Et halvt århundrede efter lanceringen af sin første mainframe har IBM nu præsenteret en ny generation af storcomputeren. Den nye zEnterprise EC12 mainframe-server skal håndtere kritiske data hos myndigheder og virksomheder, især i finansverdenen, og den skal blandt andet bruges til systemer, der er koblet til pengeautomater.
IBM understreger, at der er investeret mere end seks milliarder kroner i forskning og udvikling, og det viser, at der stadig er en fremtid i de gamle mainframes.
Den nye zEnterprise EC12 er udstyret med en 5,5 Ghz processor. Ifølge IBM er det verdens hurtigste processor, og regneydelsen per kerne skulle være forbedret med 25 pct. i forhold til forgængeren.
De første mainframes kom i 1964, og der er stadig omkring 5.000 storcomputere installeret verden over. Foruden IBM er også Oracle og Fujitsu stadig aktive på dette marked.
Mainframes står stærkt i finansverdenen og giver høj sikkerhed mod datatab og nedbrud. Men internet-giganter som Google og Amazon har valgt en anden model, hvor man bruger mange små standard-servere i sine datacentre, der hurtigt kan skiftes ud.
Ifølge New York Times udgør salget af mainframes kun 4 pct. af omsætningen hos IBM, men hvis man regner den tilhørende software, support og storage-ydelser med, kommer det op på 20 pct. af selskabets omsætning.
En mainframe-computer kan koste fra 6 til 60 millioner kroner eller mere.
En dinosaur i den digitale verden
Alene ordet mainframe fremkalder billeder af gigantiske maskiner i mørke lokaler, som tygger sig igennem endeløse rækker af hulkort. Mainframe er det modsatte af den personlige computer. Man kunne kalde det for den upersonlige computer. Men det er for tidligt at fælde dødsdommen for den gamle storcomputer. I de sidste år har mainframe-computeren faktisk fået lidt af en renæssance.
Det er en kombination af muligheden for at køre Linux og fokus på energivenlige systemer, der har gjort mainframe-platformen interessant igen.
De nye mainframe-modeller fra IBM er hurtigere og mere energieffektive end forgængerne. Nu kan andre computere kobles sammen med mainframen og gøre det muligt at styre hele datacenteret, som om det var én computer.
Der er tale om hybrid-mainframes, som kan snakke sammen med mange forskellige systemer i et datacenter. En bank kunne f.eks. tilslutte en Unix-computer for at overvåge alle kortbetalinger i realtid, hvilket er lettere under Unix end på mainframen.
Men selv om mainframes har fået en renæssance, er der også en anden trend - cloud computing, hvor regnekraften flyttes ud i skyen. IBM vil gerne se sin nye mainframe-generation som en brobygger, der kan forene begge verdener. Men den store udfordring er, om IBM kan ryste støvet af ordet "mainframe".
For mange er mainframes lig med computer-alderens dinosaurer. Men IBM har kæmpet imod, og nogle af maskinerne er ironisk nok opkaldt efter oldtidsøgler som T-Rex og Raptor.
Storcomputer bringer os til stjernerne
En af de store mainframe-kunder er dog faldet bort. NASA slukkede tidligere i år for sin sidste mainframe. "The End of the Mainframe Era". Sådan lød overskriften på et blogindlæg fra NASA's informationschef Linda Curaton i februar, som fortæller, at Marshall Space Flight Center har slukket den sidste mainframe - en IBM Z9 storcomputer.
NASA købte sin første mainframe hos IBM, allerede inden det første menneske satte sin fod på månen. I dag bruger man primært almindelige Linux-servere med Intel og AMD processorer og Unix-servere med IBMs egen Power-processor.
Der er gået mere end fire årtier, siden IBM solgte to hurtige System 360 Model 95 mainframes til NASA med fantastiske 4 MB hukommelse.
Nu har NASA altså sagt farvel til den sidste mainframe.
"Alt ændrer sig med tiden. I dag er mainframes på størrelse med et køleskab, men dengang var på de størrelse med Cape Cod. Selv om NASA har slukket den sidste, er der stadig brug for mainframes i andre organisationer. Brugerfladerne er klodsede og noget ufleksible, men der er stadig behov for pålidelige, sikre transaktions-orienterede forretnings-applikationer," skrev Linda Curaton i bloggen.
