Artikel top billede

(Foto: Dan Jensen)

Kæmpemuligheder i blockchain-teknologien - giver mulighed for 'smarte' kontrakter

Klumme: Med blockchain-teknologien kan vi pluidselig udforme 'smarte' kontrakter oo på en fælles database-arkitektur, så to parter, der ikke på nogen måde har været i kontakt eller kender til hinanden, kan indgå i et kontraktuelt forhold, hvor der ikke kan ske forfalskning.

Blockchain er en database af alle transaktioner over et peer-to-peer netværk. Den er set som den primære, tekniske innovation bag Bitcoin og andre kryptovalutaer, og den rummer stort potentiale til at ændre adskillige nuværende forretningsprocesser.

Mange strømninger i det moderne videnssamfund udfordrer vores klassiske samfundsindretning. Det gælder ikke mindst inden for den finansielle, teknologiske verden.

På nuværende tidspunkt er et netværk bestående af klient- og serverprogrammer det hyppigst forekommende. På et klient-server netværk anmoder de individuelle klienter den centrale server om ressourcer - som vi kender det fra blandt andet selve internettet eller fra e-mail.

Ideen om en database, hvor alle transaktioner sker over et peer-to-peer netværk, og hvor alle i datanettet har lige stort ansvar for nettets funktionalitet, er interessant af mange grunde, men særligt fordi der netop ikke er en central server der har kontrol med databasen.

Tanken bag den digitale valuta, Bitcoin, satte for første gang spørgsmålstegn ved vores grundlæggende behov for en pålidelig mellemmand ved overførsel af værdier. Mellemmanden, eksempelvis banker eller centralbanker, er nemlig i Bitcoin-verdenen ikke længere nødvendig, fordi systemet tillader overførsel af penge over lange distancer til ikke-pålidelige modtagere.

Men hvilken teknologi ligger bag Bitcoin, og kan denne udnyttes til andre formål end kryptovalutaen Bitcoin?

Svarene på begge disse spørgsmål ligger gemt i blockchain-teknologien.

Installeres lokalt

Blockchain er en database-teknologi, der fungerer på et netværk som eksempelvis internettet.

Brugerne installerer applikationen lokalt, og alle disse brugere har hver en kopi af det fælles register.

Blockchain kan beskrives som logisk centraliseret, men organisatorisk decentraliseret.

Det betyder, at teknologien kan siges at have en global database, der i realiteten betyder, at alle kopiholdere i verden får det samme svar på forespørgsler til systemet.

Den formodede opfinder af blockchain, Satoshi Nakamoto, havde aldrig udelukkende tiltænkt teknologien anvendt til kryptovaluta såsom Bitcoin. Ifølge ham rummede teknologien muligheder inden for en bred vifte af transaktioner, herunder betingede kontrakter, tredjepartsvoldgift og mere.

Skønt det som anført har været tiltænkt helt fra begyndelsen, at blockchain kunne (og burde) udnyttes til andet end udelukkende Bitcoin, er det først inden for de senere år, at udviklingen virkelig har taget det næste skridt.

Denne videre udnyttelse af blockchain, der nu omfatter transaktioner af andre typer værdier end penge såsom fast ejendom, immaterielle rettigheder, biler og meget andet, kaldes populært for blockchain 2.0.

En af de nyere applikationer af blockchain 2.0 har udkrystalliseret sig i de såkaldte smarte kontrakter.

Disse kontrakter er computerprotokoller, der forankrer vilkårene og betingelserne af en kontrakt.

De menneskeligt læselige vilkår (kildekoden) af en kontrakt er indsamlet i en eksekverbar computerkode, der kan køre på et netværk.

Herigennem opnås nemlig det "smarte", eftersom adskillige kontraktuelle klausuler kan gøres helt eller delvist selvudførende, selvhåndhævende eller begge.

Blockchain teknologien muliggør smarte kontrakter ved at bygge på den fælles database-arkitektur.

Den underliggende kode til en smart kontrakt kan lægges sammen med en adgang til den fælles blockchain 2.0-database. Det tillader to parter, der ikke på nogen måde har været i kontakt eller kender til hinanden at indgå i et kontraktuelt forhold på baggrund af den tillid, der er indbygget i blockchain som en database, hvor der ikke kan ske forfalskning.

Men hvordan er det muligt at opnå netop denne tillid, som i hovedsagen er afgørende for, hvem man som forretningsdrivende ønsker at indgå aftaler med?

Hvordan kan dette enorme potentiale i smarte kontrakter udnyttes optimalt?

På hvilken måde kan de juridiske udfordringer imødekommes fra et regulatorisk synspunkt?

Og hvor er de største udfordringer for den fremtidige brug af smarte kontrakter og blockchain generelt?

Disse udfordringer vil jeg forsøge at uddybe i nogle følgende blogindlæg, hvor mit fokus vil være på de fundamentale og generelt-forekommende juridiske problematikker inden for kontraktret, privatret og forbrugerret.

Tak til min Bird & Bird kollega, stud.jur. Morten Bernhardt, for hjælp med udarbejdelsen af dette indlæg.