Nu er sagen om Googles udspionering af trådløse netværk endt med et forlig i USA. Google er nået til enighed med statsadvokater fra 38 amerikanske forbundsstater om at betale en bøde på omkring 40 millioner kroner. Det er et forsvindende lille beløb for den milliard-tunge søgegigant. Det svarer til, hvad Google tjener i løbet af fem-seks timer.
Samtidig lover Google, at man vil ikke bruge lignende metoder til at indsamle data fremover, og selskabets ansatte skal undervises i reglerne for beskyttelse af private data. Den amerikanske telestyrelse FCC har tidligere udstedt en symbolsk bøde på omkring 150.000 kr. i sagen.
Sidste år blev det afsløret, at en Google-ansat med vilje skrev den kode, som sørgede for, at Google Street View-bilerne indsamlede data fra trådløse netværk.
Google har sendt bilerne rundt i mange byer verden over - også i Danmark - for at fotografere huse på gadeplan. Men samtidig har man kortlagt trådløse netværk og indsamlet data fra ukrypterede netværk - hvilket blandt andet førte til, at Google fik en rekordbøde af det franske datatilsyn i 2011.
Internet-giganten forklarede i første omgang, at dataindsamlingen var sket ved en fejl. Men en rapport fra FCC viser, at den pågældende kode blev skrevet af en Google-udvikler, som måske - eller måske ikke - handlede på egen hånd.
De indsamlede data skulle bruges til at forbedre andre Google-produkter, fortæller udvikleren, og han indrømmer, at han har forsøgt at finde oplysninger om hyppigt besøgte websteder i datasamlingen. Google-udviklerens navn er slettet fra rapporten.
Der er ikke fundet beviser for, at Google har forsøgt at få adgang til krypterede data. Man har kun samlet data fra åbne, ukrypterede netværk, og det er altså ikke ulovligt.
Rekordbøde i Frankrig
Flere lande indledte undersøgelser mod Google i Street View-sagen. I Danmark blev Google kun bedt om at slette de indsamlede data. Det viste sig senere, at Google ikke kun har samlet oplysninger om de trådløse basestationer (access points), men også om klienterne i de enkelte netværk.
Google ligger altså inde med oplysninger om millioner af computere, mobiltelefoner og andre enheder, der har været koblet til de pågældende trådløse netværk, hvor Street View-bilerne har passeret forbi. Det er oplysninger, som kan bruges til at stedbestemme de enkelte enheder.
Det franske datatilsyn CNIL mener, at Google har indsamlet hardware-ID'er (MAC-adresser) for klienter i ukrypterede trådløse netværk med sine Street View-biler, men Google har hele tiden selv afvist at bekræfte dette.
CNIL udstedte en bøde på 750.000 kroner til Google i 2011. Det var den største bøde fra CNIL nogensinde. Her blev Google også kritiseret for manglende samarbejdsvilje.
Google lovede allerede dengang, at man ville stoppe med at bruge sine Street View-biler til at registrere trådløse net.
I stedet vil Google indsamle informationer om trådløse netværk fra Android-telefoner og bærbare computere med bestemte applikationer. Det er altså brugerne, der skal fungere som Wi-Fi-scannere. Disse data skal dog kun bruges til positionsbestemmelse.
Konkurrenten Apple bruger allerede sine iPhones som en slags mobile Wi-Fi-scannere, der samler informationer om trådløse netværk i nærheden og sender disse data tilbage til Apple. På dén måde kan Apple opbygge en gigantisk database over Wi-Fi adgangspunkter, der kan bruges til at give mere præcis lokalisering af brugerne.
