Finsk Microsoft-hus æder dansk it-firma

Dansk Sharepoint-hus bliver del af finsk it-kæmpe med appetit på flere danske opkøb. Det udfordrer etablerede danske it-firmaer.

Artikel top billede

Direktør Christian Andersen har som ambition at opbygge Nordens stærkeste Microsoft-konsulenthus.

Det finske it-firma Innofactor Plc tager endnu et skridt ind på det danske marked og overtager den danske Sharepoint-specialist Enabling Group som led i en opkøbsstrategi, der skal gøre den finske koncern til Skandinaviens førende Microsoft-hus.

Med opkøbet udvider de finske ejere deres danske forretning yderligere, efter at man i fjor købte business intelligence-firmaet Bridge Consulting. Med 20 nye kolleger fra Enabling når Innofactor dermed op på at have godt 50 ansatte i Danmark. Tæller man det finske moderselskab med, kommer Innofactor op på omkring 400 medarbejdere.

"Vi har en vision om at ville være Skandinaviens største Microsoft konsulenthus. Derfor har vi valgt, at vores andet opkøb skulle være et Sharepoint-konsulenthus, fordi det supplerer business intelligence utroligt godt. Der er mange sammenfaldende opgaver med muligheder for at bygge videre på business intelligence og Sharepoint-løsninger," siger Innofactor danske direktør Christian Andersen.

"Med opkøbet af Enabling opnår vi en væsentlig styrkelse på det danske marked. Innofactors styrke indenfor business intelligence kombineret med Enablings høje kompetenceniveau på SharePoint udgør et perfekt match, ikke mindst i forhold til vores fælles kunder," siger han.

De nye finske ejere betaler de fem partnere i Enabling tæt på 12 millioner kroner for overtagelsen. Men afhængig af Enablings indtjening til næste år kan beløbet vokse til maksimalt 30 millioner kroner, fortæller Christian Andersen.

Varsler nye opkøb

Innofactor har sat sig som mål,at at man i 2016 skal have udvidet forretningen til 200 ansatte, og Christian Andersen erkender, at Innofactors offensiv også er en udfordring af etablerede danske Microsoft-partnere som Proactive og især Netcompany.

"Man kan godt se det som en start på en udfordring af Netcompany, selvom vi ikke når dem til skuldrene endnu," siger Christian Andersen.

Innofactors ambitioner på det danske marked skal både nås gennem organisk vækst og yderligere opkøb. Ifølge Christian Andersen har Innofactor allerede flere mulige kandidater i kikkerten, og man forventer at kunne købe yderligere op i Danmark i løbet af 2014.

"Vi har en short-list på 20-25 virksomheder, som kunne være interessante. De fordeler sig bredt indenfor cloud, mobility, business intelligence og Sharepoint, og der er allerede en tæt dialog med en tre-fire interessante opkøbsemner," siger Christian Andersen.

Læs også:

Her er Microsofts bedste partnere i 2012

Veteran bag danske Enablings opstart i Stockholm

Læses lige nu

    Annonce

    Annonceindlæg fra Lector

    AI kan effektivisere, højne kvaliteten og øge transparensen

    Med version 7 af TeamShare tager Lector næste skridt og bygger en platform for AI-agenter, der i højere grad kan følge medarbejderen gennem hele arbejdsprocessen.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 17. august 2026 ansat Jesper U. Sørensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Chief Technology Officer hos NetSec ApS, hvor han også var partner. Nyt job
    LCG har pr. 1. september 2026 ansat Thomas Wong, 47 år,  som Director of Cyber & Risk Advisory. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for at udvikle LCG’s rådgivning inden for cybersikkerhed, cyberrisiko og GRC. Han kommer fra en stilling som VP of security hos Atea. Nyt job
    Norriq Danmark A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Allan Kimmer Jensen som Lead Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sikre vores kunder får en verdensklasse brugeroplevelse gennem stærk frontend-arkitektur og kodekvalitet. Han kommer fra en stilling som Freelance Consultant hos Remmik. Han er uddannet hos Center for Medie og Kommunikation, Roskilde. Nyt job

    Allan Kimmer Jensen

    Norriq Danmark A/S

    Genetec har pr. 1. august 2026 ansat Jan Julin som Channel Account Executive. Han skal især beskæftige sig med styrke samarbejdet med partnere og kunder i Danmark, Finland og Baltikum. Han kommer fra en stilling som Senior Business Development Manager hos Dahua Technology. Han har tidligere beskæftiget sig med videoovervågning, adgangskontrol, sikkerhedsteknologi, salg og forretningsudvikling. Nyt job

    Jan Julin

    Genetec