Mistanke: Atea leverede varer direkte til sigtede i bestikkelsessag

Kun tre medarbejdere i Region Sjælland stod for størstedelen af millionstore it-indkøb via kontroversiel Atea-konto. Medarbejdere fik også leveret varer til adresser uden for regionen.

Artikel top billede

It-firmaet Atea har leveret it-varer og konsulentydelse til Region Sjælland via den kontroversielle konto 2840 for mere end 50 millioner kroner.

Det fremgår af den revisionsrapport fra PwC, som regionen i går offentliggjorde.

Rapporten er lavet på baggrund af sagen om mulig bestikkelse, hvor en række nuværende og tidligere medarbejder i Region Sjælland, Rigspolitiet og it-firmaerne Atea og 3A-it i juni i fjor blev sigtet af politiet.

Ifølge rapporten drejer en stor del af indkøbene via den kontroversielle konto sig om såkaldt "letomsættelige varer" som for eksempel telefoner, tablets, pc'er gps-udstyr , GoPro-kameraer, digitalkameraer og smartwatches.

PwC skriver i sin rapport, at størstedelen af indkøbene er leveret til tre navngivne medarbejdere i regionen.

"Vi har ikke haft mulighed for at interviewe medarbejder 1, men vi har ved interview gennemgået listen over udstyr leveret til medarbejder 2 og medarbejder 3 (...) Medarbejder 3 oplyser (...), at hovedparten af det udstyr, som er blevet bestilt og leveret på vedkommendes arbejdsplads, enten er bestilt på medarbejder 1's anmodning eller blot bestilt af medarbejder 1 i medarbejder 3's navn for efterfølgende at være afhentet af medarbejder 1 på medarbejder 3's arbejdsplads i regionen. Vi har ikke kunnet verificere dette yderligere," lyder det lakonisk i PwC's rapport.

PwC skriver desuden, at undersøgelsen har været besværliggjort af, at man ikke har haft adgang til fuldstændige data om, hvad Atea præcis har leveret til Region Sjælland.

Samtidig har manglende kontrol og rod i regionens forretningsgange betydet, at en del betalinger aldrig er blevet bogført korrekt.

Varer til fremmede adresser

PwC er også dykket ned i en række eksempler på, at regionen har købt varer, som er blevet leveret til adresser, som ikke har haft tilknytning til regionen.

Ifølge rapporten er der via en stikprøve fundet eksempler på mistænkelige leverancer til tre adresser på tilsammen 65.000 kroner.

En af adresserne ligger i udlandet, mens de to øvrige drejer sig om en privatperson i Nordsjælland og et firma med tilknytning til en ansat i regionen.

Formanden for regionsrådet Jens Stenbæk (V) siger til Computerworld, at det drejer sig om personer, der også er sigtet i den bestikkelsessag, som er årsagen til at PwC er blevet sat til at kulegrave regionens it-indkøb.

"Når det gælder de skæve leverringsadresser er det høvlet ned til tre, og dem har vi overgivet til politiets efterforskning. Efter min vurdering drejer det sig om den personkreds, som politiet allerede har rejst sigtelse imod," siger Jens Stenbæk som ikke ønsker at give yderligere detaljer om den del af PwC's undersøgelse.

Læs også:

Bestikkelsessag får Atea-kunder til at kigge sig om efter nye leverandører

Bestikkelsessag: Nu er fløjlshandskerne taget af

Læses lige nu

    Netcompany A/S

    Data Management Consultant

    Københavnsområdet

    Beredskabsstyrelsen

    Teknologi og IT-arkitekt til Beredskabsstyrelsen

    Københavnsområdet

    KMD A/S

    Projektleder

    Københavnsområdet

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    MLOps Engineer til opbygning af Forsvarets nye AI-platform

    Nordjylland

    Navnenyt fra it-Danmark

    Den danske eID-virksomhed Idura har pr. 1. april 2026 ansat Kari Lehtimäki som Country Manager. Han skal især beskæftige sig med at styrke kendskabet til Iduras løsninger i Finland samt fremme samarbejdet med økosystemet omkring det finske Trust Network. Han kommer fra en stilling som Salgschef hos Telia Finland. Han er uddannet uddannet civilingeniør (M.Sc. Tech.) og medbringer ledelse, markedsindsigt og praktisk erfaring. Han har tidligere beskæftiget sig med salg og forretningsudvikling inden for Telias trust services-forretning. Nyt job

    Kari Lehtimäki

    Den danske eID-virksomhed Idura

    Jakob Dirksen, SVP, Nordic Customer Delivery & Operations hos GlobalConnect, er pr. 1. maj 2026 forfremmet til EVP, Infrastructure Delivery & Operations. Han skal fremover især beskæftige sig med at lede Infrastructure Delivery & Operations, der har til opgave at drive og udvikle fibernetværket på tværs af virksomheden. Forfremmelse

    Jakob Dirksen

    GlobalConnect

    Sharp Consumer Electronics har pr. 1. april 2026 ansat Daniel Eriksson som salgsdirektør for de nordiske lande. Han skal især beskæftige sig med at accelerere virksomhedens vækst i Norden. Han kommer fra en stilling som nordisk salgsdirektør hos Hisense. Han har tidligere beskæftiget sig med detailhandel, kommerciel strategi og markedsudvidelser med bemærkelsesværdige resultater til følge. Nyt job

    Daniel Eriksson

    Sharp Consumer Electronics