MySQL er blevet voksen

Når den længe ventede MySQL 4.0 lanceres om kort tid, er den gratis og åbne database blevet så god, at den æder sig ind på de kommercielle. Med nogle småjusteringer i den efterfølgende version, mener David Axmark ikke længere, at kunderne har meget tilbage at ønske sig.

MySQL helt gratis

 Vigtige forbedringer i 4.0:
Bedre replikering: Det skulle nu næsten fejlfrit være muligt at replikere data i en database til flere maskiner online - uden at tage masteren ned.

Større frm-fil: Frm-filen, der indeholder de centrale oplysninger om databasen er nu blevet forlænget, så det er muligt at tilføje flere funktioner end tidligere. Uden forlængelsen, ville en videreudvikling af MySQL være meget besværlig.

Bedre sproghåndtering: MySQL er nu optimeret til sortering og organisering af tekstdata på flere sprog, så den nu kan sortere på næsten alle sprog.

SSL-kryptering: Databasen understøtter nu kryptering med SSL, der bl.a. anvendes til pengetransaktioner.

Tekstsøgning: Flere udvidede funktioner til søgning i tekstdatabaser, fx på booleanske udtryk.

Online backup: P.g.a. forbedringerne af replikering, er det nu muligt at tage backup online næsten uden tab af performance.

Lettere eksport af basen: Databasen i Mysqld kan nu eksporteres som et bibliotek i form af rå data, som fx kan lægges på en cd-rom til læsning på maskiner, der ikke har MySQL installeret.

David Axmark ? en af mændene bag den gratis database MySQL ? er overbevist om, at MySQL med tiden vil true de guldæg, som de store databaseleverandører ligger på. Selv Oracle vil med tiden blive udfordret af den lynhurtige database, der i dag er ekstremt populær til Internet-servere.

Det manglende slips, det almindelige hverdagstøj og den totalt afslappede facon, bekræfter de forlydender, der findes om svenske David Axmark. Han går for at være databaseverdenens svar på Linux-verdenens Linus Torvalds.

Det billede forbliver uændret efter halvanden times interview, hvor han på sin egen ligefremme og tålmodige måde udbreder sig om visioner for det barn, han satte i verden i 1995 sammen med sin finske partner Michael Widenius. Barnet var en videreudvikling af databasen SQL, og da Michael foreslog, at det skulle opkaldes efter hans kærestes datter My, blev navnet MySQL, der derfor kan udtales både på skandinavisk og engelsk.

I de første fire år af produktets levetid, var der tale om en lagervare, der skulle betales for ved brug kommercielt, selv om koden var åben og frit kunne downloades. Men siden juni sidste år blev MySQL helt gratis. Dermed fik den samme status som Linux, som er den platform, der oftest bruges sammen med databasen.

Læs hele artiklen i PC World nummer 2/2001.

Spredning nødvendig

Stor spredning nødvendig
For Axmark handlede registreringen som gratis software ? det såkaldte GNU (General Public Licence) ? ikke primært om at forære det arbejde væk, som han og de ni andre udviklere havde lavet. Derimod gjaldt det ganske enkelt om at få spredt databasen kloden rundt.

? Uden GNU ville vi have utroligt svært ved at få den ønskede spredning af produktet, da det er utrolig dyrt at markedsføre sig i alle verdens lande, siger David Axmark, der med overgangen til GNU har været med til at presse den kommercielle databaseverden. Nærmeste konkurrent er den amerikanske PostgreSQL, der også er gratis at bruge, men som ikke er nær så udbredt som MySQL.

3,2 millarder for dyrt
David Axmark vil dog ikke kalde andre GNU?er for konkurrenter, da de arbejder på en fælles vision, så han fokuserer mere på konkurrencen med kommercielle databasefirmaer, der ikke er billige at få i sving.

Derfor spår han dem en svær tid, hvis de ikke sadler om, inden deres kunder bliver trætte af de høje priser.

? Jeg fik for nylig en henvendelse fra et firma, der skulle have fornyet deres 20.000 licencer til i alt 400 millioner dollar (3,2 mia. kr.). Desværre kunne vi ikke nå at konvertere deres system til at bruge MySQL, så de måtte modvilligt betale, siger David Axmark.

Lynhurtig og stabil

Lynhurtig og driftstabil
Indtil videre må han indrømme, at MySQL ikke kan leveres integreret til alle typer af virksomhedssystemer, samt at der stadig mangler nogle af de faciliteter, som en databaseprogrammør ønsker sig. Derfor bruges MySQL indtil videre især kun til at køre netservere på samt til videnskabelige og analytiske formål ? begge dele opgaver, som MySQL er meget velegnet til. Især Internet-virksomhederne er begejstrede for den, fordi den lynhurtigt kan levere data videre, og fordi den er utrolig stabil i drift. Desuden er den så enkel at etablere, at de fleste udviklere foretrækker at anvende den frem for eksempel Oracle, der indeholder langt flere funktioner, men som er meget besværlig at få op at køre.

? Vi er meget bevidste om, at folk vil have noget, der er let at bruge. Derfor er hastighed på alle planer vores vigtigste handlingsparameter. MySQL skal ikke alene være hurtig at afvikle. Man skal også kunne sætte den op på en halv time, siger David Axmark, der ikke vil gå på kompromis med det ideal.

Han afviser forlydender om, at det udviklingsarbejde, der for øjeblikket er i gang på MySQL risikerer at medføre, at databasen bliver tungere og langsommere.

? Det kan godt lade sig gøre at tilføje nye funktionaliteter, uden at gøre databasen langsommere. Det tager bare længere tid og stiller større krav til udviklernes fantasi, siger han.

Replikering en revolution
Den seneste version 4.0 af MySQL vidner om, at der er sket meget med funktionerne, siden den første udgave kom på markedet for fire år siden. Den største nyskabelse er, at det nu er blevet langt lettere at køre kopier af den samme database på flere maskiner ved hjælp af forbedrede funktioner til replikering.

? Vi har kunder, der replikerer på op til 300 maskiner, uden de mindste problemer, så det kan jeg roligt sige fungerer, siger David Axmark, der dog erkender, at det stadig er forholdsvist kompliceret at sætte en replikering i gang. Med udgivelsen af version 4.0 ? der ventes i februar eller marts ? kan replikering foretages, uden at master-maskinen skal tages ned.

Det vil dog stadig være lidt kompliceret, men en enklere løsning vil være på plads inden sommer, lover David Axmark, der til den tid også regner med at kunne levere de såkaldte ?store procedures?, der gør det muligt at lægge programkode direkte i databasen. En mulighed, der åbner for en helt række nye anvendelser. På nogenlunde samme tid regner han med, at funktionen ?views? vil blive inkluderet. Den giver mulighed for, at man viser bestemte dele af databasen til bestemte personer uden at skulle kode en masse manuelt.

Læs hele artiklen i PC World nummer 2/2001.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Cyber Security Summit 2025: Her er truslerne – og sådan beskytter du dine kritiske data

Deltag og få værktøjer til at beskytte din virksomhed mod de nyeste cybertrusler med den rette viden og teknologi.

19. august 2025 | Læs mere


Cyber Security Summit 2025 i Jylland

Deltag og få værktøjer til at beskytte din virksomhed mod de nyeste cybertrusler med den rette viden og teknologi.

21. august 2025 | Læs mere


AI i det offentlige: Potentiale, erfaringer og krav

Hør erfaringerne med at anvende AI til at transformere og effektivisere processer i det offentlige – og med at sikre datakvalitet, governance og overholdelse af retningslinjer.

27. august 2025 | Læs mere