Fullrate gider ikke være på Facebook eller Twitter længere

Facebook-brugere suger kræfter ud af Fullrates kundeservice. Så nu har Fullrate sat de sociale platforme på standby.

Artikel top billede

Fullrate har haft et ganske aktivt engagement på Facebook og Twitter. Men ikke længere.

Telefoni- og internetleverandøren har bevidst valgt at lukke ned for sine sociale kanaler.

"Det er en servicekanal, der stiller større og større krav til os om hurtigere og hurtigere responstider, og det går jo ud over effektiviteten i vores call center," forklarer administrerende direktør Peter Mægbæk Madsen hos Fullrate.

"Når man stiller et touchpunkt til rådighed, så ligger der en forpligtigelse i at opretholde en hvis responstid. Især på de her medier, hvor man i gamle dage kunne tillade sig at besvare et brev på en uge eller to. På Facebook er der forventninger om, at vi svarer inden for et par timer. Det kræver døgnbemanding og vil koste os otte mand. Det synes vi ikke, at det er værd på nuværende tidspunkt. Vi vil hellere bruge mere krudt på vores primære touchpunkter," siger Peter Mægbæk Madsen.

Direktøren forklarer, at langt de fleste kundehenvendelser kommer via mail. Henvendelser via Facebook og Twitter er med hans ord "marginaliseret".

Fullrate har ikke slettet profilerne helt, men sat dem i standby. Sidst på året skal det vurderes, om det giver mening at give de sociale platforme en kold skulder.

Men I var jo så gode...

Firmaet har nu været uden sine egne kontaktpunkter på Twitter og Facebook i nogle uger.

"Indtil videre kan vi ikke se den store effekt, andet end at vi får frigjort nogle kræfter til vores callcenter og mail-support. Det er i mit hoved en sund købmandsbetragtning i forhold til, at vi ikke bare drøner derudaf og vil være alle steder. For man kan opnå stor effektivitet i at fokusere på nogle enkelte steder - og gøre det godt der," siger Peter Mægbæk Madsen.

For nogle år siden fik Fullrate ellers ros af mange for at bedrive opsøgende kundeservice på Twitter. Kunder, der skrev om deres Fullrate-problemer på Twitter, blev kontaktet af Fullrates personale - og fik løst udfordringerne på den måde. Forbrugerrådet advarede i første omgang om den opsøgende kontakt til kunderne - men indrømmede senere, at Fullrate havde bedrevet moderne kundeservice.

Stopper I med at drive den slags opsøgende kundeservice?

"Det er klart, at når vi lukker vores Facebook-profil, kan man i sagens natur ikke skrive derinde længere. Men man kunne godt forestille sig, at vi gør det andre steder på nettet".

Der er meget hype omkring sociale medier i øjeblikket. Har I overvejet, om det også kan give pr-bagslag at slukke for jeres sociale kanaler?

"Vi betragter os ikke som lemminger. En grundlæggende ting ved Fullrate er, at vi ikke altid gør, som alle andre gør. Og det vil vi blive ved med. Og fordi alle siger, at man skal være på Facebook og Twitter, giver det ikke mening for alle. Jeg er med på, at det er godt for mange virksomheder, og at der er mange sunde ting ved at være der. Men lige nu giver det ikke god mening for vores forretning," siger Peter Mægbæk Madsen.

LÆS OGSÅ:

Fullrate gav lynservice - fik skældud af Forbrugerrådet

Event: Computerworld Cloud & AI Festival 2026

Digital transformation | Ballerup

Eksplosiv udvikling i cloud og AI kræver overblik og viden. Computerworld samler 3.000 it-professionelle, 70+ leverandører og 120+ talere om AI, infrastruktur, data, compliance og sikkerhed. To dage med viden og netværk. Tilmeld dig nu.

16 & 17 september 2026 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Renewtech ApS har pr. 15. marts 2026 ansat Per Forberg som Account Manager for Sustainable Relations. Han skal især beskæftige sig med etablere nye partnerskaber med henblik på ITAD og sourcing kontrakter med hostingvirksomheder og strategiske slutbrugere. Han kommer fra en stilling som Nordic Key Account Manager hos Tesa. Han er uddannet hos Lund University og har en MBA i Management. Han har tidligere beskæftiget sig med at styrke salgsaktiviteter og partnerskaber på tværs af nordiske markeder. Nyt job

Per Forberg

Renewtech ApS

Immeo har pr. 1. maj 2026 ansat Sofie Amalie Buur som Consultant. Hun kommer fra en stilling som Frontend Engineer & UI/UX Designer hos Valyrion. Hun er uddannet Cand.it. Softwaredesign ved ITU. Nyt job
Netip A/S har pr. 1. marts 2026 ansat Maria Lyng Refslund som Marketing Project Manager ved netIP Herning. Hun kommer fra en stilling som Marketing Project Manager hos itm8. Nyt job
Guardsix har pr. 1. april 2026 ansat Annbritt Andersen som Global Chief Revenue Officer (CRO). Hun skal især beskæftige sig med at geare organisationen til en markant skalering i Europa. Hun har tidligere beskæftiget sig med globale kommercielle strategier for nogle af branchens allerstørste spillere, herunder Microsoft. Nyt job