Google betaler næsten en milliard dollar til Mozilla

Microsoft og Yahoo var også interesseret i søgeaftalen med Mozilla, men Google smed flest penge på bordet.

Artikel top billede

Tidligere i denne uge kom det frem at Mozilla har indgået en ny treårig aftale med Google. Den betyder at Google fortsat vil være den foretrukne søgemaskine i Firefox-browseren i de kommende år. Nu kan AllThingsD-bloggeren Kara Swisher afsløre, at Google skal betale lidt under 300 mio. dollar om året til Mozilla eller et samlet beløb på næsten 900 mio. dollar for hele perioden.

Det er betydelig mere end Google har betalt indtil nu. Det ser ud til at Google og Microsoft har forsøgt at overbyde hinanden for at få søgeaftalen med Mozilla - selvom begge samtidig forsøger at slå Firefox-browseren ihjel med deres egne browsere (henholdsvis Chrome og Internet Explorer).

Yahoo har også budt, men i sidste ende blev det altså Google, der var parat til at smide flest penge på bordet.

Google er allerede den største indtægtskilde for Mozilla - i 2010 bidrog Google med 84 pct. af Mozillas omsætning på 123 mio. dollar.

Den gamle samarbejdsaftale udløb i november, og der var tvivl om hvorvidt den ville blive forlænget. Chrome har netop overhalet Firefox og er nu den andenmest populære browser - kun Internet Explorer er mere udbredt, og her er Bing naturligt nok det første valg som søgemaskine.

Derfor blev der spekuleret på, om Google ville afslutte samarbejdet med Mozilla for at svække Firefox. Men det ser altså ud til, at både Microsoft og Yahoo stod klar til at overtage, og dermed ville Google altså blot svække sin egen søgemaskine.

Mozilla får også penge fra andre partnere som Amazon, eBay og russiske Yandex. Men det er kun en dråbe i havet sammenlignet med den store sum, som Google skal betale i de næste tre år.

Læses lige nu

    Navnenyt fra it-Danmark

    netIP har pr. 1. juni 2026 ansat Heidi Winther som Supportkonsulent ved netIP's kontor i Herning. Hun kommer fra en stilling som IT-Supporter hos Holstebro Kommune. Nyt job
    Pinksky ApS har pr. 1. maj 2026 ansat Dan Toft, 29 år,  som Rådgivende konsulent, Partner. Han skal især beskæftige sig med digitalisering med Microsoftplatformen. Han kommer fra en stilling som Microsoft 365 & SharePoint Specialist hos Evobis ApS. Han er uddannet datamatiker. Han har tidligere beskæftiget sig med Microsoft 365 og SharePoint udvikling. Nyt job

    Dan Toft

    Pinksky ApS

    Pinksky har pr. 1. maj 2026 ansat Alexander Skou Henkel, 39 år,  som Rådgivende konsulent. Han skal især beskæftige sig med optimering af forretningsprocesser i Microsoft platformen. Han kommer fra en stilling som IT forretningskonsulent hos Evobis ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling i Microsoft platformen. Nyt job
    Steen Marquard,  Jabra, er pr. 15. juni 2026 udnævnt som Regional President for Norden og UK. Han er uddannet HD(O). Han beskæftiger sig med I sin nye rolle får Steen ansvar for at videreudvikle salget af virksomhedens professionelle lyd- og videoløsninger, samt styrke samarbejdet med channel teams og partnere på tværs af regionen. Udnævnelse