I skrivende stund er der seks dage til afgørelsens dag. Hvem skal være Danmarks statsminister?
Det spændende spørgsmål nu da valget er overstået er: Fik du den, du gerne ville ha’? - og måske endnu vigtigere: Hvad har du tænkt dig at gøre ved det, hvis du ikke fik den, du gerne ville ha’.
Men nogle sidder også med en dobbelt følelse af både øv og glæde.
Et øv over, at den, du stemte på, ikke vandt, hvilket du ikke undlader at udbasunere offentligt til alt og alle i frokoststuen, til møder, på Facebook, Twitter, m.m.
Samtidig sidder du med en indre hemmelig glæde over, at du i det næste stykke tid kan placere alt ansvar for det, der ikke fungerer dit liv, på den nye rædselsfulde statsminister.
Er det ikke dig, der har denne adfærd, så har du i din virksomhed med sikkerhed mødt en eller flere, der har. De optræder ofte i flok, og flokken kan kendes på deres højlydte accept af hinandens utilfredshed og indbyrdes forsøg på at overgå hinanden i, hvilke uhyrligheder den nye statsminister vil påføre dem.
Det er de samme kollegaer, som imellem valgkampsperioderne har nøjagtig den samme retorik rettet mod chefen og virksomheden, kolleger, der til frokost med øv & glæde fortæller om, at en kollega er blevet sygemeldt af stres, og slutter sætningen af med: »Det var forventet, med den chef han har!« eller: »Det er typisk for denne her virksomhed.«
Øv over at en go’ kollega er syg, og glæden ved at den potentielle egenstress skyldes chefen og virksomheden, og derved ikke er mit eget ansvar.
BKI: Brok - Klager - Intriger
Man skulle tro, at kaffemaskinerne i rigtig mange virksomheder var fyldt op med BKI-kaffe. Kaffe hvor bønnerne er malet på Brok–Klager–Intriger.
Jeg oplever, at der i rigtigt mange virksomheder eksisterer en BKI-standard for, hvordan medarbejderne kommunikerer med hinanden. Der kommunikeres i et »language of complaint«, der har en dræbende indflydelse på initiativ, kreativitet og medarbejder tilfredshed.
Det er ikke kun dem, der brokker sig, der er ansvarlige for denne kommunikation. Kollegaer, der nikker og siger små »ja´er« til brokkerne, bidrager også til den dårlige stemning. De kollegaer, der ikke nikker eller siger noget, yder deres stiltiende samtykke til, at det i denne virksomhed er fuldstændig ok åbenlyst at brokke sig. Så alle er ansvarlige for den kommunikation, der hersker.
Det er i øvrigt bemærkelsesværdigt, hvor mange chefer, der deltager aktiv i denne form for kommunikation, der absolut ikke gavner nogen som helst form for resultatopnåelse.
Hvad kan der gøres ved det?
Har du fra tid til anden indtaget brokkerens rolle, har du måske følt værdien af brok på din egen krop. Brok indeholder altid en høj grad af passion og energi; go’ brok bliver aldrig fremført ligegyldigt og uengageret: »We would not complain about anything if we did not care about something.«
Du har måske som chef fra tid til anden tænkt, hvor dejligt det ville være, hvis dine medarbejdere udviste samme grad af passion, energi og engagement i deres arbejde, som de udviser, når de brokker sig.
BKI-kaffe er en stærk stimulerende drik, det er derfor den er så udbredt og populær, og kunsten som leder ligger ikke i at skifte BKI-kaffen ud på arbejdspladsen med urte-te.
Kunsten er at udnytte alt den passion og energi, der findes i kaffebønnerne til at skabe forandring og bedre resultater.
De typiske reaktioner fra chefer, der lytter til brok er, at de starter med at forsøge at afvise tilstedeværelsen af problemet. Lykkes det ikke, forsøger de at forsvare tingenes tilstand og slutter af med at lægge ansvaret fra sig og sige, at problemet er skabt højere oppe i systemet. Dette fjerner ikke brokken, men øger den og skaber nye højder af frustration og manglende effektivitet.
Prøv noget nyt…….
Start med at anerkende problemet; se passionen og energien i brokken, analyser den og gi’ dig go’ tid. L
angsomt lærer din organisation at vende passionen og energien i brokkeriet til konkrete handlinger, der løser problemerne.
Ikke overraskende, starter denne proces hos os selv. Vi skal i vores egen indre dialog anerkende tilstedeværelsen af vores egen brok - lære at vise den ære og respekt - for på den måde kan vi kigge på den, analysere den, og vigtigst af alt; handle på den.
Så hvor længe vil du brokke dig over at du fik den forkerte statsminister?
