Apple: Vi har haft Jobs afløser i årevis

Der har været stor tvivl om Apples fremtid efter Steve Jobs. Men selskabet har haft sin arvefølge klar i årevis. Alligevel er teknologi-verdenen bekymret over Steve Jobs' exit.

Artikel top billede

Apple har haft en række af arvtagere til Steve Jobs klar i årevis.

Sådan lyder meldingen fra Apple, efter selskabets berømte topchef, Steve Jobs, har meddelt, at han trækker sig fra posten, som nu overtages af driftsdirektør - COO - Tim Cook.

Selv om Apple således har haft afløseren klar i lang tid, har selskabet holdt planerne tæt ind til kroppen 'af konkurrencehensyn,' som det hedder.

Det er en strategi, der er blevet modtaget med blandede følelser og nogen forvirring.

For selv om det ikke kan komme som nogen overraskelse, at Steve Jobs, stopper som øverste mand i selskabet, har investorer og andre været i dyb tvivl om, hvordan det skal gå med Apple efter Steve Jobs.

 

Syg i mange år

Han har været syg af kræft i syv år, hvor han har været langtidssygemeldt flere gange, har fået en levertransplantation og er blevet tydeligt afmagret.

 Få - eller ingen - topchefer i verden er som ham forbundet med det selskab, som han står i spidsen for. Og Apple har intet gjort for at køre en afløser i stilling, der på en naturlig og diskret måde kunne glide ind og løbende afløse Steve Jobs og overtage hans massive brand i offentlighedens øjne.

Det er ellers en strategi, der tidligere er blevet eksekveret med stor succes af ikke mindst Microsoft, hvor Bill Gates engang var brandet på samme måde. Hans exit blev nøje tilrettelagt over flere år og blev gennemført ganske gelinde og uden udsving på aktiekursen.

Vi ved ikke, hvorfor Apple har valgt at gøre det på denne måde. Om det skyldes Steve Jobs' forfængelighed. Eller enorme magt. Eller et ønske om at sikre stabilitet. Eller visheden om, at Apple skovler penge ind i enorme mængder og derfor sikkert nok skal klare skærene indtil videre.

Sikkert er det i hvert fald, at Apples bestyrelse er lillebitte i forhold til selskabets størrelse. Det har kun syv medlemmer, og de kender alle Steve Jobs. Og er vilde med ham. Flere af dem har kendt ham i mange år og skylder ham stort set al deres rigdom og succes.

Der har været masser af kritik af Apples strategi om ikke højt og klart at ville udnævne en afløser til Steve Jobs i god tid.

 

Masser af advarsler

I februar underskrev folkene bag 30 procent af aktiekapitalen et krav om, at Apple formulerede en offentlig strategi for en kongerække i selskabet.

Kritikerne har ligeledes advaret mod, at selskabet ventede med at udnævne en ny topchef til dén dag, hvor teknologiverdenen ville reagere på meddelelsen om, at Steve Jobs er ude. Men sådan er det blevet.

Den nye topchef, Tim Cook, er endda manden, som alle havde regnet med. Han har afløst Steve Jobs begge de gange, hvor Jobs' har været langtidssygemeldt og er af alle blevet regnet for den oplagte efterfølger.

Det er dog aldrig blevet bekræftet af Apple, selv om Apples talsperson, Katie Cotton, til Wall Street Journal altså siger, at Apple har haft en afløser klar i årevis.

Helt galt har strategien dog ikke været. Apples aktie-kurs faldt med fem procent efter meddelelsen om, at Steve Jobs trækker sig. Det antyder, at investorerne nok er bekymrede over fremtiden, men at de ikke er decideret chokerede.

Steve Jobs overtager nu rollen som bestyrelsesformand for selskabet, og det i sig selv er ganske nyt, i det det er mange år siden, at Apple har haft en selvstændig bestyrelsesformand, der skal køre parløb med den administrerende direktør.

Annonce

Annonceindlæg fra itavis

AI er en stresstest af virksomhedernes digitale fundament

Brug af AI afslører de svagheder, virksomheder allerede har opbygget gennem års cloud-transformation, nye SaaS-løsninger og fragmenterede sikkerhedssystemer.

Navnenyt fra it-Danmark

Systematic A/S har pr. 1. august 2026 ansat Casper Voldstedlund, 52 år,  som Director, Products. Han skal især beskæftige sig med drive produktudvikling inden for national sikkerhed og kritisk infrastruktur (NSI). Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Stibo Systems A/S. Nyt job

Casper Voldstedlund

Systematic A/S

Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Ronni Randrup som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Aalborg. Han kommer fra en stilling som Operations Consultant hos Complea. Nyt job

Ronni Randrup

Netip A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Allan Kimmer Jensen som Lead Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sikre vores kunder får en verdensklasse brugeroplevelse gennem stærk frontend-arkitektur og kodekvalitet. Han kommer fra en stilling som Freelance Consultant hos Remmik. Han er uddannet hos Center for Medie og Kommunikation, Roskilde. Nyt job

Allan Kimmer Jensen

Norriq Danmark A/S

Allan Hougaard, der arbejder med softwareudvikling og -arkitektur hos Sparinvest, har pr. 30. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Allan Hougaard

Sparinvest