Selvom TDC gennem de sidste mange år har været tvunget til at give konkurrenterne adgang til kobbernettet og senest også fibernettet og kabeltv-nettet, er konkurrencen på det danske bredbåndsmarked ikke blevet bedre. Ifølge TDCs konkurrenter er den endda blevet værre.
En stor analyse fra Erhvervsstyrelsen (tidligere IT- og Telestyrelsen) viser, at det i mange tilfælde er umuligt for andre teleselskaber at konkurrere med TDC på lige vilkår, når det gælder levering af bredbånd til danskerne.
Den danske tele-regulering har nemlig ikke forhindret, at TDC udnytter sin i forvejen store dominans til at fatstholde sin overlegne position i forhold til de andre aktører på markedet.
Selskabet udnytter både de generelle stordriftsfordele og de konkrete teknologiske fordele, som det giver at have kontrol med eller stor kapacitet på alle tre platforme: kobber, coax (kabeltv) og fiber.
"Der er altså tale om et marked med fravær af priskonkurrence på kobber, og hvor kunderne ikke har mulighed for at skifte leverandør. Dette sammenholdt med en næsten ikke eksisterende ekstern afsætning på fiber giver en tydelig indikation af et marked, der i høj grad er præget af fraværet af reel konkurrence," hedder det i afsnittet "Samlet vurdering af konkurrencesituationen" i analysen fra Erhvervsstyrelsen af det såkaldte marked 4, engrosmarkedet for fysisk netværksinfrastrukturadgang. Analyse og udkast til markedsafgørelse blev offentliggjort lige før jul (link til PDF)
Udviklingen i Danmark har slet ikke fulgt den udvikling, der er sket i de fleste lande, vi normalt sammenligner os med. Mens tidligere statsejede telemonopoler i andre EU-lande takket være EU-bestemt tele-regulering har afgivet markedsandele til nye spillere på bredbåndmarkedet i de fleste EU lande gennem de seneste fem år, har det tidligere statsmomopol Danmark tværtimod befæstet sin dominerende rolle.
Det fremgår af statistikker fra EU-kommissionen, som Telenor har samlet i et høringssvar til Telemyndigheden.
Dominans siden år 2000
I Danmark har TDC's markedsandel tværtimod ligger stabilt på mellem 70 og 80 procent på ADSL-bredbånd lige siden årtusindskiftet.
Den situation er alvorlig, mener Telenor, for mens bredbåndmarkederne i de fleste andre EU-lande stadig er i vækst, har vi herhjemme nået så høj peneteration, at væksten er ved at være slut. Dermed er mulighederne for at hente nye kunder, som ikke allerede er tilknyttet en leverandør, ved at være væk, og derfor er det særligt fordelagtigt for TDC, at selskabet sikrede sig størstedelen af kagen, mens den var til at tage.
Kagen har gjort TDC så tyk og fed, at selskabet nemt kan presse konkurrenter alene ved sin størrelse og sin bredtfavnende dominans, fremgår det af materialet i den nye analyse fra Erhvervsstyrelsen.
"Det er Erhvervsstyrelsens vurdering, at der ikke eksisterer modstående købermagt på engrosmarkedet for bredbåndstilslutninger, hvilket ellers ville kunne begrænse TDC's mulighed for at optræde uafhængigt af markedet. Det forhold, at fiberselskaberne ikke længere afsætter bredbåndstilslutninger eksternt, har desuden gjort det vanskeligt for kunderne på markedet at købe deres produkter andre steder end hos TDC. Erhvervsstyrelsen har derfor vurderet, at engrosmarkedet for bredbåndstilslutninger er præget af væsentlige adgangsbarrierer," hedder det i delkonklusionen for afsnittet om adgangsbarrierer i analysen om Engrosmarkedet for bredbåndstilslutninger, det såkaldte marked 5 (link til PDF).
Slået fejl
"Det undrer mig at TDC har fået lov at få den dominans, de har," siger Jens Ottosen-Støtt, tidligere juridisk chef for Telia og i dag selvstændig konsulent med blandt andre Telia som kunde.
Jens Ottosen-Støtt har for Telia fulgt slagsmålet om TDC's dominans gennem en årrække. Han mener, at de nye analyser dokumenterer, at den danske regulering af TDC's forretning har været en fiasko:
"Telestyrelsen er ikke så aggressiv. Men de står nu med en rapport, der viser, at der er sket en yderligere koncentration i markedet. Der er jo ikke sket den konkurrence-udvidelse, som man havde håbet på," siger han.
Så den regulering, der har været ind til videre, har sådan set slået fejl?
"Ja, fuldstændigt. Resultat er blevet værre end det, man startede med," siger Jens Ottosen-Støtt.
For at rette op på den manglende konkurrence planlægger Erhvervsstyrelsen at tage et nyt regulatorisk værktøj i brug, fortæller kontorchef i Erhvervsstyrelsen, Helle Bøjen Larsen.
Hun mener ikke, at de hidtil anvendte reguleringer af konkurrencen på bredbåndsmarkedet har været en fiasko, men erkender, at der stadig er noget at komme efter:
Prisklemmer
"Vi har anvendt en række af de tiltag i form af forpligtigelser ifølge teleloven, som kan kompensere for en manglende konkurrence. Værktøjerne har blandt andet til formål at sikre ikke-diskrimination og prisregulation, og de har været anvendt. Men det er klart, at der ER nogle konkurrence-udfordringer stadigvæk. Og det er også en af grundene til, at vi som noget nyt foreslår overvågning og tilsyn med prisklemmer," fortæller hun.
Prisklemmer henviser det forhold, at et konkurrerende selskab på TDC's net må betale mere for at levere bredbånds-produkter, der kan matche TDC's, end selskabet kan hente i omsætning på leverancen. TDC kan for eksempel skabe en prisklemme, ved at udnytte stordriftsfordele eller teknologiske eller forretningsmæssige muligheder til at markedsføre bredbåndstilbud eller bundlede services, som de andre leverandører ikke har chance for at matche prismæssigt.
I udkastet til en markedsafgørelse, som er del af analysen offentliggjort lige før jul, fremgår det, at Erhvervsstyrelsen vil sikre, at TDC ikke iværksætter prisklemmer, og at myndigheden vil føre løbende kontrol med, om det overholdes.
Hvilken indflydelse indgrebene får på prisniveauet på bredbånd for slutbrugere, står ikke helt klart, ud over den generelle antagelse, at større konkurrence på langt sigt bør føre til lavere priser.
