Hvem skal erstatte Microsoft på CES?

Samsung, LG og Amazon nævnes blandt de mulige kandidater.

Artikel top billede

(Foto: Lou Dematteis)

På mandag den 9. januar holder Steve Ballmer den traditionelle åbningstale på Consumer Electronics Show (CES) i Las Vegas. Microsoft er en af de største udstillere og holder altid den første keynote. Men det er sidste gang i år. Lige inden jul fortalte Microsoft i et blogindlæg, at man fremover vil blive helt væk fra CES.

Det har udløst spekulationer om, hvem der skal erstatte Microsoft på CES og holde den årlige åbningstale.

Hverken Apple eller Google er repræsenteret på CES og selvom begge nu har chancen for at stjæle rampelyset fra Microsoft, regnes det usandsynligt at de vil bruge de mange penge på at præsentere deres produkter i Las Vegas.

Begge har allerede deres egne messer og konferencer, og de har mildest talt ingen problemer med at få opmærksomhed omkring deres produktlanceringer.

Så er det mere sandsynligt, at Microsofts udstillingsareal og åbningstalen bliver overtaget af en asiatisk producent. CES er en hardware-fokuseret messe og Microsoft har derfor som softwarefirma altid været lidt malplaceret.

Blandt de mest sandsynlige kandidater nævnes Samsung, som er leveringsdygtig i enhver form for hardware - lige fra fjernsyn og smartphones til tablets og kameraer. Den store koreanske rival LG er også en mulig kandidat.

Wired spekulerer på, at Amazon kunne være en anden mulighed. Det kunne give Amazon en platform til at præsentere sine Kindle-enheder og cloud-tjenester. Den karismatiske Amazon-chef Jeff Bezos ville sikkert gøre sig godt på scenen i Las Vegas - og han bliver allerede sammenlignet med Steve Jobs.

Der bliver også gisnet om, hvorfor Microsoft egentlig forlod CES efter et næsten 20 år langt samarbejde med Consumer Electronics Association. Microsoft har selv begrundet det med, at tidspunktet for CES ikke passer sammen med de datoer, hvor firmaer normalt lancerer sine produkter.

I de sidste år har Microsoft brugt messen til at fremhæve produkter, der allerede er lanceret eller annonceret.

Men en Microsoft-insider siger til GigaOm, at firmaet blev "smidt ud" - det var ikke frivilligt. The Verge skriver dog, at det ganske enkelt handler om penge. Microsoft blev mødt med kravet om at betale mere for sit udstillingsareal og for retten til at holde åbningstalen - og det ville man ikke.

Der er tale om en generel tendens, hvor de store brede messer som CES og Cebit taber både udstillere og gæster. Samtidig er der vækst hos de mindre messer med et klart fokus som Mobile World Congress og E3.

Læses lige nu

    Event: Cyber Security Festival 2026

    Sikkerhed | København

    Mød Danmarks skrappeste it-sikkerhedseksperter og bliv klar til at planlægge og eksekvere en operationel og effektiv cybersikkerhedsstrategi, når vi åbner dørene for +1.700 it-professionelle. Du kan glæde dig til oplæg fra mere end 70 talere og møde mere end 50 leverandører over to dage.

    18 & 19 november 2026 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Sharp Consumer Electronics har pr. 1. april 2026 ansat Daniel Eriksson som salgsdirektør for de nordiske lande. Han skal især beskæftige sig med at accelerere virksomhedens vækst i Norden. Han kommer fra en stilling som nordisk salgsdirektør hos Hisense. Han har tidligere beskæftiget sig med detailhandel, kommerciel strategi og markedsudvidelser med bemærkelsesværdige resultater til følge. Nyt job

    Daniel Eriksson

    Sharp Consumer Electronics

    IFS Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sarah Warm som Account Executive, Energy & Utilities. Hun skal især beskæftige sig med salg af IFS' løsninger til nye kunder inden for energibranchen. Hun kommer fra en stilling som Account Executive hos Synergy Investment Group i Holland. Hun er uddannet BSc Economics and Business Economics, Neuroscience & MSc Business Administration Digital Business. Hun har tidligere beskæftiget sig med Solution Sales & Cybersecurity. Nyt job

    Sarah Warm

    IFS Danmark A/S

    netIP har pr. 1. juni 2026 ansat Heidi Winther som Supportkonsulent ved netIP's kontor i Herning. Hun kommer fra en stilling som IT-Supporter hos Holstebro Kommune. Nyt job
    Netip A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Kristina Svingel Jeppesen som bogholder ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Kontorassistent hos DFI Geisler. Nyt job