Da Google overskred min grænse

Jeg accepterer betingelser på et splitsekund, deler personlige data på Facebook uden at se mig tilbage og forfølges gerne af reklamer. Men jeg har fundet min grænse. Den hedder Google Glass - og det er skidt for Google.

Artikel top billede

Kan du huske, da Google Glass kom frem?

De der Google-briller, som var reserveret til en lille elite, der fik adgang til at gå rundt med dem - og som i øvrigt hurtigt fik det lidet flatterende øgenavn 'glassholes'.

Snart skulle vi droppe vores smartphones og alt det andet grej til fordel for en let brille, som ved hjælp af stemmekommandoer viste de relevante informationer - fra Googles databaser eller filtreret af Googles ukendte algoritmer.

Sådan er det ikke helt gået.

Heller ikke selvom Google Glass nu kan købes af de interesserede i USA og England, som kan stille med de nødvendige 1.500 dollars eller knapt 9.000 danske kroner før moms og told.

Det kan skyldes prisen eller de blot 50 apps, som er tilgængelige.

Begge dele spiller helt sikkert ind. Men den virkelige årsag er, at Google Glass en knytnæve lige i synet på alle andre.

Det er fint, at du kan se flyafgange, vejret i morgen eller finde vej til nærmeste Starbucks blot ved at bruge stemmekommandoer - det værste, der kan ske, er at din besynderlige opførsel vil skabe plads omkring dig i bussen.

Men det er det indbyggede kamera, som viser Googles naivitet omkring privacy - eller (alt efter din holdning) deres manglende respekt for samme.

Med Glass følger den naturlige konsekvens, at hvad du tror, er et privat rum til samtale, overvejelse og refleksion, i stedet kan blive forvandlet til en statistrolle i nogle andres komiske pointe.

Det var derfor, Computerworld for nyligt oplevede en amerikanske it-direktør, som nægtede at sige et ord, før en journalist med Google Glass-briller havde taget dem af, slukket dem og lagt dem nederst i tasken.

Det største problem med Google Glass og lignende løsninger er derfor ikke den elendige batterilevetid eller det nørd-elitære image. Problemet er den manglende sociale accept, fordi de som enheder overskrider vores grænser.

Det er i sig selv er lidt af en bedrift i en tid, hvor vi gladeligt udlevererer vores børn på Facebook og vores bare hud på Snapchat.

Så når Google Glass dør, før det for alvor tager fart - og det er der meget, som tyder på - skyldes det ikke teknologien.

Det skyldes heller ikke engang en EU-kommissær på krigsstien.

Årsagen er den der ubehagelige fornemmelse i maven på dig og mig, som fortæller, at der er ved at ske noget, vi ikke er helt trygge ved.

Spørgsmålet er så, om vores grænser nogen sinde rykker sig så meget, at Glass får liv igen.

Ville du være tryg ved en mødedeltager, en kollega eller en ven som havde Google Glass på?

Læs også: Er Google ved at miste interessen for de her projekter?

Læses lige nu

    Navnenyt fra it-Danmark

    Alcadon ApS har pr. 1. januar 2026 ansat Per Claus Henriksen som Datacenter-specialist. Per skal især beskæftige sig med opbygning og udvikling af Alcadons datacenterforretning. Per har tidligere beskæftiget sig med forskellige facetter af datacenterbranchen. Både via PR-bureau og som ansat i datacentre. Nyt job

    Per Claus Henriksen

    Alcadon ApS

    Adeno K/S har pr. 2. februar 2026 ansat Casper Barner Kristensen som ServiceNow Expert. Han kommer fra en stilling som Senior Automation Architect. Nyt job
    Idura har pr. 5. januar 2026 ansat Arjuna Enait, 34 år,  som software engineer. Han skal især beskæftige sig med videreudvikling af Verify-systemet samt arbejde på implementeringen af CIBA i Norsk BankID. Han kommer fra en stilling som software engineer hos Lasso X. Han er uddannet civilingeniør med speciale i geoteknik. Han har tidligere beskæftiget sig med at bygge microservices til dataindsamling og -processering, samt opdatere legacy-systemer. Nyt job

    Arjuna Enait

    Idura

    ChangeGroup ApS har pr. 12. januar 2026 ansat Morten Benn som Administrerende direktør. Han kommer fra en stilling som Partner hos Nosco. Nyt job

    Morten Benn

    ChangeGroup ApS