Artikel top billede

(Foto: /)

Danske telefirmaer kan tjene kassen på nye roaming-regler

EU's planer om stop for roaming-afgifter kan ende med at blive en fordel for teleselskaberne.

EU-kommissionens planer om at forbyde roaming-takster mellem teleselskaberne i de forskellige EU-lande, kan føre til en eksplosion i det europæiske forbrug af mobil-telefoni og mobil-data. Det vurderer Morten Imsgard, aktieanalytiker i Sydbank med speciale i telemarkedet.

Siden 2007 har EU strammet grebet om teleselskabernes roaming-priser, som gradvist er blevet sænket. Og senest har den hollandske konkurrence-kommissær Neelie Kroes annonceret, at hun nu går efter helt at fjerne roaming-systemet.

I stedet vil hun tvinge teleudbyderne til at give forbrugere og virksomheder de samme priser for telefoni og dataforbindelser, uanset hvor mange landegrænser bits og bytes passerer undervejs.

Ifølge Morten Imsgaard er der ingen tvivl om, at roaming har været en endog meget lukrativ forretning for telebranchen. Men han vurderer, at teleselskaberne på den lange bane kan være bedst tjent med at få lavere priser.

"Det er en god forretning for teleselskaberne, at man har kunnet opretholde de her meget, meget høje priser. Det har selvfølgelig også gjort, at politikerne har fulgt ekstra godt med i, om det er et område, der skal reguleres," siger Morten Imsgard.

"De høje priser har så også haft den effekt, at kunderne er blevet meget opmærksomme på, at når man er i udlandet, så koster telefoni ekstremt meget. Så forbruget er jo ikke vanvittig stort. Så hvis vi når dertil, at dataroaming-afgifterne bliver sat voldsomt meget ned eller helt forsvinder, vil det umiddelbart være negativt for teleselskaberne. Men på den anden side kan det føre til noget mere forbrug, som så kan opveje de lavere priser," siger Morten Imsgard.

Han peger på svenske erfaringer, hvor mindre teleselskaber har skabt en niche, hvor de giver kunderne faste og relativt lave priser på udlandstelefoni. Det har ført til voldsomme stigninger i trafikken.

Telebranchen er ligesom de enkelte teleselskaber ikke voldsomt meddelsomme om, hvor mange penge de hiver hjem via roaming, og ifølge Morten Imsgard er der heller ikke fodslag i branchen, når det gælder holdningen til EUs regulering af priserne.

EU-indblanding kan være en fordel - for de store spillere

Hidtil har især sydeuropæiske teleselskaber scoret kassen på de til tider abnorme priser for at ringe hjem fra Costa Del Sol eller slå sin GPS til, når man vil finde kystvejen til Rom. Den model har også været til fordel for de nordeuropæiske kolleger, som har fået deres del af kagen.

Men omvendt har de store europæiske selskaber en strategisk interesse i åbne markeder, som kan skubbe på en udvikling i retning af færre og større spillere på markedet.

Det betyder paradoksalt nok, at EU's iver for at lovgive sig frem til mere åbne markeder og lavere priser kan blive en fordel for de helt store teleselskaber.

"Det er en branche, hvor teleoperatørerne har svært ved at finde fælles fodslag om, hvad der er forretningsmæssigt interessant. Nogle vil gerne bevare tilstanden, som den er i dag, mens andre gerne vil have priserne ned. Det gør så, at industrien ikke selv kan finde nogen løsninger."

"Men der er ikke mange teleselskaber, der er vanvittigt positive over for, at der bliver sat prisreguleringer op fra EU's side. De vil gerne forsøge at holde fast i det set up, de har, og vil helst ikke have politisk indblanding i en branche, som er hårdt presset af konkurrence på mange måder," siger Morten Imsgard.

Læs mere:

Nu skal roaming-afgifter i EU helt væk

Ekspert: Derfor er lave roaming-priser godt for alle

Kunde i chok: Fik telefonregning på 20.000 kroner




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere


Computerworld Summit 2024

Vi kigger ind i scenariet for fremtiden it-afdeling og hvordan virksomheden bedst muligt udnytter både nye og etablerede teknologier til at understøtte vækst og dermed sikre overlevelse i en konkurrencepræget verden.

23. maj 2024 | Læs mere


Den digitale trussel er konstant, kompleks og stadigt stigende - også i den offentlige sektor

I dagens Danmark har vi indrettet os sådan, at alt kommunikation mellem det offentlige og borgerne foregår på forskellige digitale platforme, hvilket gør både borgerne og de offentlige institutioner skrøbelige overfor cyberkriminalitet. Samtidig lyder det fra rapporter, at de offentliges it-systemer er støvede og fulde af teknisk gæld. Dette er en farlig cocktail for de offentlige institutioner, men en særdeles lækker drink for cyber-kriminelle.

28. maj 2024 | Læs mere