Artikel top billede

Disse 13 gratis Chrome-apps kan erstatte din dyre software

Du kan lave rigtig meget af dit arbejde direkte i din browser. Tjek vores gennemgang af en række stærke - og gratis - web-apps.

Disse 13 gratis Chrome-apps kan erstatte din dyre software

Da Tim Berners-Lee udviklede den første browser i 1990, var det blot et program, der passivt kunne læse html-sider. I dag er browseren blevet en stærk platform - næsten et styresystem i sig selv, der er i stand til at afvikle kompleks JavaScript-kode og interagere med Flash-plugins.

Ligeledes har websider udviklet sig til potentielt at være så komplekse, at vi nærmere definerer dem som applikationer og kalder dem web-apps. Vi kan nu udføre en stor del af vores kontorarbejde i et browservindue uden behov for at investere i traditionel software til skrivebordsmiljøet.

Men hvor stor en del af arbejdet kan egentlig udføres i en browser? Kan man trygt erstatte alle sine desktopprogrammer med udvidelser til Googles browser, Chrome?

Efter at have testet en masse Chrome-apps kan jeg melde om blandede resultater: Web-apps er simpelthen ikke designet til at gøre det ud for desktopsoftware. Selv om disse apps er blevet meget bedre i løbet af det sidste par år, så støder man stadig på nogle mangler i ny og næ, og især hvis man har mere specifikke behov, er desktopsoftware stadig det bedste valg.

Når det er sagt, så er det stadig muligt, du bliver glædeligt overrasket af vores udvalgte alternativer til populær desktopsoftware, hvis du ikke nøje har fulgt med i, hvordan udvidelser til Chrome og andre web-apps er vokset i styrke.

Læs vores gennemgang på de følgende sider.

Tekstbehandling: Google Dokumenter

Ligegyldigt hvad dit arbejde er, så har du sikkert i den forløbne uge brugt en del tid i et skriveprogram. Det har du sikkert også inden for de sidste 24 timer. Med mindre du opretter meget komplicerede dokumenter, så kan du med stor sandsynlighed uden vanskeligheder droppe dit tekstbehandlingsprogram og i stedet begynde at bruge Google Dokumenter som er en del af Google Drev. Det er en anden grafisk brugergrænseflade: Der er ikke noget bånd med kommandoer og funktioner øverst på skærmen og der er langt færre knapper. Men arbejdet med dokumenter i Google Dokumenter foregår i store træk, ligesom man er vant til med formatering af tekst, overskrifter, lister, indlejrede billeder og så videre.
 
Hvis du ofte sender dokumenter frem og tilbage via e-mail, kan Google Drev være en fremragende løsning. Her kan du blot invitere andre til at læse dit dokument og I kan endda redigere dokumentet samtidig og se hinandens arbejde udfolde sig i realtid. Gør du også Skype til en del af billedet, så er det ligesom at arbejde i samme lokale, selv hvis den anden person sidder på et helt andet kontinent.

Anden tekstbehandling: Writer og Scratchpad
Sammenlignet med Words store bånd-grænseflade føles Google Dokumenter ret minimalistisk. Men selv en slank værktøjslinje kan nogen gange virke anmassende. Writer er en udvidelse til Chrome (inspireret af Writeroom til Mac), der har til formål at levere et simpelt, rent skrivemiljø uden distraktioner. Det er ikke andet end en blank skærm, tekst med fast tegnbredde og en ordtæller i bunden. Du behøver ikke bekymre dig om at gemme dine dokumenter: Det gør Writer automatisk. Det er ikke nødvendigt at oprette nogen konto og der er ikke noget at konfigurere. Du skriver bare.
 
Hvis du gerne for eksempel vil ændre skrifttypen, så er det også muligt, hvis du opretter en konto. Men hvis du bare gerne vil skrive noget tekst uden at skulle klikke på alt for mange knapper, så er Writer et fremragende (og gratis) værktøj.

Så den traditionelle tekstbehandling er dækket ind af Google Dokumenter og det koncentrerede skrivearbejde er dækket ind af Writer. Men der er en tredje type tekst, vi skriver. Vi kan kalde det skriblerier; små noter, vi går og laver i løbet af dagen, hvor vi skriver ting ned for ikke at glemme dem eller nedfælder detaljer fra en telefonsamtale. Til denne type tekstbehandling er udvidelsen Scratchpad fra Google helt perfekt.

Når du klikker på Scratchpad-ikonet, åbnes et lille vindue, der minder om en notesblok. Her kan du oprette en ny note og hurtigt nedfælde dine tanker - din note gemmes automatisk og det er let at få Scratchpad til automatisk at synkronisere med Google Dokumenter, så du har adgang til dine noter hvor som helst. Med Scratchpad er det også let at oprette adskillige noter og senere søge efter deres titler.

E-mail: Gmail Offline og Outlook.com Notifier

Hvis du er vant til at arbejde med en e-mailklient til desktop såsom Outlook, så kan det være problematisk at skifte til en webmail-klient såsom Gmail eller Outlook.com. Begge er velfungerende web-apps, men ikke desto mindre risikerer man fra tid til anden at opleve små forsinkelser. Et interessant alternativ er at bruge Gmail Offline. Det er en udvidelse til Chrome, der viser Gmail på en helt anden måde, der mere minder om tablet-udgaven af tjenesten end den webbaserede udgave.
 
Som navnet antyder, kan Gmail Offline bruges, selv hvis man kun har sporadisk hul igennem til internettet. Når der er internetforbindelse forbinder app'en til tjenesten og synkroniserer dine e-mail. Men selv med en god stabil internetforbindelse er Gmail Offline et stærkt alternativ til en normal e-mailklient til desktop. For det første har man adgang til Gmails vidunderlige filtre, som gør det let at tæmme sin indbakke ved automatisk at organisere indkommende e-mail. Filtrene konfigureres via den almindelige grænseflade til Gmail. Man kan også sende e-mail fra forskellige e-mailadresser og app'en understøtter mange af Gmails almindelige tastaturgenveje.

Hvis du foretrækker at have dine e-mail liggende hos Microsoft frem for Google, så kan du bruge udvidelsen Outlook.com Notifier til hurtigt at få et overblik over, hvordan nye e-mail, der venter dig i din indbakke på Outlook.com (den tidligere Hotmail). Denne simple udvidelse viser sig som et ikon med en tæller, der viser antallet af ulæste e-mail, og den kan endda benytte sig af Chromes funktion til at vise skrivebordsmeddelelser til at gøre dig opmærksom på det, når du modtager en ny e-mail. Du kan dog slå denne funktion fra, hvis du ikke bryder dig om de konstante afbrydelser.

Regneark: Google Regneark og Zoho Sheets

Det er ikke lige så let at erstatte Excel, der i praksis er standard-programmet til arbejde med regneark, som at erstatte sit skriveprogram eller sin e-mailklient. Det er rigtigt, at Google Drev også
tilbyder en tjeneste til regneark, men her er den funktionelle forskel mere påfaldende. Du kan få et hurtigt håndgribeligt eksempel ved at oprette et nye Excel-regneark og holde page down-tasten nede. I Excel 2013 er der som standard mere end 100.000 rækker. I Google Regneark er der som standard kun 100 rækker, selvom man manuelt kan tilføje flere rækker. Zoho Sheets er et andet webbaseret program til regneark. Det håndterer spørgsmålet om antallet af rækker på en mere elegant måde ved automatisk at tilføje flere rækker, i takt med at man får brug for dem.
 
Det er selvfølgelig blot en lille forskel, men det giver en indikation af, at Excel er et meget større program, der er designet til at håndtere meget mere komplekse regneark end de stadig mere begrænsede webbaserede apps. Både Google Regneark og Zoho Sheets understøtter dog makroer. Zoho Sheets kan optage makroner og bruger det samme sprog som Excel, Visual Basic for Applications, men dets makro-editor har ingen debugging-funktioner (det har editoren i Google Regneark). En anden forskel er, at Google tilbyder et script-arkiv, hvor man kan finde og låne andre brugeres makroer, hvilket kan være virkelig nyttigt. Både Google og Zoho giver mulighed for formatering, pivottabeller og andre moderne regnearks-funktioner. Google Drev tilbyder herudover de førnævnte muligheder for samarbejde.

Konklusionen med hensyn til regneark er, at hvis du ikke sidder med helt enorme regneark, men dog arbejder sammen med andre mennesker, så vil Google Regneark eller Zoho Sheets sandsynligvis være fuldt ud tilstrækkelige. Hvis du rutinemæssigt arbejder med meget store og komplekse regneark, så er Excel dog stadig det bedste bud.

Præsentationer: SlideRocket, Google Drev og Prezi

SlideRocket er et Flash-baseret præsentations-værktøj med en masse nyttige funktioner såsom overgange mellem slides, animation af elementer og billedeffekter. SlideRocket gør det let at indlejre YouTube-videoer eller Flickr-billeder i dine præsentationer og den betalte udgave (cirka 135 kroner per bruger om måneden) tilbyder endda statistik i forbindelse med online-præsentationer. Det betyder, at man får et overblik over blandt andet, hvordan online-publikummet reagerer på individuelle slides og hvor lang tid de bruger på hvert slide. Hvis du er på farten, kan du bruge SlideRocket Player til iPad, SlideRocket til iPhone eller mobil-udgaven af tjenesten via din Android-telefons browser.
 
Et forbehold ved SlideRocket er dog, hvordan tjenesten hiver eksternt materiale ind: Jeg brugte dens Flickr-søgeværktøj til at finde et billede af en kat, men kunne ikke umiddelbart kreditere billedets retmæssige ejer, da SlideRocket ikke leverer nogen metadata sammen med billederne og linker heller ikke til billedernes kilder. Derfor var jeg, for at finde ud af hvem jeg skulle kreditere, nødt til først at finde det samme billede på Flickr manuelt.

For de fleste er ideen om præsentationer er næsten helt sammenfaldende med ideen om et diasshow, men sådan behøver det ikke at være. Hvis du har lyst til at prøve noget helt andet end PowerPoint, hvorfor så ikke helt forlade konceptet med lysbilleder? Tjenesten Prezi behandler din præsentation som et stort lærred i stedet for en samling adskilte slides. Når præsentationen vises, panoreres der hen over dette lærred, som man kan zoome ind på og ud fra. Hvis det udføres ordentligt kan en Prezi-præsentation føles mere sammenhængende end en PowerPoint.

Google Drev indeholder også en tjeneste til at lave præsentationer. Det indeholder et nyttigt sidepanel, der gør det let at finde billeder og andet materiale på nettet. Hvis du opretter et nyt slide og gerne vil sætte et citat om lykke ind, så gør Google Præsentation det meget let at finde, kreditere og indsætte sådan et citat.

En åbenlys fordel ved at bruge sådanne webbaserede værktøjer i forhold til PowerPoint er, at dit publikum ikke først skal downloade din præsentation for at se den - de klikker bare på et link. Du kan endda indlejre din præsentation på en eksisterende webside.

Billedbehandling: Pixlr, PicMonkey og BeFunky

Den ubestridte konge over alle billedbehandlings-programmer til skrivebordsmiljøet er selvfølgelig Photoshop. Men selv Photoshop findes i dag i en online-udgave ved navn Photoshop Express. Den kan langt fra det samme som desktop-udgaven, men den kan alt det grundlæggende. Pixlr og PicMonkey er to andre webbaserede løsninger til billedbehandling. De tilbyder begge en udvidelse til Chrome.
 
Pixlrs Chrome-udvidelse er ikke rigtigt andet end en genvej til den webbaserede tjeneste (ligesom Google Drev-udvidelsen), men denne gratis Flash-baserede billedbehandler fra Autodesk er både brugervenlig og fuld af gode funktioner. Det er hurtigt at uploade billeder fra computeren, oprette lag, justere niveauerne, tilføje effekter og bruge traditionelle værktøjer såsom sløring og så videre. Pixlr indeholder endda en såkaldt tryllestav til at markere elementer med og en historik-oversigt, som man kan gå tilbage i ligesom i Photoshop. Selvom Pixlr er ret avanceret, så husk på, at det er Flash-baseret - det betyder, at du skal gemme dit arbejde ofte, for programmet kan pludseligt fryse eller crashe. Jeg har personligt oplevet, at programmet en enkelt gang er crashet og jeg mistede alt mit arbejde, selvom jeg brugte Pixlr med en stabil version af Chrome med browserens indbyggede Flash-plugin.
 
Hvis du er ude efter noget mere i stil med, hvad Instagram kan gøre med billeder på din telefon, så bør du tage et kig på PicMonkey. Det kunne nærmest ikke være enklere. Du uploader bare dit billede og vælger funktioner fra sidepanelet. Valgmulighederne er inddelt i kategorier. Der er grundlæggende funktioner såsom beskæring og eksponering, og der er kreative farveeffekter ligesom i Picasa. Der er også et tekstværktøj med masser af skrifttyper (det er ideelt til at nedfælde mere eller mindre filosofiske bemærkninger i tankebobler henover billeder af katte) samt adskillige valgmuligheder med hensyn til billedrammer.

BeFunky er en anden sjov og enkel tjeneste til billedbehandling. Den minder meget om PicMonkey. Der er et sidepanel med værktøjer, der er inddelt i forskellige kategorier. Det er for eksempel let at få et fotografi til at se ud som et akvarelmaleri eller et tegneseriebillede. BeFunkys layout virker dog hist og her lidt ugennemtænkt og det er generelt ikke lige så gennemført som PicMonkey, men det er bestemt brugbart. Hvis du er ude efter en bestemt funktion, og du ikke kan finde den i det ene program, så er der en god chance for, at du kan finde den i det andet. Hvis du gerne bare vil lave lidt sjov med billeder, så er PicMonkey og BeFunky begge gode valg.

Opsamling

Hvis jeg skulle opsummere denne artikels budskab i tre ord, så ville jeg sige: "Det er muligt." Det er faktisk en reel mulighed i dag at droppe størstedelen af sine desktop-programmer og i stedet bruge gratis webbaserede værktøjer direkte fra sin browser.

En af de gode ting ved denne udvikling er, at overgangen foregår gradvist; det er ikke ligesom at skifte fra ét styresystem til et andet. Derfor behøver du ikke at vinke farvel til Word, Excel, Outlook og Photoshop med det samme. Du kan langsomt vænne dig til det, og hvem ved, måske går det op for dig en dag, at du nu kun bruger gratis cloud-baserede værktøjer.

Da de fleste af os arbejder sammen med andre mennesker, så drejer de vigtigste spørgsmål i denne forbindelse sig som regel om ens bredere arbejdssituation: Er det vigtigt for dig og dine kolleger, at I kan samarbejde over nettet? Kan dine kolleger acceptere at modtage links til Google Dokumenter i stedet for filer vedhæftet e-mails? Kan din organisation godkende, at du skifter e-mailplatform?

Hvis du kan svare ja til de spørgsmål, så vil du nok ikke have de store problemer med at skifte til browser-baserede apps.

Oversat af Thomas Bøndergaard




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Cloud giver dig fleksibilitet, skalerbarhed og agilitet – men hvordan håndterer man sikkerheden?

Cloudsikkerhed handler om effektiv orkestrering og automatisering for at muliggøre hurtig detektion af og reaktion på hændelser. Det handler om at eliminere kompleksitet, sikre smidighed og sikre fleksibilitet. På dette seminar bliver du klogere på hvordan du planlægger, designer, implementerer og kører dit cybersikkerhedsprogram effektivt.

23. juni 2021 | Læs mere


Effektiv drift og support af applikationer i Dynamics 365 FO

Med Microsoft Dynamics 365 for Finance and Operations (FO) er forretningssystemet flyttet i skyen. Dermed er det slut med store opgraderingsprojekter, og virksomheder og organisationer skal i stedet være klar til løbende opdateringer, som sendes ud flere gange om året. Det kræver et særligt fokus på effektiv drift af applikationerne, hvis stabiliteten i applikationerne skal opretholdes og konkurrenceevnen bevares. I dette webinar bliver du inspireret til, hvordan du får mest muligt ud af din investering i Microsoft Dynamics 365 FO med en driftsaftale, så platformen udvikler sig sammen med din forretning.

24. juni 2021 | Læs mere


The intelligent business: From neat idea to reality

The choice to become a more intelligent business and optimize workflows is not always straightforward, but it requires that you take a step back and see the possibilities in other ways. Come inside when we try to focus on the intelligent business. Hear how SAP S / 4HANA makes processes intelligent and transforms traditional workflows.

01. juli 2021 | Læs mere






Premium
Efter et års forsinkelse: DR skruer markant op for billedkvaliteten på DRTV - vil sende dobbelt så mange billeder som tidligere
Da hele fodbolddanmark mandag så det danske landsholds 4-1 sejr over Rusland skete det i en markant højere kvalitet for manges vedkommende, end de er vant til. DR har nemlig fordoblet kvaliteten på streamingtjenesten DRTV.
Computerworld
Efter Windows 11-lækket: Her er de nye elementer - og lanceringsdatoen
Podcast: Hvad kan Windows 11 tilbyde? Hvad kræver det af dit hardware? Hvornår kommer det? Og hvorfor har NNIT indsat Pär Fors som ny topchef? Ham har vi mødt på hans kontor i Søborg. Få svarene i denne episode af Computerworlds nyhedspodcast.
CIO
Årets CIO 2021: Nu skal Danmarks dygtigste CIO findes - er det dig? Eller kender du en, du vil indstille?
Det er den mest eftertragtede titel for danske it-chefer og CIO'er, der er på spil, når Årets CIO kåres 16. september 2021. Søg selv eller prik til en, som du kender - og læs mere om prisen her.
White paper
Whitepaper: Sådan kobler du kunstig intelligens på forskningen
Målrettet anvendelse af AI og High Performance Computing skyder genvej til indsigt i store mængder rå data og – i sidste ende – gennembrud i forskning og udviklingsarbejde.