Vokseværk tvinger Fourcom til at flytte

Pladsen er blevet for trang for den nordjyske distributør, som flytter halvanden kilometer sydpå og tredobler sin lagerplads.

Artikel top billede

Efter tre år på den nuværende adresse i Nørresundby, pakker komponent- og periferidistributøren Fourcom sit lager og kontor sammen og flytter til nye og større lokaler.

"Vi skal have noget mere plads på vores lager, og derfor flytter vi omkring en kilometer ned ad vejen, fra hvor vi boede før," fortæller Fourcoms direktør Lars Ellitsgaard.

Flytningen foregår i denne weekend, og går alt efter planen er Fourcom klar til at sende varer ud til sine kunder fra mandag morgen.

"Det kører meget kontrolleret. Det skal jeg jo sige," lyder den lune kommentar fra Lars Ellitsgaard.

"Men vi flytter alle servere og kontorer i dag, og så tager vi fat på lageret i weekenden, så vi er klar til at levere til vores kunder på mandag," siger han.

Med flytningen udvider Fourcom sin lagerplads til det tredobbelte, som blandt andet skal fyldes ud med varer fra et antal agenturer, som ifølge Lars Ellitsgaard er ved at blive forhandlet på plads.

"De nye agenturer ligger indenfor samme type produkter, som vi allerede handler med, så med tiden håber vi at kunne fylde den nye lagerplads ud. Men det betyder også, at vi udvider vores engagement i vores eksisterende leverandører," siger Lars Ellitsgaard.

Fourcoms vokseværk har også gjort sig gældende på mandskabssiden, hvor man i første omgang har ansat en ekstra lagermedarbejder, ligesom der ifølge Lars Ellitsgaard inden for den nærmeste fremtid kan være flere nyansættelser i støbeskeen.

Læses lige nu

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 11. august 2026 ansat Emil Kristoffersen som IT-Supporterelev ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet Fisker, - Emil har dermed valgt et karriereskifte. Nyt job

    Emil Kristoffersen

    Netip A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sascha Trebbien Klinggaard som Lead Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at facilitere tæt partnerskab og strategisk behovsafdækning hos vores kunder. Hun kommer fra en stilling som Senior Business Analytics Consultant hos Twoday Kapacity. Hun er uddannet hos Copenhagen Business School og har en Master's degree,Finance & Strategic Management 2014 - 2016. Nyt job

    Sascha Trebbien Klinggaard

    Norriq Danmark A/S

    Arctic Wolfs Network har pr. 1. september 2026 ansat Victor Dohlmann som Sales Director for Nordics. Nyt job

    Victor Dohlmann

    Arctic Wolfs Network