Internet Explorer i historisk nedtur

I sidste måned mistede Microsofts Internet Explorer den største markedsandel i tre år.

Artikel top billede

De dårlige nyheder for Internet Explorer (IE), som faldt 1,8 procentpoint til 52,6 procent i løbet af oktober, kommer i halen på et fald på ni-tiendedele af et procentpoint i september.

Kun faldet på mere end to procentpoint i november 2008 var større, fortæller analysefirmaet Net Applications.

I løbet af de tre seneste måneder har IE mistet 3,3 point, eller seks procent af den totale markedsandel siden 31. juli, og det svarer til det største fald over en tre måneders periode siden oktober-december 2009.

Som det efterhånden er blevet kutyme, kom Googles Chrome og Apples Safari ud som vindere af browser-ræset i oktober, med en stigning i markedsandele på henholdsvis 1,4 og fire-tiendedele af et procentpoint.

Chrome afsluttede oktober med en andel på 17,6 procent, mens Safari udgjorde 5,4 procent af alle brugte browsere over hele verden i den måned.

Begge oplysninger stammer fra Net Applications data om browser-brug.

Stiger med Windows 7

Microsoft har ikke direkte kommenteret på IE's fald i markedsandele men holder sig i stedet til det budskab, som virksomheden har brugt det meste af året, nemlig at Internet Explorer 9 (IE9) har øget sin markedsandel på Windows 7, som er Microsofts nyeste styresystem.

På verdensplan havde IE9 en andel på 22,5 procent på Windows 7, eller en forøgelse på 1,4 procentpoint. Det sikrer browseren en andenplads på Windows 7 kun overhalet af Microsofts egen IE8 og langt foran tredjepladsen Chrome 14, som udgjorde 18,1 procent af alle browsere brugt på styresystemet.

I USA har IE9 en endnu højere andel på 34,9 procent på Windows 7, eller flere end alle versioner af Chrome og Mozillas Firefox tilsammen.

Selv om IE9's stigning er imponerende, så er det ikke lykkedes den nye browser, som blev lanceret sidste marts, at stoppe afhopningen fra ældre versioner af IE til alternative browsere.

Sidst men ikke mindst vurderer analysefirmaet Net Applications, at Chrome vil tage andenpladsen fra Firefox omkring april 2012.

Denne artikel stammer fra Computerworld News Service. Oversættelse:Marie Dyekjær Eriksen.

Annonce

Navnenyt fra it-Danmark

Norriq Danmark A/S har pr. 3. august 2026 ansat Jeppe Lindberg som Developer. Han skal især beskæftige sig med at være med til at analysere, designe og udvikle skræddersyede forretningsløsninger til vores kunder i Business Central. Han kommer fra en stilling som Business Central Developer hos Evexo. Han er uddannet hos Aalborg Universitet- Master's degree, Computer Software Engineering. Nyt job

Jeppe Lindberg

Norriq Danmark A/S

Elbek & Vejrup A/S har pr. 15. august 2026 ansat Anne-Sofie Andreasen som Project Manager i Projekt & Service. Hun skal især beskæftige sig med ledelse og koordinering af projekter og serviceopgaver. Hun kommer fra en stilling som konsulent med fokus på digitale løsninger hos XFLow. Hun er uddannet cand.it. i IT, Kommunikation og Organisation. Hun har tidligere beskæftiget sig med analyse, udvikling, test og implementering af løsninger samt udarbejdelse af brugervejledninger. Nyt job

Anne-Sofie Andreasen

Elbek & Vejrup A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Ida Laursen som Junior Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at understøtte vores konsulenter med praktiske og analytiske opgaver på diverse kundeprojekter. Hun kommer fra en stilling som Webassistent hos PWT Group A/S. Hun er uddannet bachelor i International Virksomhedskommunikation og er i gang med en kandidat i IT-ledelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med kommunikation og webindhold. Nyt job

Ida Laursen

Norriq Danmark A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Allan Kimmer Jensen som Lead Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sikre vores kunder får en verdensklasse brugeroplevelse gennem stærk frontend-arkitektur og kodekvalitet. Han kommer fra en stilling som Freelance Consultant hos Remmik. Han er uddannet hos Center for Medie og Kommunikation, Roskilde. Nyt job

Allan Kimmer Jensen

Norriq Danmark A/S