Artikel top billede

Toshiba i dyb krise: Kan blive tvunget til at skrotte pc-forretningen efter enorme nedskrivninger

Toshiba er i dyb krise: Formanden er færdig, byggeplaner for milliarder skrottes og selskabet nedskriver for enorme 44 milliarder kroner og udskyder sit regnskab. Chip-forretningen skal sælges. Og hele pc-forretningen kan meget vel følge.

Japanske Toshiba er i dyb krise. På blot en enkelt dag har selskabet mistet sin bestyrelsesformand, droppet alle planer om at bygge atom-kraftværker, nedskrevet for 44 milliarder kroner og udskudt offentliggørelsen af regnskabet for fjerde kvartal med en måned - angiveligt på grund af opdagelsen af regnskabsfusk.

Det er disse afsløringer, der har fået selskabets bestyrelsesformand, Shigenori Shiga, til at gå af.

Det er omkring en måned siden, at det kom frem, at Toshiba arbejdede med planer om at udskille memory-forretningen til et selvstændigt selskab.

Det kan du læse mere om her: Kæmpe omstrukturering på vej i Toshiba: Opsplitning kan være på trapperne.

Dette frasalg skal i givet fald indbringe en del af de tabte penge - men dog langt fra nok til at gøre investorer og andre tilfredse.

Japanske aviser spekulerer nu åbent i, at krisen og nedskrivningen er så stor, at Toshiba kan blive tvunget til også at sælge hele sin pc- og laptop-forretning.

Dermed vil selskabet i givet følge i kølvandet på en række andre store japanske pc-producenter - eksempelvis Sony og Sharp - der i de senere år også har trukket sig ud ad pc-markedet.

Toshiba er kendt som en af verdens store chip- og elektronik-producenter, men i Japan arbejder selskabet inden for mange områder - blandt andet med udvikling og etablering af kraftværker, jernbaner, energi-udvikling og industrielle kontrol-systemer af forskellig slags.

Det er dette område, der i høj grad har været med til at udløse krisen for selskabet, der er tvunget til at nedskrive for gigantiske 44 milliarder kroner.

Japanske aviser spekulerer desuden i, at selskabet er tvunget til at udskyde færdiggørelsen af regnskabet for fjerde kvartal, fordi selskabets revisorer har nægtet at godkende de foreliggende tal.

Det er ganske kritisk for Toshiba, der er midt i en omfattende regnskabsskandale, der så dagens lys, da det i december 2015, at Toshiba har pyntet på regnskaberne i årevis.

Det kan du læse mere om her: Efter stort regnskabsfusk: Toshiba fyrer 6.800 medarbejdere.

Dengang skrev Wall Street Journal, at Toshiba for at komme på fode igen arbejdede på at sælge hele sin pc-forretning, samt at selskabet allerede havde været i forbindelse med en række mulige købere - eventuel med henblik på en fusion.

Det kan du læse mere om her: Tre pc-kæmper forhandelr om fusion af de mægtige pc-divisioner.

Planerne mundede dengang ikke ud i et salg. Toshiba meddelte dog i foråret i fjor, at det stoppede med at producere forbruger-pc'er og i stedet ville fokusere på de professionelle markeder.

Selskabet har omkring 190.000 medarbejdere.

Læs også:

Fusion mellem Toshiba, Fujitsu og Vaio PC kollapset - kan koste alle tre selskaber dyrt

Faldende pc-salg rammer hårdt: Toshiba sætter masser af folk på porten

Stor oprydning i pc-branchen: Disse berømte pc-selskaber kan blive de næste der falder

Pc-producenterne slås på liv og død i presset marked: De første ofre er faldet

Regningen er talt op: Pc-salget styrtdykker og HP er størst




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Datadrevet forretning: Skab enestående kundeoplevelser med viden og data i centrum

Data står i centrum, når du skal styrke kundeoplevelsen – eller det burde det i hvert fald gøre. På denne konference vil du møde eksperter indenfor CX og komme i dybden med, hvordan du sætter data, transparens og viden til at arbejde for dig i din Customer Experience-strategi.

07. maj 2024 | Læs mere


Kunstig Intelligens (AI) Masterclass - fra futuristisk idé til uundværlig ressource

Velkommen til en Masterclass om kunstig Intelligens (AI) og den transformative kraft, som kan tage din organisation og karriere til næste niveau. AI er gået fra at være en futuristisk idé til at blive en uundværlig ressource for virksomheder over hele verden og har allerede sat sit præg på den måde, som vi arbejder på, træffer beslutninger og kommunikerer med vores kunder.

07. maj 2024 | Læs mere


Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere