Artikel top billede

10 LinkedIn-tips: Sådan gafler du drømmejobbet

Er du på udkig efter et nyt job? Så er det svært at komme uden om LinkedIn.

I det aktuelle jobmarked er det oftere lettere sagt end gjort at finde et nyt job.

Men en vel-opdateret LinkedIn-profil kan hjælpe dig godt på vej i jobjagten.

Sammen med vores amerikanske kolleger fra IDG News Service har vi derfor fundet frem til 10 tip, der kan gøre din LinkedIn-profil mere attraktiv. 

1. Gør LinkedIn tavs

Hele dit netværk bliver gjort opmærksom på det, når du opdaterer din LinkedIn-profil. 

Men det er ikke altid ønskværdigt. 

Det er der flere grunde til. Dels kan utallige opdateringer let blive opfattet som spam, dels kan en profil, der bliver opdateret heftigt, sende et signal om, at du er på udkig efter et nyt job. 

Opdager din arbejdsgiver, at du pludselig er gået opdaterings-amok på LinkedIn, sender det omtrent et lige så heldigt signal, som hvis din kone opdager, at du tager vielsesringen af, før du går i byen. 

Derfor kan det være en god idé at gå ind i "settings" på LinkedIn og under fanen "profile" vælge "Turn on/off your activity broadcasts". 

2. Tilføj nøgleord

Når rekrutteringsmedarbejdere og arbejdsgivere søger efter ny arbejdskraft på LinkedIn (og det gør de!), søger de ofte efter en række specifikke nøgleord. 

Derfor bør du naturligvis sørge for at have din profil udstyret med de helt rigtige nøgleord. 

Det er især vigtigt under specialties-sektionen af din profil, hvor du udførligt bør liste alle dine kompetencer.  

Her bør du naturligvis fokusere på, hvilke kompetencer der forventes i den type stilling, som du søger. Og ikke mindst bør du overveje, hvilke kompetencer en potentiel arbejdsgiver søger efter på LinkedIn.

Skal der et billede på profilen?

3. Ha' et opdateret foto

Du bør ikke undervurdere værdien af et have et godt billede på din profil. 

Men hvad er et godt billede?

Det afhænger naturligvis af, hvilket job du søger. Går du efter en chefstilling i din finansielle sektor, bør du nok ikke vælge festival-billedet, hvor du poserer med en flaske Jack D. I stedet er det ofte en god idé at gå efter et billede, der sender et betydeligt mere konservativt business-signal.

Du uploader dit nye billede til LinkedIn ved at vælge "edit profile" og herefter klikke på "edit photo" i det øverste venstre hjørne. 

denne artikel kan du læse mere om, hvordan du vælger det rette LinkedIn-billede.

4. Vis lidt personlighed
Men der kan også være et faremoment ved at strømline din profil for meget. 

Er profilen udstyret med 'skjorte og slips-billeder' samt nøje 
udtænkte nøgleord, kan profilen hurtigt komme til at virke tør og upersonlig.

Derfor bør du burde huske at skrive et par passager om dig selv og dine præstationer. Det kan du gøre under overskriften "Profile Summary". 

Men husk - når vi siger, at du skal vise din personlighed, mener vi naturligvis ikke, at du skal udbrede dig om hele din livshistorie, fortælle om dine katte eller dele ud af dine favoritopskrifter på kanelsnegle.

Nej, skriv de ting, som du vil skrive i en almindelig ansøgning: Fortæl om dig selv og de præstationer, som du er allermest stolt over.

Pointen er, at en potentiel arbejdsgiver skal få lyst til at kende dig endnu bedre.

Der er i alt plads til at skrive 2.000 ord under dit "profile summary" - også her anbefales det, at du får sneget en række af dine nøgleord ind i teksten.

5. Brug en overskrift der virker

Under dit navn på LinkedIn finder du en lille overskrift. 

Det er ofte det første, folk ser, når de støder på din profil. Og akkurat som med en avisoverskrift vil det ofte være den, der er afgørende for, om folk gider læse videre. 

Derfor bør du ikke blot sørge for, at din overskrift er dækkende for, hvad du laver, men i høj grad også for, at den får dig til at virke interessant i læserens øjne. 

Som udgangspunkt sørger LinkedIn for, at det automatisk er din seneste jobposition, der fremgår af overskriften. Men det er ikke altid nok. 

Sørg for, at overskriften har et klart og meningsfuldt budskab, hvor et eller to af dine væsentligste nøgleord bør indgå.

6. Glem ikke LinkedIn-grupperne

Når vi bruger LinkedIn, er vi ofte meget optaget af, hvordan vores egen profil tager sig ud, men glemmer ofte at interagere med andre LinkedIn-brugere. 

Men det kan være en god idé også at dyrke dette aspekt af LinkedIn.

Det kan du blandt andet gøre ved at melde dig ind i LinkedIn-grupper, der er relevante inden for dit fagområde. 

Brug grupperne til at debattere samt dele indhold og viden med de andre medlemmer. Du vil ikke blot selv blive klogere, det vil også hjælpe dig med at opbygge et netværk inden for dit fagområde.

Derfor er det så vigtigt med anbefalinger

7. Sørg for at få anbefalinger

I gamle dage gav din arbejdsgiver dig en lap papir med en anbefaling. 

Men i dag kan du få en digital anbefaling på LinkedIn, der tilmed har den fordel, at alle kan se den. 

Derfor spiller anbefalingerne også en væsentlig rolle, når folk skal bedømme din profil. 

Vil du gerne have flere LinkedIn-anbefalinger, kan du pænt spørge din arbejdsgiver, om det er muligt at få din anbefaling på LinkedIn i stedet for i papir-form.  

Men den mest brugte genvej til flere anbefalinger er, at du udveksler anbefalinger med kolleger ud fra devisen: Giv en god anbefaling og håb på, at du får en til gengæld.

Denne form for handel med anbefaling kan dog også være med til devaulere værdien af en anbefaling, fordi det kan være svært at gennemskue, om anbefalingen er oprigtig eller blot en vennetjeneste. 

Husk dog, at en anbefaling ikke har meget værdi, hvis den ikke kommer fra en, som du rent faktisk har arbejdet tæt sammen med. 

8. Din profil skal være åben

Du har i teorien to LinkedIn-profiler.

Du har en profil, der kun kan ses af andre LinkedIn-medlemmer, og så har du en offentlig profil. 

Sidstnævne er den, der kan findes på Google og som folk kan se, selv hvis de ikke er logget ind på LinkedIn. Din offentlige profil vil ofte kun indeholde et begrænset antal informationer sammenlignet med din fulde profil. 

Det afhænger af dine LinkedIn-indstillinger. 

Derfor skal du gå ind i settings-menuen, vælge "Edit your public profile" og herefter kan du under menupunktet "Public profile settings" justere dine indstillinger.

Er du jobsøgende, vil det ofte være en god idé at sørge for, at så mange informationer som overhovedet muligt er synlige, fordi det dermed gør dig mere synlige over for potentielle arbejdsgivere. Ikke mindst fordi det betyder, at der er større sandsynlighed for, at din LinkedIn-profil dukker op i Google-søgninger. 

9. Opdater dine kontaktinformationer

Det er næsten 10 år siden, at LinkedIn blev lanceret, og i løbet af denne årrække, er vi mange, der har skiftet e-mail-adresser gentagne gange. 

Derfor bør du du sikre dig, at det er din nyeste e-mailadresse, der fremgår af dine kontaktinformationer på LinkedIn. 

Du bør desuden sørge for, at det er din private mailadresse, der er din primære e-mailadresse. Dels fordi du næppe vil risikere at miste adgangen til din profil, hvis du skifter job, dels fordi eventuelle jobtilbud nødigt skal ende på din arbejdsmail, hvor der er en risiko for, at chefen læser med. 

10. Få en enkel LinkedIn-adrese

Det skal være så let som overhovedet muligt at dele din LinkedIn-adresse med andre. 

Men desværre er adressen i nogle tilfælde en lang og uigennemskuelig adresse, der er næsten umulig at huske. 

Du kan dog heldigvis tilpasse din adresse, så den ikke længere består af en lang række tal og bogstaver, men i stedet hedder LinkedIn.com/ditnavn. 

Det gør du ved at gå ind under "settings" og under "profile," vælger du "edit my public profile". Her finder du punktet "Your public profile URL" og indtaster din nye LinkedIn-adresse.

Læs også:
 

Obama kikser på LinkedIn - lær af hans fejl 

Fem råd: Få det perfekte jobsøgnings-billede




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Strategisk IT-sikkerhedsdag 2022 - identificer, beskyt og forsvar

IT-sikkerhedstruslerne mod virksomhederne er i takt med tiden blevet større og værre, fordi virksomhederne er mere end nogensinde før afhængige af data og IT. Det stiller krav til de IT-ansvarlige, der konstant skal tage bestik af det skiftende trusselniveau. Det kræver blandt andet, at it-sikkerhed bliver sat på den strategiske dagsorden i virksomhederne – men hvordan?

25. januar 2022 | Læs mere


Hjemmearbejdets påvirkning på trivsel, helbred og arbejdsmiljø

Fremtidens arbejdsplads er hybrid, det er der ingen tvivl om. Men hvad fører det egentlig med sig? Og hvordan omstiller du og din arbejdsplads sig til det? Det kan du blive klogere på, på denne digitale konference.

02. februar 2022 | Læs mere


GDPR - persondatabeskyttelse i praksis

Håndteringen af persondata og GDPR er for længst blevet hverdag hos de danske organisationer, men derfor er det til stadighed vigtigt og altafgørende, at den løbende overholdelse af GDPR er på plads. Vær med og hør, hvordan du ved hjælp af processuelle greb, værktøjer og systemer kan sikre dette.

08. februar 2022 | Læs mere






CIO
Sådan tager top-CIO Pernille Geneser livtag med 40 år gamle it-systemer i Stark Group med 10.000 medarbejdere