Artikel top billede

Kira Eggers: Sådan sælger man it-sikkerhed til kvinder

"Malware? Er det ikke noget man putter i hovedet?".

På Feminas Livsstilsmesse spurgte Kira Eggers 30 kvinder, om de vidste, hvad malware var. De 25 svarede: "Er det ikke noget, man putter i hovedet?"

Den manglende forståelse og manglende interesse for it-sikkerhed blandt kvinder, kan måske veksles til en god forretningsmodel - med netop blogger og forhenværende stripper Kira Eggers ved roret i Danmark. 

Amerikanske Chicalogic er et site, der leverer korte nyheder om it-sikkerhed for kvinder. Men forretningen er især knyttet til salg af sikkerhedsprodukter som ChicaPC-fix og ChicaPC-shield, der betegnes som it-sikkerhedsprodukter til kvinder.

Men hvordan ser et kvindeligt sikkerhedsprodukt ud? Er det lyserødt?

"Vi tror ikke på, at kvinder falder for noget, bare fordi det er pink. Så vi vil gerne have nogle neutrale men friske farver og prøve at signalere, at vi ikke fordummer kvinder og forventer, at de falder for noget, bare fordi det er lyserødt," siger Kira Eggers til ComON.

Men hvordan adskiller et kvindeligt it-sikkerhedsprodukt sig så fra de antivirusprogrammer og firewalls, som vi er vant til at købe?

"Det har meget med sproget at gøre. Hvordan ting bliver forklaret. Men tror det ikke, men der er faktisk mange kvinder, der for eksempel ikke ved, hvad en browser er. Det bliver jeg tit spurgt om, og jeg glemmer også tit at forklare tingene ordentligt," siger Kira Eggers.

Men hvordan forklarer du så, hvad en browser er?

"I starten fattede jeg ikke helt, hvor vigtigt det er, at jeg nulstiller mig selv og min viden og forenkler tingene lidt. Man skal måske bare ikke bruge ordet browser hele tiden, når man sender feedback til nogen eller i det mindste skrive "en såkaldt browser", "der hvor du går på nettet" eller "det lille blå E".

En god salgskanal

Chicalogic er hæmmet af, at de færreste kvinder af sig selv opsøger artikler om it-sikkerhed. Derfor skal firmaet ud og opsøge dem. Man kan finde omtale og links til Chicalogics produkter på personlige blogs, kvindesites og modeblogs. Blandt andet på grund af en affiliate-aftale, der giver 40 procent af hver solgte program til deltagerne, men den forhenværende brevkasseredaktør på Rapport hævder, at den primære trafik kommer fra glade kunder og bloggere, der linker mod at blive hos Chicalogic.

Kira Eggers nyder i den sammenhæng godt af et større netværk og tusindvis af mandlige og kvindelige følgere på Facebook, men hun fastholder, at hun er blogger - ikke sælger.

"Der er da også nogle der brokker sig over, at jeg kører noget reklame på min Facebook, men det er jeg lidt ligeglad med. Det er min Facebook, og jeg er stolt af det jeg går og laver, så jeg er glad for at vise det frem".

Hun mener selv, at hun er godt klædt på til at guide sine medsøstre til bedre pc-helbred og it-sikkerhed. Hun har holdt sin egen pc kørende siden 2006 med sine egen huskeregler om at lave backup, rydde op regelmæssigt og scanne den en gang i mellem.

"Men på den anden side, så er jeg lidt dobbeltmoralsk. Jge har lige givet 20.000 kroner for at få en ny motor i min bil, fordi jeg ikke huskede at forebygge. Der var jo bare en lille lampe, der lyste. Men mon ikke jeg bliver lige så god til at passe på min bil som min computer på et tidspunkt?"

SPAMfighter indeni

ChicaLogic er ejet 100 procent af forretningskvinden Lori Fraijo, der har base i Florida. Nogle af sikkerhedsprodukterne er white label-udgaver af dansk SPAMfighter, som Fraijo har mødt via Martin Thorborg, der i en årrække har boet i området. Kira Eggers er tidligere kollega med Martin Thorborg og SPAMfighter-direktør Henrik Sørensen fra Jubii, hvor hun var brevkasseskribent.

"Chicalogic licensierer noget af vores software og andres virksomheders software, som de re-brander og forsøger at forklare anderledes. Der er KUN kvinder ansat i ChicaLogic, og derfor kommer der typisk en ny vinkel på det software, de udvælger," forklarer Henrik Sørensen.

SPAMfighter har støttet opstarten, fordi de tror på idéen:

"Specielt i USA er interessen for produkter med indgangsvinkler tilrettet kvinder stor, og jeg tror også, det kommer stille og roligt i resten af verden," gætter Henrik Sørensen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere


OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere