Klumme: Gør din pligt og kræv din ret. I den rækkefølge. Det er kernen i et godt samfund. Men i takt med, at vores samfund bliver mere og mere digitalt, bliver borgernes grundlæggende rettigheder overset. Pligterne dominerer det digitale samfund.
Danmark er sammen med Holland i den absolutte europæiske elite, når det kommer til det offentliges brug af digitale løsninger.
Flere og flere digitale selvbetjeningsløsninger bliver obligatoriske for borgerne. Borgerne bliver pålagt at bruge det offentliges løsninger til at søge en række sociale ydelser. Det er det samme forhold, der gør sig gældende, når borgere har pligt til at modtage post fra det offentlige.
På den anden side har borgeren ikke ret til at kræve, at det offentlige bruger digitale løsninger i kontakten med borgerne. Det betyder i praksis, at vi er tvunget til at tjekke både postkassen ude ved vejen og inde i computeren.
Man ved aldrig, hvilken postkasse det offentlige bruger. Man bliver tvunget til at bruge nettet, når barnet skal have en vuggestueplads. Men man kan ikke kræve at kunne følge sin sag hos det offentlige, som vi f.eks. kender med "Track and Trace" fra det private.
"Som borger bør man have mulighed for at få al sin post i én postkasse"
Til november næste år bliver den digitale post fra det offentlige samlet i én digital postkasse. Fra november i år skal borgerne bruge endnu mere selvbetjening på nettet.
Det er et skridt i den rigtige retning, men det er kun halvt i mål. Som borger bør man have mulighed for at få al sin post i én postkasse - hvis man selv ønsker det. Det samme princip skal gælde med NemID.
Det bør kunne bruges til alle offentlige ansøgninger, så borgeren reelt kun behøver én kode. Vi har de digitale værktøjer, men udnytter dem ikke fuldt ud. De digitale løsninger skal ikke bare lette den offentlige administration. De skal også gøre det nemmere for borgeren at være i kontakt med det offentlige.
Privat databeskyttelse
Med en stigende digital dialog mellem borgere og det offentlige stiger risikoen for at private oplysninger ikke forbliver private.
Europa-Kommission er kommet med et nyt lovforslag, der afløser den gamle lovgivning om databeskyttelse fra 1995. I 1995 var det de færreste europæere, der ejede en internetforbindelse.
Det er derfor på høje tid, at lovgivningen tilpasses de reelle udfordringer, vi oplever lige nu. Med den nye lov skal behandlingen af private oplysninger reguleres. Man skal som borger have rettighed til at blive 'glemt' i onlinemiljøet. Som bruger af fx offentlige selvbetjeningsløsninger og sociale medier skal man have lov til at trække sit samtykke og de delte personlige oplysninger tilbage.
Den nye lovgivning vil også sikre en øget kontrol og adgang til egne personoplysninger. Det skal være muligt at se, hvilke personlige oplysning den enkelte online tjeneste har om en selv. Der gives dermed en række rettigheder tilbage til borgeren.
Udover at være en langt mere etisk korrekt tilgang til det digitale liv, så vil det også øge den europæiske internethandel. I dag er mange europæere tilbageholdende over for internethandel, da de frygter, at deres oplysninger ikke bliver varetaget forsvarligt. Det imødegås med den nye lovgivning, da det større opsyn gør handlen mere sikker.
"Pligter uden rettigheder hører ikke hjemme i Danmark"
Den 21. oktober skal vi i Europa-Parlamentet første gang stemme om det nye lovforslag. Men der ligger lange forhandlinger forude, inden vi kan sikre ordentlige rettigheder for vores digitale færden. Læs Kommissionens udspil her.
Det digitale Danmark er kommet for at blive. Det er et fremskridt, at vi kan sidde i sofaen og søge om boligstøtte og købe aftensmad. Samtidig er det godt for den offentlige og private pengekasse. Men det må ikke være på bekostning af vores rettigheder.
For pligter uden rettigheder hører ikke hjemme i Danmark. Heller ikke det moderne samfund. Gør din pligt og kræv din ret - også i den digitale verden.
