"Skrot pornofilter og find på noget nyt"

Prosa forsøger at redde Red Barnets indsamling efter vild netdebat.

Artikel top billede

Boykot Red Barnet!

Sådan lyder opfordringen fra en blogger på Version2. Den ellers sympatiske indsamling hos Red Barnet skal boykottes, fordi organisationen er en del af det danske børnepornofilter, som - ifølge bloggeren og mange andre - er spild af penge og medvirkende til censur.

Kritikken af Red Barnet får nu it-fagforbundet Prosa til at komme Red Barnet til undsætning.

Red Barnet og Prosa vil diskutere, om tiden er moden til en anden løsning. Er det på tide at sige farvel til de kritiserede DNS-spærringer?

Kritikken er rigtig - ikke metoden

Børneporno-filtret er en frivillig ordning mellem Red Barnet, Rigspolitiet og de danske internetudbydere. En liste med potentielle krænkende hjemmesider opdateres hele tiden, så hjemmesiderne ikke kan findes af Hr. og Fru Danmark. Et hæderligt forsøg på at bremse børneporno. 

Men filtret har fra fødslen mødt kritik. Det kan for eksempel hævdes, at filtret ikke direkte stopper misbrug af børn.

Desuden kan filtret kritiseres for at have særstatus uden for loven, fordi ingen reelt ved, hvilke hjemmesider der er kategoriseret som børneporno-sider - og hvordan et domæne kommer ud af filtret igen. En af de tydeligste kritikere er IT-Politisk Forening, der tidligere har lavet plakater mod Red Barnets indsamling.

Et andet eksempel på filtrets ulemper fik vi i marts, da en fejlagtig opdatering hos politiet fik spærret for 8000 helt lovlige hjemmesider. Blandt de blokerede sider var Facebook og en række netbanker.

Kritikken er rigtig. Men boykot er ikke løsning, siger Prosa.

"Boykot er ikke den rette måde at løse det her problem på. Men der er en risiko for, at DNS-spærringer blot bliver et alibi for at gøre noget, uden at det reelt har en effekt, og at filtrene har en utilsigtet risiko for at udvikle sig til censur," siger Niels Bertelsen, formand for Prosa til ComON.

Hvordan stopper vi så børneporno?

Prosa og Red Barnet mener, at billeder og videoer af børn i krænkende situationer stadig er et problem på nettet. Måske endda større end nogen sinde. Men måske der kan findes nye løsninger.

Prosa skriver i en pressemeddelelse, at de to organisationer er gået sammen "for at afsøge muligheder og finde effektive redskaber og løsninger i kampen mod overgrebsbilleder af børn på nettet".

"Når vi har teknisk viden om et alvorligt emne, føler vi os forpligtiget til at undersøge nye virksomme metoder, eksempelvis at serversiden inddrages," siger Niels Bertelsen.

Han mener, at en ændring af den danske bekæmpelse af børneporno på nettet skal vendes fra passiv til aktiv. Fra de passive blokeringer til aktivt opsøgende aktiviteter, hvor myndighederne går ud og kræver indholdet fjernet - frem for blot at skjule det for danskerne.

De to organisationer går i tænkeboks ved et møde i næste uge.

Læses lige nu

    Annonce

    BEC Financial Technologies

    Senior Platform/System Engineer

    Region Sjælland

    KMD A/S

    Senior Mainframe and .NET Developer

    Københavnsområdet

    Netcompany A/S

    Data Management Consultant

    Midtjylland

    Event: Platform X 2027: AI, skalering og vækst

    It-løsninger | København V

    Mød verdens stærkeste og mest effektive platforme der driver den digitale transformation samlet i København - og dyk ned i den nyeste teknologi.

    22. april 2027 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Lars Erik Larsen, it-arkitekt hos Jyske Bank, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest – samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Lars Erik Larsen

    Jyske Bank

    Arctic Wolf Networks har pr. 3. august 2026 ansat Johnny Krogsboll som Head of Sales Engineering for Norden.Med base i Stockholm får han ansvaret for Arctic Wolfs samlede Sales Engineering-organisation i den nordiske region.<br /><br />Johnny Krogsboll skal være med til at udbygge Arctic Wolfs tilstedeværelse i Norden og hjælpe virksomheder og organisationer med at stå stærkere over for et stadig mere komplekst cybertrusselsbillede. Det skal blandt andet ske i tæt samarbejde med Arctic Wolfs vigtigste kanalpartnere i regionen.<br /><br />Gennem sin karriere har Johnny Krogsboll arbejdet med og rådgivet virksomheder hos blandt andre Hewlett-Packard, Trend Micro og Palo Alto Networks med fokus på at skabe konkret værdi af deres teknologiinvesteringer. Nyt job

    Johnny Krogsboll

    Arctic Wolf Networks

    Systematic A/S har pr. 1. august 2026 ansat Casper Voldstedlund, 52 år,  som Director, Products. Han skal især beskæftige sig med drive produktudvikling inden for national sikkerhed og kritisk infrastruktur (NSI). Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Stibo Systems A/S. Nyt job

    Casper Voldstedlund

    Systematic A/S