Her er Danmarks fem bedste CIO’er lige nu:Se de fem nominerede til prisen som Årets CIO 2024

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Derfor er dit valg af ERP-partner så afgørende

Dit valg af ERP-partner er lige så vigtigt som valget af selve ERP-løsningen. Få forklaringen her.

ERP klinger i de flestes ører af noget med høje udgifter.

Mens der nok er noget sandhed i den opfattelse, er det vigtigt at være opmærksom på, at det typisk ikke er selve ERP-systemet, der udgør den største udgift.

Sådan lyder budskabet fra Herbert Nathan fra ERP-rådgivingsfirmaet Herbert Nathan & Co.

"Hvis du kigger på økonomien i et ERP-projekt, er konsulenter størstedelen af det, det koster at implementere det, og i mindre grad er det licenserne."

Herbert Nathan mener, at det er en blandt flere grunde til, at valget af ERP-partner er lige så vigtigt som selve ERP-systemet.

Der er mange partnere at vælge imellem derude i it-branchen, og konsekvensen af at vælge den forkerte partner kan være alvorlig, mener Herbert Nathan, hvis virksomhed leverer uvildig rådgivning om ERP, men ikke selv er systemleverandør eller partner.

"Du kan se den rigtige løsning blive dårligt implementeret, og at man dermed får et dårligere resultat, end hvis den næstbedste løsning bliver godt implementeret," siger han til Computerworld.

Det skal ERP-partneren kunne

"Det, der er det helt afgørende i sådan et ERP-projekt, er, at man får implementeret det ordentligt. Når du køber en løsning - om det er SAP eller Oracle eller noget andet - så køber du en løsning, der ligner alle de andres. Derfor er der rigtig meget forædling for at bringe det fra a til b."

Herbert Nathan forklarer, at ERP-partneren skal have kompetencer inden for blandt andet projektledelse, men også have et kendskab til kundens branche og produkt.

"Og viden om forandringsledelse, og hvordan man får sådan en løsning implementeret. Så der er rigtig meget omkring kompetencer i det."

"Det er i høj grad et spørgsmål om at få løsningen til at passe til forretningen uden at lave for mange tilretninger - det handler om mennesker, projektmetoder, kompetencer, erfaringer og så videre."

Partner og system kan ikke adskilles

Herbert Nathan anbefaler, at man vælger partneren samtidig med valget af selve ERP-systemet - og ikke først efterfølgende.

"Hvis du starter med at vælge et system, kan du bagefter finde ud af, at der ikke rigtig er nogen partner, der passer til din branche, eller hvor kemien er i orden. Så vi anbefaler kombinationen af de to ting samtidig," lyder det fra ERP-rådgiveren. 

Valg af partner kan afgøres af mange ting, men en af de vigtige faktorer er, om partneren har en vis forståelse for og erfaring med den branche, din virksomhed er en del af.

"Partnerne kommer med mere end bare man power. De kommer med nogle add-ons, som de har lavet på toppen af løsningen. Det kan være, at leverandøren har et standard-system til en retail-virksomhed, hvor der så lige mangler et forecasting-modul. Det er det, partneren lever af."

Denne artikel indgår i en serie artikler om fremtidens ERP-løsninger fra Computerworld.

Vi har interviewet leverandører, rådgivere og brugere om mulighederne og udfordringerne med ERP.

Læs alle artiklerne her.  

Læs også:

Her er de største spillere på det danske ERP-marked

Fem ting du skal vide om fremtidens ERP-løsninger




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere


ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere