Her er Danmarks fem bedste CIO’er lige nu:Se de fem nominerede til prisen som Årets CIO 2024

Artikel top billede

Atea-chef efter bestikkelsesrapport: "Problemet ligger ikke hos Atea, men hos regionen"

Region Sjællands kulegravning af it-indkøb hos Atea svarer til, hvad vi selv har gravet frem, lyder det fra Ateas direktør.

Ateas øverste chef i Danmark , Morten Felding, er glad for resultaterne i den revisionsundersøgelse af mulig bestikkelse i forbindelse med Region Sjællands it-indkøb hos Atea, som revisionsfirmaet PwC har fremlagt.

Morten Felding mener, at PwC's undersøgelse lukker luften ud af de mistanker om urent trav, som ramte Atea efter en foreløbig undersøgelse i efteråret.

Det billede, som PwC nu tegner, svarer ifølge Atea-direktøren til, hvad Atea tidligere har meldt ud om, hvordan samhandlen med Region Sjælland er foregået.

Han mener derfor, at sagen om Ateas samhandel med Region Sjælland nu først og fremmest handler om, hvordan regionen har håndteret sine it-indkøb.

Læs mere her: Mistanke: Atea leverede varer direkte til sigtede i bestikkelsessag

"Det er positivt, at PwC kommer frem til det samme, som vores egne grundige interne undersøgelse af, hvordan der er blevet solgt til Region Sjælland," siger Morten Felding, som dog understreger, at han kun kender PwC-rapportens konklusioner fra omtale i pressen.

"Selvfølgelig er det tilfredsstillende, at det, vi hele tiden har sagt, nu er blevet bekræftet," siger Morten Felding.

"PwC siger, at det ikke længere handler om 55 millioner kroner, der ikke kan redegøres for, og at der var masser af leveringsadresser ,som ikke tilhørte regionen, eller at regionen har betalt for meget for dens varer. Nu er vi nede på et beløb på 7.000 kroner og tre leveringsadresser, som Bagmandspolitiet kigger på," siger han.

"Problemet ligger ikke hos Atea, men hos regionen selv, der ikke har styr på de interne processer," siger Morten Felding.

Sagen om bestikkelse i Region Sjælland brød frem i juni sidste år, hvor 13 tidligere og nuværende medarbejdere i Region Sjælland, Rigspolitiet, Atea og firmaet 3A-it blev anholdt og sigtet for over en årrække at have givet og modtaget bestikkelse i forbindelse med Ateas salg til regionen.

Også Morten Felding selv er sigtet i sagen, fordi han efter politiets opfattelse burde have reageret tidligere, da han blev opmærksom på ulovlige metoder i Ateas samarbejde med Region Sjælland.

Sagen efterforskes fortsat af Bagmandspolitiet.

Læs også:

Rod med it-indkøb i Region Sjælland: "Vi er lidt chokerede"

Atea suspenderer chef efter nye sigtelser




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere


ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere