Hypercard fylder 25 år

I 1987 kunne Apple præsentere et program kaldet Hypercard på Macworld Expo i Boston. Her kunne brugeren knytte tekst og billeder sammen uden at skulle programmere, oprette links mellem tekstafsnit i artikler og generere et indeks med nøgleord i teksten. Det lyder som World Wide Web - men dét blev som bekendt først opfundet af Tim Berners-Lee tre år senere.

Hypercard blev beskrevet som et "informational browsing tool" - altså en slags hypertekst-browser. Her kunne man klikke sig gennem tekster, billeder og lydklip. Det blev blandt andet brugt til en cd-rom udgave af Whole Earth Catalog. En slags bibel for den amerikansk modkultur, som også havde stor betydning for Steve Jobs.

Det legendariske spil Myst kom også i første omgang som Hypercard-udgave med Quicktime-videoer.

Den gratis Hypercard-browser blev distribueret med alle nye Mac-computere fra 1987. For 50 dollar kunne man købe softwaren til at skabe sine egne hypertekster.

Det blev brugt til at skabe mange interaktive applikationer. Det, som man i dag ville kalde hjemmesider. Et eksempel på en Hypercard-publikation kan ses hos den canadiske designer Kevin Steele. En bibel i Hypercard-format kom allerede i 1989.

Men alligevel blev det World Wide Web, der erobrede verden - og Hypercard forsvandt i glemslen. Den sidste version af Hypercard kom i 1998, og Apple droppede sit eget Hypercard-site i 2004.

Apple begik to store fejl, mener Bill Atkinson, som var ansvarlig for udviklingen af Hypercard.

"Hvis jeg var vokset op i en netværkskultur som hos Sun, så kunne Hypercard være blevet den første web-browser. Jeg troede ikke på, at alle computere ville være koblet sammen," sagde han i et interview med Wired i 2002.

Den anden fejl var beslutningen om at sælge design-programmet i stedet for at forære det væk: "Det var dødsstødet".

I World Wide Web er det ikke kun browseren, der er gratis. Alle kan skrive deres egne web-sider i HTML-sproget. Det var den afgørende forskel. Hypercard byggede på en lukket database-standard, som kun fungerede med ét bestemt operativsystem. Berners-Lee valgte at basere sit WWW på åbne standarder og det blev snart porteret til alle platforme. Han blev ikke rig på det - men han sikrede sig berømmelsen.

Ideen om hypertekst er meget ældre - Ted Nelson arbejdede på sit legendariske hypertekst-system Xanadu allerede i 1960'erne. Det blev aldrig færdigt, men dannede inspiration for både Hypercard og WWW. Ideen går tilbage til 1945, hvor Vannevar Bush skrev kroniken As we may think som argumenterede for at udvide menneskehedens hukommelse med information linket sammen i det han kaldte Memex.