Politiet på vildspor? Massiv overvågning af danskernes internet uden resultat

Justitsministeriet er kommet til at afsløre manglende brug af den enorme mængde internetlognings-data. Det skete i en rapport, som ellers skulle dokumentere det modsatte.

Forleden kunne Justitsministeriet sende en rapport til EU med konkrete politi-historier om forbrydere, der var blevet fanget i overvågningsnettet. Sagerne skulle være ti eksempler på, at logningen af danskernes tele- og internettrafik rent faktisk bruges til at bekæmpe kriminalitet.

Men ni af de ti sager i rapporten handler om teleoplysninger - sager, hvor politiet har fået historiske logningsoplysninger om bestemte mobiltelefonnumre. Kun en sag handlede ifølge Justitsministeriets oversigt om loggede internetoplysninger.

Ifølge logningsdirektivet skal teleselskaberne logge - altså gemme - oplysninger om hver 500. datapakke, som deres brugere afsender og modtager på internettet. Det giver en enorm datamængde på anslået 550 milliarder registreringer om året.

Men faktisk havde logningen af internetdata ingen betydning for selv den ene sag, som Justitsministeriet kunne henvise til.

Opklaringen af sagen lykkes på grund af noget helt andet: Først da politiet bad Google og Microsoft om at oplyse, hvilken IP-adresse, der havde været brugt til oprettelsen af en række Gmail og Hotmail-konti, som var blevet anvendt til online-kriminalitet, lykkedes det at finde frem til gerningsmanden.

At det var IP-adresse-oplysninger og ikke logningsdata, der var til hjælp i sagen, understreges efterfølgende i rapporten.

Den anfører, at det var af "afgørende betydning for sagens opklaring, at politiet kunne få udleveret oplysninger om de kundeforhold, der var tilknyttet de relevante IP-adresser".

At den eneste sag om resultater af internetlogning, som politiet kan henvise til, så overhovedet ikke handler om internetlogning, må betyde, at der ikke er nogle resultater, mener direktør for Telekommunikationsindustrien Jakob Willer.

"De har jo ikke brugt sessionslogninger. Det ene eksempel, der i materialet skulle handle om internetlogning, er reelt kun en sag om registrering af en IP-adresse. Det har intet med sessions-logning at gøre," siger Jakob Willer til ComON.

Terrorister logges ikke
Alligevel bliver rapporten brugt som argument for, at teleselskabernes lovpligtige logning af befolkningens færden på nettet, er vigtig for politiet.

"Det er et afgørende redskab i opklaringen af grove forbrydelser, at staten har adgang til alle danskeres telefon- og internettrafik et år tilbage i tiden," siger justitsminister Morten Bødskov ifølge Jyllands-Posten i dag.

Ifølge Justitsministeriet var det ikke mulig at få eksempel-sager fra PET. Men mellem linjerne i rapporten kan man læse, at det nok heller ikke er hos spiontjenesten, at internetlogningen gør stor gavn. Efterretningstjensten gør nemlig opmærksom på, at dens "målpersoner" generelt er meget sikkerhedsbevidste og typisk gør meget ud af at skjule deres kommunikation.

"En metode kan blandt andet være anvendelse af hotspots eller andre offentligt tilgængelige internetforbindelser, hvor der ikke stilles krav om valideret brugerregistrering," hedder der i rapporten fra Justitsministeriet. 

Justitsministeriet rapport om brugen af tele- og internetlogninger er udarbejdet på anmodning af EU-Kommissionen, som vil i gang med en reform af logningsdirektivet.  Justitsministeriet blev konkret bedt om at komme med eksempler på, at tele- og internetlogning havde spillet en afgørende rolle i efterforskningen eller afgørelsen af en politisag.

Læs hele rapporten her.

Logningsbekendtgørelsen trådte i kraft i 2007. Justitsminister Morten Bødskov fortalte for nylig til folketingets retsudvalg, at han ikke ser noget behov for en undersøgelse, der kan belyse brugen af internetlogningerne yderligere.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Digital HowTo: Sikkerhedstrusler - sådan beskytter du din virksomhed

Under corona-krisen er antallet af cybertrusler steget med 33 procent. Det er særligt phishing-angreb, som oversvømmer mange virksomheder i de her dage. Corona-virussen har skabt en ny mulighed for at lokke uopmærksomme internetbrugere til at klikke på inficerede links. Nogle virksomheder oplever at op mod halvdelen e-mails, der sendes til dem, kommer fra it-kriminelle.

19. august 2020 | Læs mere


Business Tech Event: Kunstig intelligens som konkurrenceparameter - fra teknologi til etik

Kunstig intelligens og machine learning åbner op for utallige nye muligheder for virksomheder, borgere og samfund – men hvordan udnytter man teknologien til at skabe konkurrence fordele, og hvordan sikrer man sig, at teknologien udnyttes etisk ansvarligt? Hør blandt andet hvordan Vestas arbejder med kunstig intelligence.

25. august 2020 | Læs mere


Introduktion til AI – kom rigtigt fra start og drag fordel af kunstig intelligens

På dette digitale HowTo seminar får du en stribe eksempler på, hvordan AI kan hjælpe dig med at løse opgaver og skabe indsigt i din forretning. Tilmeld dig og få inspiration til at komme i gang med AI baseret på konkrete input og erfaringer.

27. august 2020 | Læs mere






Premium
Pandora-CIO har gennemført massiv cloud-migrering i foråret: "Vi har simpelthen foretaget en åben hjerteoperation under coronakrisen"
Interview: Ved årets udgang er 70 procent af Pandoras it-landskab flyttet i skyen. Dermed når CIO Peter Cabello Holmberg i mål med planerne fra sommeren 2020 trods coronakrisen. "Vi har gennemført en række massive migreringer her under coronakrisen," siger han.
Job & Karriere
Regner din ferie væk? Brug tiden på at søge en af disse otte stillinger, der er ledige netop nu
Det sjasker ned over hele Danmark. Du kan bruge de våde sommerdage på at søge et af disse otte job, der er ledige lige nu.
White paper
Sådan: Giv medarbejderne frit valg og øg arbejdsglæden
Mange virksomheder udleverer stadig samme smartphone, laptop eller tablet til alle medarbejderne. Det kan koste dyrt på produktivitet, effektivitet, arbejdsglæde – og reelt også medføre ressourcespild, massivt øget administration og øgede sikkerhedsrisici. Men det behøver slet ikke at koste ekstra, hvis du giver medarbejderne indflydelse på, hvilke enheder de skal arbejde på. Tværtimod kan du med en gennemtænkt choose-your-own-device-aftale stille præcis det udvalg af enheder og tilbehør til rådighed, som både lever op til medarbejdernes forventninger og virksomhedens sikkerhedskrav.