Trådløs energi skal holde gang i hjertet

Stanford-forskere har udviklet et mikroskopisk implantat til hjertet, som modtager trådløse energibølger.

Artikel top billede

Ny forskning fra det berømte Stanford-universitet i Silicon Valley kan gøre pacemakere meget mindre. Forskerne har udviklet et implantat på blot 0,8 millimeter, som anbringes på hjertets overflade. Det interessante er, at implantatet ikke indeholder sit eget batteri. Det modtager energi trådløst fra en sender, der anbringes på brystkassen. Radiobølgerne fra senderen omdannes til energi i implantatet.

I dag fylder batteriet op mod halvdelen af pladsen i en pacemaker, og det har en begrænset levetid, hvilket kræver en ny operation, hver gang batteriet skal skiftes.

Indtil nu har man troet, at det er umuligt at overføre energi ind til hjertet. Men forskerne har vist, at implantatet kan modtage energi, selv om det sidder 5 cm fra hudens overflade.

Forskerne mener nu, at alle former for implantater fremover kan modtage energi trådløst. Det betyder så, at de kan gøres mindre, og de skal ikke skiftes ud så tit. Det gælder også de såkaldte pillcams, som filmer kroppen indefra.

Tidligere har forskerne også demonstreret, at det er muligt at konstruere en lille autonom enhed, som svømmer rundt i blodbanen og modtager energi trådløst.

Menneskets væv er meget dårligt til at lede elektricitet, men det fungerer bedre med højfrekvente radiobølger.

Nu er antennens størrelse reduceret til en tiendedel i forhold til tidligere forsøg, og samtidig er den mængde energi, der kan overføres, tidoblet. Det skulle være muligt at overføre op til 50 mikrowatt til den enkelte enhed i kroppen.

Forskningsleder Ada Poon har søgt om patent på den særlige antenne-struktur, der sørger for at fokusere energien på præcis det punkt i kroppen, hvor modtageren er anbragt. Hvis energien rammer det forkerte sted, kan det føre til ophedning af vævet.

Annonce

Annonceindlæg fra gavdi

AI er blevet en del af arbejdsdagen - men er vi klar til at bruge den?

AI bliver først for alvor en del af arbejdet, når teknologien integreres i den måde, vi arbejder på. At have adgang til AI betyder ikke nødvendigvis, at medarbejderne er klar til at bruge den.

Navnenyt fra it-Danmark

Dansk AM Hub har pr. 1. november 2026 ansat Rasmus Pedersen som Chief Digital Officer. Rasmus skal især beskæftige sig med fokusudviddelse fra additive manufacturing til produktinnovation gennem AI, automatisering og andre nye teknologier. Rasmus er uddannet maskiningeniør med speciale i produktudvikling og med ph.d. i udvikling af modulære produktplatforme. Rasmus har tidligere beskæftiget sig med transformation og digitalisering i værdikæden fra produktudvikling til produktion. Nyt job

Rasmus Pedersen

Dansk AM Hub

IFS Danmark A/S har pr. 1. november 2026 ansat Pernille Solvig Graux som Senior Director, Demand Generation. Pernille skal især beskæftige sig med Demand Generation i Europe North. Pernille kommer fra en stilling som Director, Commercial Excellence hos Kahoot. Pernille er uddannet Akademiøkonom. Pernille har tidligere beskæftiget sig med kommerciel ledelse med fokus på salg og marketing. Nyt job

Pernille Solvig Graux

IFS Danmark A/S

Netip A/S har pr. 1. september 2026 ansat Michelle Sørensen som Operation Coordinator ved netIP's kontor i Hernng. Hun kommer fra en stilling som Koordinator hos Norlys koncernen. Nyt job

Michelle Sørensen

Netip A/S