Datacenterklassificering kan gøre danske data endnu mere sikre

Klumme: Selv små justeringer i datacenteret kan ses på bundlinjen. Derfor burde flere danske virksomheder være opmærksomme på den internationale tier-standard og hvilke optimeringsmuligheder, der ofte ligger lige for.

Artikel top billede

Små ting kan tilsammen betyde, at datacenteret ikke fungerer optimalt.

Krydser A og B-kablerne hinanden? Er ventilerne placeret korrekt? Spørgsmål som disse kan i sidste ende være med til at skabe en bedre drift og oppetid af datacenteret og give positivt udslag på bundlinjen.  

Derfor er det nødvendigt at sætte fokus på datacenterets struktur og opbygning.

Datacenterets ydeevne, funktion og ikke mindst sikkerhed i oppetid afhænger af virksomhedens behov. Et klassificeringssystem kan være med til at gøre det nemmere for virksomheder at gennemskue hvilket datacenter, der lever op til den givne virksomheds krav.

Få et klassificeringssystem

Den uafhængige forskningsorganisation Uptime Institute leverer et klassificeringssystem til datacentre, en såkaldt tier-standard, som benyttes ved eftersyn af datacenteret. Ved at certificere datacenteret efter Uptime Institutes målestok blåstemples datacenteret efter branchens mest anerkendte standard.

Samtidig kan eftersynet føre til, at virksomheden opdager ny værdi i datacenteret, som blandt andet kan være med til at reducere omkostningerne eller forbedre oppetid.

Det er ikke kun virksomheder, som kan drage fordel af større krav til standarder. Også leverandører af datacentre kan udnytte klassificeringsstandarderne til at værdisætte sine datacentre og dermed differentiere sig i forhold til konkurrenterne ved at kvalificere den ydelse, de leverer.

Det kan f.eks. være på sikkerheden. Mere opmærksomhed på datacentrenes kvalitet vil rimeligvis føre til mere konkurrence om at levere det bedste produkt til kunderne. Det er til alles fordel.

Fælles krav styrker hele branchen

I takt med at flere og flere virksomheder anvender et datacenter til at håndtere de stigende mængder data, vælger mange at placere den del af deres IT-løsninger ude af huset.

Her skal hosting-leverandører sørge for at holde pumperne i gang, så virksomhedernes servere konstant leverer på et maksimum. Denne udvikling stiller store krav til kvaliteten af hostingleverandørernes datacentre.

For at datacentrene kan blive ved med at leve op til de stigende krav, virksomhederne stiller, er det nødvendigt at indføre standarder for datacentrene. Ligesom virksomhederne stiller tekniske krav til andre produkter, og i tidligere årtier begyndte at stille krav til kvalitetsstyringssystemer, bør det også være naturligt at klassificere datacentrene.

Der er et klart behov for at skabe bedre rammer for datasikkerhed og oppetid i de danske datacentre. Klare linjer omkring kravene til datacentrene vil sikre en højere grad af gennemsigtighed overfor kunderne, hvilket gavner både kunder og leverandører.

Yde for at kunne nyde

Større gennemsigtighed i hvordan datacentret er opbygget og fungerer lyder som noget, de fleste virksomheder kan sige ja til. Ikke mindst så man fra virksomhedens side er sig helt klart hvor man går på kompromis med sikkerhed og/eller oppetid.

Indtil videre er der dog ingen nordiske datacentre, som er certificeret efter de nødvendige standarder. Det er afgørende, at vi viser, at vejen til bedre datacentre starter med, at vi forholder os til de udfordringer, som ligger foran os. Hvis forholdene skal forbedres, kræver det, at hele branchen sætter datacentrene på dagsordenen og aktivt prioriterer investeringer på disse områder.

Investeringer som i sidste ende kan føre til positiv vækst på bundlinjen.

Læses lige nu

    Annonce

    Annonceindlæg fra itavis

    AI er en stresstest af virksomhedernes digitale fundament

    Brug af AI afslører de svagheder, virksomheder allerede har opbygget gennem års cloud-transformation, nye SaaS-løsninger og fragmenterede sikkerhedssystemer.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sascha Trebbien Klinggaard som Lead Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at facilitere tæt partnerskab og strategisk behovsafdækning hos vores kunder. Hun kommer fra en stilling som Senior Business Analytics Consultant hos Twoday Kapacity. Hun er uddannet hos Copenhagen Business School og har en Master's degree,Finance & Strategic Management 2014 - 2016. Nyt job

    Sascha Trebbien Klinggaard

    Norriq Danmark A/S

    LCG har pr. 1. september 2026 ansat Thomas Wong, 47 år,  som Director of Cyber & Risk Advisory. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for at udvikle LCG’s rådgivning inden for cybersikkerhed, cyberrisiko og GRC. Han kommer fra en stilling som VP of security hos Atea. Nyt job
    Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. august 2026 ansat Nathalie Kajberg Knudsen som Supportkonsulent i Evita/Forsyning. Hun skal især beskæftige sig med support af Evita/Forsyning samt bidrage til videreudviklingen af supportsetup på Evita og Appia. Hun kommer fra en stilling som support indenfor Kundeadministration og Afregning hos KMD Easy Energy. Hun har tidligere beskæftiget sig med kørselskoordinering og kørselsledelse hos FKS Slamson og Godik. Nyt job

    Nathalie Kajberg Knudsen

    Elbek & Vejrup A/S

    Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Thomas B. Steffensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Senior IT/OT Network Consultant hos Frontmatec. Nyt job