Atea varsler nye opkøb

Ib Kunøes it-gigant Atea er klar til igen at kaste sig ud i nye opkøb.

Artikel top billede

Storaktionæren i Atea, Ib Kunøe, er klar til at kaste sig ud i nye opkøb af både danske og udenlandske virksomheder.

Siden 2006 har Kunøe som Ateas bestyrelsesformand stået i spidsen for ikke mindre end 50 opkøb af virksomheder i Skandinavien og Baltikum. Ateas mange opkøb er en væsentligt del af forklaringen på, at koncernen i dag har en årlig omsætning på mere end 20 milliarder kroner.

De seneste par år har antallet af opkøb været lavt efter normal Atea-standard. Men ifølge Ib Kunøe er Ateas sult efter at købe op slet ikke stillet.

"Selvfølgelig skal vi da videre. Den der stille og rolige vækst. Det passer ikke til kulturen i Atea. Derfor kommer vi også til gå tilbage til vores aggressive stil. Vi skal bare være disciplinerede købere og købe op på de områder, hvor vi føler, vi har behov for ekspertise. Men vi skal fremover banen. Og det kommer vi. Det er helt sikkert," siger Atea-ejeren.

Ib Kunøe peger især på forhandlere af netværksløsninger, som et område, hvor han er interesseret i at styrke Atea.

"Vi er jo store i netværk, men vi skal da være større," siger Ib Kunøe uden dog at ville sætte navn eller adresse på mulige opkøbsemner.

Atea-ejerens udmelding falder i et stort interview med Computerworld, hvor han også fortæller om sin mere end 30 år lange erhvervskarriere, der har gjort ham til mangemilliardær.

Læs også:

It-milliardær: Jeg er ikke nogen steder, hvor jeg ikke har kontrol

Så enorme beløb har Ib Kunøe trukket ud af Atea

Læses lige nu

    Navnenyt fra it-Danmark

    IFS Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Marlene Gudman som HR Business Partner. Hun skal især beskæftige sig med HR i Danmark og Norden og lede udvalgte internationale HR-projekter. Hun kommer fra en stilling som Nordic Lead HR Business Partner hos Salesforce. Hun har tidligere beskæftiget sig med international HR med fokus på udvikling af og udfordringer i HR ud fra et forretningsperspektiv. Nyt job

    Marlene Gudman

    IFS Danmark A/S

    Immeo har pr. 1. maj 2026 ansat Sofie Amalie Buur som Consultant. Hun kommer fra en stilling som Frontend Engineer & UI/UX Designer hos Valyrion. Hun er uddannet Cand.it. Softwaredesign ved ITU. Nyt job
    Den danske eID-virksomhed Idura har pr. 1. april 2026 ansat Kari Lehtimäki som Country Manager. Han skal især beskæftige sig med at styrke kendskabet til Iduras løsninger i Finland samt fremme samarbejdet med økosystemet omkring det finske Trust Network. Han kommer fra en stilling som Salgschef hos Telia Finland. Han er uddannet uddannet civilingeniør (M.Sc. Tech.) og medbringer ledelse, markedsindsigt og praktisk erfaring. Han har tidligere beskæftiget sig med salg og forretningsudvikling inden for Telias trust services-forretning. Nyt job

    Kari Lehtimäki

    Den danske eID-virksomhed Idura