Forleden kunne Justitsministeriet sende en rapport til EU med konkrete politi-historier om forbrydere, der var blevet fanget i overvågningsnettet. Sagerne skulle være ti eksempler på, at logningen af danskernes tele- og internettrafik rent faktisk bruges til at bekæmpe kriminalitet.
Men ni af de ti sager i rapporten handler om teleoplysninger - sager, hvor politiet har fået historiske logningsoplysninger om bestemte mobiltelefonnumre. Kun en sag handlede ifølge Justitsministeriets oversigt om loggede internetoplysninger.
Ifølge logningsdirektivet skal teleselskaberne logge - altså gemme - oplysninger om hver 500. datapakke, som deres brugere afsender og modtager på internettet. Det giver en enorm datamængde på anslået 550 milliarder registreringer om året.
Men faktisk havde logningen af internetdata ingen betydning for selv den ene sag, som Justitsministeriet kunne henvise til.
Opklaringen af sagen lykkes på grund af noget helt andet: Først da politiet bad Google og Microsoft om at oplyse, hvilken IP-adresse, der havde været brugt til oprettelsen af en række Gmail og Hotmail-konti, som var blevet anvendt til online-kriminalitet, lykkedes det at finde frem til gerningsmanden.
At det var IP-adresse-oplysninger og ikke logningsdata, der var til hjælp i sagen, understreges efterfølgende i rapporten.
Den anfører, at det var af "afgørende betydning for sagens opklaring, at politiet kunne få udleveret oplysninger om de kundeforhold, der var tilknyttet de relevante IP-adresser".
At den eneste sag om resultater af internetlogning, som politiet kan henvise til, så overhovedet ikke handler om internetlogning, må betyde, at der ikke er nogle resultater, mener direktør for Telekommunikationsindustrien Jakob Willer.
"De har jo ikke brugt sessionslogninger. Det ene eksempel, der i materialet skulle handle om internetlogning, er reelt kun en sag om registrering af en IP-adresse. Det har intet med sessions-logning at gøre," siger Jakob Willer til ComON.
Terrorister logges ikke
Alligevel bliver rapporten brugt som argument for, at teleselskabernes lovpligtige logning af befolkningens færden på nettet, er vigtig for politiet.
"Det er et afgørende redskab i opklaringen af grove forbrydelser, at staten har adgang til alle danskeres telefon- og internettrafik et år tilbage i tiden," siger justitsminister Morten Bødskov ifølge Jyllands-Posten i dag.
Ifølge Justitsministeriet var det ikke mulig at få eksempel-sager fra PET. Men mellem linjerne i rapporten kan man læse, at det nok heller ikke er hos spiontjenesten, at internetlogningen gør stor gavn. Efterretningstjensten gør nemlig opmærksom på, at dens "målpersoner" generelt er meget sikkerhedsbevidste og typisk gør meget ud af at skjule deres kommunikation.
"En metode kan blandt andet være anvendelse af hotspots eller andre offentligt tilgængelige internetforbindelser, hvor der ikke stilles krav om valideret brugerregistrering," hedder der i rapporten fra Justitsministeriet.
Justitsministeriet rapport om brugen af tele- og internetlogninger er udarbejdet på anmodning af EU-Kommissionen, som vil i gang med en reform af logningsdirektivet. Justitsministeriet blev konkret bedt om at komme med eksempler på, at tele- og internetlogning havde spillet en afgørende rolle i efterforskningen eller afgørelsen af en politisag.
Læs hele rapporten her.
Logningsbekendtgørelsen trådte i kraft i 2007. Justitsminister Morten Bødskov fortalte for nylig til folketingets retsudvalg, at han ikke ser noget behov for en undersøgelse, der kan belyse brugen af internetlogningerne yderligere.
