Artikel top billede

Stor oprydning i pc-branchen: Disse berømte pc-selskaber kan blive de næste der falder

De store pc-producenter er i fuld gang med at indrette sig efter det pressede marked. De tre store har kronede dage. Værre ser det ud for andre af de kendte mærker, der meget vel kan være på vej mod drastiske beslutninger.

Det er flere år siden, at pc-salget efter mange års vilde vækstrater begyndte at dykke, og selv om der fortsat sælges rigtigt mange pc'er, er indtjeningsmarginerne små, og kampen er hård.

Det har gennem de senere år fået en række af de store pc-producenterne til at gribe fat i forskellige håndtag i deres forsøg på at modstå nedturen.

Dell er blevet solgt og afnoteret fra børsen og har indledt en storstilet satsning på servicemarkedet. Samsung har trukket sig ud af det europæiske marked. Sony har solgt sin pc-forretning.

Og senest har HP meddelt, at selskabet skal splittes i to. Det kan du læse mere om her: Ingen vej uden om: Derfor skal HP splittes op i to

Der kommer flere

Ombygningen blandt pc-producenterne er næppe slut, og det store spørgsmål er selvfølgelig, hvad der er i vente. Og for hvem.

For pc-producenterne gælder det helt overordnet, at deres indtjening er under pres, fordi deres produkter bliver billigere og billigere i et stærkt konkurrence-præget marked, hvor kunderne går meget op i pris.

Det betyder, at volumen er vigtig, og i et presset marked betyder det, at jordklodens allerstørste pc-producenter som Dell, Lenovo og HP står til at blive endnu større, fordi de har så stort et volumen, at de kan købe billigt ind og derved sænke priserne endnu mere.

Værre ser det ud blandt de næststørste, vurderer en række analytikere over for Computerworlds amerikanske nyhedsbureau.

Her finder vi blandt andet Acer, der for blot fem år siden var verdens næststørste pc-producent, men som nu er faldet langt tilbage.

Det samme gælder Asus.

De to selskaber har samme problem: Nemlig at de hverken har et solidt premium-brand eller et seriøst discount-brand. De er hverken eller. Og det er en svær position at konkurrerere ud fra.

Fusioner og frasalg på vej

Flere analytikere vurderer, at det meget vel kan ende med, at Acer og rivalen Asus fusionerer inden for de kommende år for at opnår tilstrækkeligt med volumen til at klare sig i kampen mod de allerstørste.

Ligeledes vurderer de, at Samsung inden for nogle år vil trække sig helt ud af pc-markedet for i stedet at fokusere fuldt på det voksende tablet- og smartphone-marked.

Også Toshiba vil blive tvunget til at tage drastiske skridt, lyder vurderingen. og det må regnes for givet, at Toshiba allerede er i gang med overvejelser om at sælge hele sin pc-forretning fra.

Stadig et marked for pc'er

De nyeste tal viser, at pc-markedet måske ikke er så slemt ramt, som det blev vurderet for nogle år siden, hvor bratte fald i væksten fik alarmklokkerne til at bimle.

Analysehuset IDC vurderer i dag, at pc-salget i år vil falde 3,7 procent i forhold til i fjor. Det betyder, at der i år vil blive solgt 303,5 millioner pc'er verden over.

Sikkert er det dog, at markedet falder.

Interessant nok er det, at der ikke umiddelbart findes nogen oplagt køber af de virksomheder, der må formodes at komme under øget pres i fremtiden.

Analytiker Bob O'Donnell fra Technalysis Research siger til Computerworlds amerikanske nyhedstjeneste, at produktionen af en hardware-kategori som regel rykker til billige Asien (især Kina og Taiwan), når den bliver en 'commodity' - altså noget, som man bare har.

Og her findes der kun Lenovo, der for alvor har muskler til at kunne gøre noget, siger han.

Læs også:

Den store danske pc-krig er slut: Kineserne vandt

Ingen vej uden om: Derfor skal HP splittes op i to

Pc-producenterne slås på liv og død i presset marked: De første ofre er faldet




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Compliance og strategisk it-sikkerhed efter DORA

Finansielle koncerner har i snit 85 sikkerhedsløsninger i drift – men er i snit op til 100 dage om at opdage et igangværende cyberangreb. Ydermere viser øvelser, at det typisk tager 4-6 uger at rense og genetablere sikker drift af centrale systemer efter et stort angreb. Fokus for dagen vil derfor være på henholdsvis governance samt om, hvordan du som it-leder i den finansielle sektor skal kunne håndtere fremtidens cybertrusler og arbejde effektivt med sikkerhed på et strategisk niveau.

04. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

16. april 2024 | Læs mere


IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere