ComON går HTML5-vejen

Besøg os fra din smartphone eller iPad og få en udgave af ComON, der er tilpasset specielt til din enhed.

Artikel top billede

Besøger du ComON fra din mobiltelefon eller tablet, har vi kræset for dig. For nu får du en komplet HTML5-side, som tilpasser sig din skærm uanset størrelse og producent.

Næsten 16 procent af ComONs brugere besøgte i maj ComON.dk via en mobil enhed. Der har vi, skal vi ærligt indrømme, ikke givet den bedte oplevelse indtil nu. Skriften har været for lille, menuerne langt fra fingervenlige, og uanset hvordan du vendte eller drejede din mobile enhed, så var skærmen, som den plejede.

Det ændrer vi på fra i dag med lanceringen af en tablet- og mobiloptimeret udgave af ComON.dk.

Siden er lavet med HTML5 med fokus på såkaldt responsive webdesign. Det betyder, at besøger du ComON.dk på din tablet eller på din telefon, får du et layout, der er målrettet netop din skærmstørrelse. Uanset om du har en Galaxy Tab 10.1, en Kindle Fire, en spritny iPad eller en ældre HTC Desire.

Besøger du derfor i fremtiden ComON.dk fra din mobile enhed vil du automatisk blive viderestillet til den optimerede side, mens brugere af old-school computere fortsat vil se ComON.dk, som de plejer.

Som så meget andet på nettet er ComONs online-univers under konstant udvikling. Så har du forslag eller kommentarer, hører vi meget gerne fra dig i kommentarfeltet nedenfor eller på: beta@comon.dk. Nævn gerne hvilken enhed du bruger og tag gerne et screenshot.

Lanceringen betyder også et farvel til vores gamle mobilside, m.comon.dk. Så husk at opdatere dine bogmærker.
I fremtiden vil du få den bedste mobile oplevelse ved at besøge os på den normale adresse, ComON.dk, fra din mobile enhed.

Læses lige nu

    Event: Årets CISO 2026

    Sikkerhed | Kongens Lyngby

    Årets CISO 2026 hylder de sikkerhedsledere, der skaber robusthed i et sikkerhedslandskab under pres – og som formår at løfte cyber- og informationssikkerhed fra teknisk disciplin til strategisk ledelsesopgave.

    22 oktober 2026 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Pinksky ApS har pr. 1. maj 2026 ansat Dan Toft, 29 år,  som Rådgivende konsulent, Partner. Han skal især beskæftige sig med digitalisering med Microsoftplatformen. Han kommer fra en stilling som Microsoft 365 & SharePoint Specialist hos Evobis ApS. Han er uddannet datamatiker. Han har tidligere beskæftiget sig med Microsoft 365 og SharePoint udvikling. Nyt job

    Dan Toft

    Pinksky ApS

    Steen Marquard,  Jabra, er pr. 15. juni 2026 udnævnt som Regional President for Norden og UK. Han er uddannet HD(O). Han beskæftiger sig med I sin nye rolle får Steen ansvar for at videreudvikle salget af virksomhedens professionelle lyd- og videoløsninger, samt styrke samarbejdet med channel teams og partnere på tværs af regionen. Udnævnelse
    netIP har pr. 1. juni 2026 ansat Heidi Winther som Supportkonsulent ved netIP's kontor i Herning. Hun kommer fra en stilling som IT-Supporter hos Holstebro Kommune. Nyt job
    Den danske eID-virksomhed Idura har pr. 1. april 2026 ansat Kari Lehtimäki som Country Manager. Han skal især beskæftige sig med at styrke kendskabet til Iduras løsninger i Finland samt fremme samarbejdet med økosystemet omkring det finske Trust Network. Han kommer fra en stilling som Salgschef hos Telia Finland. Han er uddannet uddannet civilingeniør (M.Sc. Tech.) og medbringer ledelse, markedsindsigt og praktisk erfaring. Han har tidligere beskæftiget sig med salg og forretningsudvikling inden for Telias trust services-forretning. Nyt job

    Kari Lehtimäki

    Den danske eID-virksomhed Idura