Forvirrede danskere tror Googles "anmeld"-knap er til politianmeldelser

Politi-anmeldelser af danskere flyder rundt på Googles website.

Artikel top billede

Når du søger efter en virksomhed på Google, vil søgemaskinen forsøge at vise dig, hvor virksomheden er placeret på et kort.

Du kan læse anmeldelser af virksomheden, som er skrevet af andre Google-brugere, og du kan tilføje din egen anmeldelse.

Sidstnævnte forvirrer danske internetbrugere, der leder efter kontaktoplysninger på politiet.

For de danske politistationer bliver nemlig præsenteret på samme måde på Google som din lokale restaurant og andre virksomheder.

Søger du på eksempelvis på Østjyllands Politi, vil du blive mødt med en opfordring fra Google.

"Skriv en anmeldelse", står der. Og det er der flere danskere, der har gjort.

Persondata

Problemet er bare, at de forvirrede internetbrugere ikke anmelder politiets service, som det er tænkt med funktionen. I stedet forsøger de at politianmeldele ulovligheder i Google-funktionen.

De politianmeldelser ligger nu fuldt offentlige på Google. Mange af dem indeholder persondata som navne, adresser og telefonnumre.

Udstiller cpr-nummer

Værste tilfælde er en centerleder for et plejehjem i Ringsted, der har forsøgt at anmelde et tyveri mod en beboer på plejehjemmet.

Anmeldelsen indeholder blandt andet beboerens cpr-nummer, som nu har været udstillet for offentligheden siden 2008.

Centerlederen skriver ligefrem i anmeldelsen, at han vil anmode det lokale dagblad om ikke at tage hændelsen med i døgnrapporten, "for ikke at give andre 'gode' idéer".

Fra hele landet

Problemet findes for politikredse i hele landet.

Computerworld har fundet tilsyneladende seriøse politianmeldelser fra både Ringsted, Århus, Hillerød, Randers, Odense, Aalborg og Viborg.

Der er blevet "anmeldt" alt fra stjålne cykler, biler og nummerplader til indbrud i villaer, hundeangreb, internetsvindel og hærværk.

Læses lige nu

    Navnenyt fra it-Danmark

    WITRICS A/S har pr. 1. juli 2026 ansat Tim Meicker som Sales & Marketing Manager. Han skal især beskæftige sig med marketingstrategi, salgsaktiviteter, samt virksomhedens kommercielle vækst. Han kommer fra en stilling som projektansat hos WITRICS A/S. Han er uddannet BA (hons) Strategic Management og MBA fra Syddansk Universitet. Nyt job

    Tim Meicker

    WITRICS A/S

    netIP har pr. 1. juni 2026 ansat Heidi Winther som Supportkonsulent ved netIP's kontor i Herning. Hun kommer fra en stilling som IT-Supporter hos Holstebro Kommune. Nyt job
    SAP SuccessFactors Partner Pentos har pr. 1. marts 2026 ansat Plamena Cherneva som Seniorkonsulent indenfor SuccessFactors HCM. Hun skal især beskæftige sig med konfiguration og opsætning af SuccessFactors suiten, samt udvikle smarte løsninger til mellemstore danske virksomheder. Hun kommer fra en stilling som løsningsarkitekt indenfor HR IT hos LEO Pharma. Hun har tidligere beskæftiget sig med HR procesdesign, stamdata og onboarding. Nyt job

    Plamena Cherneva

    SAP SuccessFactors Partner Pentos

    Immeo har pr. 16. marts 2026 ansat Honey Arora som Senior Manager. Han kommer fra en stilling som Data Product Owner hos Centrica Energy. Nyt job

    Honey Arora

    Immeo