Svindlere automatiserer målrettet phishing - dette skal du passe på

Klumme: Phishing-mails går målrettet efter forskere ved at udnytte offentligt tilgængelig information

"Kære [navngiven forsker]. Jeg har for nylig læst din artikel [navn på artikel]. Den er meget nyttig for mit forskningsområde. Jeg vil høre, om du måske kan sende mig følgende artikler til hjælp i mit aktuelle forskningsprojekt?"

Mailen var på engelsk og angav at komme fra en forsker ved et tysk universitet.

Hver mail var stilet til den enkelte forsker personligt. Navn og e-mailadresse var korrekt, og der blev henvist til flere artikler, som modtageren havde publiceret.

Afsenderadressen så umiddelbart rigtig ud: "@uni-muenchin.de."

Skulle den have været rigtig, skulle domænet dog have været "uni-muenchen.de".

Så der er altså tale om mail-svindel. Oven i købet et særdeles overbevisende svindelnummer: Mailen er målrettet den enkelte forsker og roser vedkommende for en god artikel.

Hvem ville ikke reagere positivt på den slags?

Her kommer svindlen ind i billedet
Afsenderen beder forskeren sende et par artikler. I mailen er der link til dem. Og det er her, svindlen kommer ind i billedet.

Det ene link fører til omtalen af en af modtagerens artikler på forskerportalen ScienceDirect. Det andet fører til en forfalsket login-side, der efterligner portalen ved forskerens universitet.

Formålet med hele øvelsen er altså at lokke brugernavn og adgangskode ud af forskeren.

Automatiseret proces
Universitetet modtog et halvt hundrede mails. Alle rettet mod forskellige forskere, og alle med konkrete henvisninger til artikler, modtageren havde skrevet.

Jeg antager, at svindlerne har automatiseret processen.

De har sikkert taget udgangspunkt i ScienceDirect eller en lignende portal, hvor man kan finde forskeres navne, mailadresser og publikationer.

Så skal der ikke de store evner til at skrive et script, der henter data ud og udformer målrettede mails rettet mod forskerne.

Svindlerne kan oven i købet udvælge bestemte forskningsområder, som de især er interesserede i at spionere mod.

Automatiseringen fremgår af, at mailene var fuldstændig enslydende. Eneste forskel var navne og titler på artiklerne.

Den forfalskede afsender var i øvrigt også forskellig fra mail til mail.

Der var angivet fuldt navn, universitet og institut på afsenderen - sikkert fundet på en forskerportal eller det tyske universitets websted.

Det danske universitet opdagede hurtigt problemet og fik ændret passwords for de forskere, der havde klikket på linket.

Hvem tjekker links?
Jeg finder affæren interessant, fordi den er et tegn på, hvordan phishing-svindel udvikler sig. Jeg frygter, at vi kommer til at se flere lignende svindelforsøg i fremtiden.

De fleste forsøg på phishing er meget primitive.

En mail fra banken om, at din konto er spærret. Men da du ikke er kunde i den pågældende bank, bliver den hurtigt slettet.

Hvordan ville du reagere, hvis du modtog en lige så målrettet mail som den, der blev sendt til de danske forskere?

Som Computerworld-læser er du nok årvågen nok til at tjekke, hvor et link fører hen, før du klikker på det.

Men hvor mange af dine kolleger ville gøre det?

Information kan skrælles
Stadig mere information om os ligger frit tilgængeligt ude på nettet. Det gør det lettere at udføre den form for automatiseret phishing.

Forestil dig for eksempel et script, der skræller data fra LinkedIn- eller Facebook-profiler. Det sender målrettede mails til alle, der har meldt sig til en gruppe med et bestemt emne.

Hvordan vil medlemmerne af en gruppe om Porscher for eksempel reagere på en mail med link til billige reservedele målrettet til lige præcis deres model?

Eller hvad med en mail til medlemmerne af et politisk diskussionsforum med link til et lækket udkast? De skal bare lige logge ind først.

Vi må undervise
Vi kan ikke undgå den type angreb. Men vi kan forberede vores brugere på dem, så de bliver bedre til at gennemskue dem.

Her er der brug for awareness-kampagner og undervisning.

Det er et område, som jeg gjorde en indsats for i min tid som informationssikkerhedschef på Københavns Universitet. Og det vil jeg også slå et slag for i min nye rolle som chef for DKCERT.

Jeg glæder mig til at dele flere holdninger og informationer om informationssikkerhed med læserne via mine klummer her i Computerworld.

 
DKCERT (www.cert.dk) er et dansk Computer Security Incident Response Team, der håndterer sikkerhedshændelser på forskningsnettet. I samarbejde med tilsvarende organisationer over hele verden indsamler DKCERT information om internetsikkerhed. DKCERT er en organisation i DeIC, DTU.

Henrik Larsen opdaterer en gang om måneden Computerworlds læsere med de seneste tendenser inden for informationssikkerhed.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Customer Experience 2021 - fokus på CX-strategi og teknologi til at forankre kundeoplevelsen

De gode kundeoplevelser er altafgørende for virksomheden, og netop derfor er det nødvendigt at have fokus på CX-strategi og teknologi, der kan være med til at forbedre kundeoplevelsen endnu mere. Det kræver tid og ressourcer, men det gavner hele virksomheden på lang sigt.

03. december 2020 | Læs mere


Træf det rigtige cloud-valg: Hør om mulighederne med hybrid- og multi-cloud

Vi kan ikke komme udenom, at cloud-teknologien bare vokser og vokser. Den giver adgang til store fordele for din virksomhed, men det kræver at virksomheden træffer strategiske, arkitektoniske og teknologiske vælg. Få indblik i, hvordan ud kan få sikkerhed, release cycles og andet til at gå op i en højere enhed.

09. december 2020 | Læs mere


Er du klar til at rekruttere de attraktive it-talenter i 2021?

Hvad betyder aller mest for danske it-kandidater, og har corona været med til at skubbe til it-kandidaternes værdisæt? Det gennemgår vi på denne times webinar, hvor der naturligvis også vil være plads til spørgsmål og mulighed for videre dialog.

10. december 2020 | Læs mere






Computerworld
Bitcoinen nåede lige at kulminere igen – men så kom krakket
Der blev sat en ny rekord for bitcoinens værdi i år – men godt 24 timer efter blev der høvlet næsten 20.000 kroner af den.
CIO
Podcast: Her er seks gode råd om ledelse og digitalisering fra danske top-CIO'er
The Digital Edge: Vi har talt med 17 af Danmarks dygtigste digitale ledere - og samlet deres seks bedste råd om digitalisering og ledelse. Få alle rådene på 26 minutter i denne episode af podcasten The Digital Edge.
Job & Karriere
Se Waoos forklaring: Derfor har selskabet fyret topchef Jørgen Stensgaard med omgående virkning
Waaos bestyrelse opsiger fiberselskabets topchef, Jørgen Stensgaard, der fratræder med omgående virkning. Se hele forklaringen fra Waao her.
White paper
Optimér produktiviteten og lad din printer følge med ud i skyen
De fleste virksomheder investerer betydelige beløb i den digitale transformationsproces, men skriver alligevel dokumenter ud som aldrig før, og medarbejdere opfatter decideret print som en forudsætning for at kunne arbejde effektivt. Alligevel er virksomhedens printstruktur ofte et systemmæssigt stedbarn, der er sammenstykket af mange forskellige enheder og platforme – hvilket skaber forvirring og betydeligt tidsspilde. Print passer heller helt ind i hverken den eksisterende digitale infrastruktur eller i den cloudbaserede infrastruktur, virksomheden sigter mod. Det udfordrer både sikkerhed, produktivitet og digital strategi som hele. I denne hvidbog kan du læse om udfordringerne og om, hvordan du håndterer dem mest effektivt som et led i den digitale transformationsproces.