"En beskidt, vildledende og politisk kampagne for en massiv Big Brother-lov." Svenskerne er helt oppe at ringe over logningsdirektivet, som trådte i kraft hinsidan den 1. maj.
Herhjemme blev det omstridte direktiv indarbejdet i dansk lov i efteråret 2007, og Danmark var således betydelig tidligere ude end eksempelvis Sverige, men debatten er aktualiseret herhjemme, fordi svenskerne netop nu implementerer direktivet.
Herhjemme implementerede man i 2007 uden videre hele direktivet og stillede krav om, at udbyderne skal gemme data i et helt år, mens direktivet kun stiller krav om, at data skal gemmes i et halvt år.
Ifølge brancheforeningen Teleindustrien findes der ingen tal på, hvor meget logningsdirektivet koster en lille forhandler af tele-, mail- og datatrafik.
"Men det er dyrt og relativt dyrere for en lille virksomhed, som jo skal have installeret de samme løsninger og storage-systemer som en stor virksomhed," siger Jakob Willer.
Han er direktør for Teleindustrien, der arbejder for at forbedre rammevilkårene for de danske teleoperatører.
Vi logger skam ikke noget
Datalagringsdirektivet er selvfølgelig ikke noget problem for de små udbydere, hvis de aldrig har hørt om det. Vi ringede til en mindre forhandler af teletrafik for at høre, hvor stort et problem kravet om datalogning var for ham.
"Vi logger skam ikke noget," garanterede direktøren, som heller ikke vidste, hvad datalogningsdirektivet var for en fisk.
Derefter ringede vi til topchefen hos en af landets store bredbåndsudbydere, og han sagde:
"Mit indtryk er, at mange af de mindre udbydere bare kører videre, som de altid har gjort, og det overrasker mig heller ikke, at de slet ikke kender til direktivet."
Men for de udbydere, som både kender til direkltivet og logger kundernes data, er omkostningerne ikke til at spøge med.
For at lægge en dæmper på de voldsomme omkostninger blev logningskravet reduceret til at logge hver 500. datapakke - en løsning som ifølge Peter Mægbæk Madsen, administrerende direktør for Fullrate, stadig giver et fornuftigt billede af, hvad der foregår derude.
"Hvis kriminelle ikke vil risikere at få logget deres samtaler, vil de nok snakke sammen på noget internt net, bruge walkie-talkie eller finde på andre krypterede muligheder," siger Fullrate-direktøren.
Og så er der spørgsmålet, om de mange loggede data overhovedet bliver brugt til noget fornuftigt. Regeringens retsudvalg har planer om at gennemføre en høring her i maj, hvor man vil se nærmere på effekten af logningsdirektivet. Ligeledes skulle der være planlagt en evaluering af reglerne på EU-niveau.
"Det er virkelig tiltrængt, at man får kigget reglerne igennem for at se, om den omfattende logning, man pålægger udbyderne, reelt har en effekt," siger Jakob Willer.
Aktivister påpeger, at EU-Kommissionen ikke har dokumenteret nogen nytteværdi af den omfattende datalogning. Tværtimod konkluderer en tysk undersøgelse, at logningen kun har været til gavn i 0,002 procent af antallet af kriminalsager.
Både Tyskland, Tjekkiet og Rumænien har erklæret, at direktivet er i strid med de pågældende landes forfatninger og nægter at indføre direktivet, hvilket bare har fået Kommissionen til at skrue bissen på og true med bål og brand og retssager. Fælles for alle de genstridige lande er, at de mener, at direktivet krænker privatlivets fred.
Hvis man vil have sit privatliv i fred, kunne man også bare vælge en af de udbydere, der aldrig har hørt om direktivet og aldrig logget så meget som en enkelt byte.
