. Nyt job

    Thomas Bjørn Nielsen

    Renewtech ApS

    Adeno K/S har pr. 2. februar 2026 ansat Kia Harding Martinussen som ServiceNow Expert. Hun kommer fra en stilling som Principal Consultant hos Devoteam A/S. Nyt job